Hvad var baggrunden for 1. Verdenskrig?
Den danske historiker Nils Arne Sørensen nævner i bogen ”Den store krig” (se kilder) to væsentlige årsager til spændingerne op til 1. Verdenskrigs udbrud. Den ene årsag er den ustabile situation på Balkan, hvor Osmannerrigets begyndende opløsning førte til at både lokale magter som Serbien og større magter som Østrig-Ungarn og Rusland kæmpede om indflydelse og territorier. Den anden og vigtigste hovedårsag var tyske lederes ønske om en storkrig, der kunne gøre Tyskland til den ubestridt vigtigste magt på det europæiske kontinent og samtidig skaffe indenrigspolitisk opbakning til kejserstyret. Situationen blev yderligere skærpet af en militær oprustning i hele Europa, der var båret af en fremstormende nationalisme og imperialistiske ambitioner.
Mange europæiske ledere vidste godt, at spændingerne kunne føre til krig, men samtidig troede de, at sådan en krig ville være hurtigt overstået, have begrænsede omkostninger og have deres egne nationer som sejrherrer. Nils Arne Sørensen skriver på linje med mange andre historikere, at 1. Verdenskrig godt kunne være undgået: ”Krigen var således ikke uundgåelig. Den kom, fordi der blev truffet en række beslutninger af en lille gruppe mænd i de europæiske hovedstæder. Blandt disse ’skyldige mænd’ ligger det største, men ikke det eneste ansvar på beslutningstagerne i Wien og især Berlin.”
Hvad udløste 1. Verdenskrig?
Mordet i Sarajevo den 28. juni 1914 på den østrig-ungarske tronarving Franz Ferdinand var den direkte udløser af 1. Verdenskrig. Mordet blev udført ganske amatøragtigt af den 19-årige bosnisk-serbiske nationalist Gavrilo Princip. Princip og hans medsammensvorne havde fået hjælp til mordet af kræfter i den serbiske efterretningstjeneste.
Krigens udbrud beskrives af den britiske militærhistoriker Max Hastings i bogen ”Katastrofe 1914” (se kilder) som ”den mest komplekse række af begivenheder i historien.” Mordet på Franz Ferdinand satte gang i en kædereaktion: Først fik Østrig-Ungarn tysk støtte til en straffeaktion mod Serbien. Østrig-Ungarn sendte derefter Serbien et hårdt ultimatum, der blandt andet krævede, at Østrig-Ungarn fik politimyndighed i Serbien. Dette ville være nærmest umuligt for serberne at acceptere.
Rusland begyndte at mobilisere deres hær for at beskytte sin allierede Serbien. Da Serbien afviste kravene, erklærede Østrig-Ungarn krig mod Serbien. Et par dage senere erklærede Tyskland krig mod Rusland for at hjælpe sin allierede Østrig-Ungarn. Frankrig mobiliserede for at vise støtte til sin allierede Rusland, og Tyskland fulgte den 3. august 1914 op ved at erklære krig mod Frankrig.
1. Verdenskrig var begyndt.
Hvem var ententemagterne?
Ententemagterne var Frankrig, Storbritannien og Rusland. De gamle ærkerivaler Frankrig og Storbritannien havde siden 1907 indgået en militær alliance, der også omfattede Rusland. Rusland var så småt ved at komme på fode igen efter en fejlslagen krig mod Japan i 1904-1905 og et forsøg på en arbejderrevolution i 1905.
Alliancerne bandt Storbritannien, Frankrig og Rusland sammen i den såkaldte Tripelentente før og under 1. Verdenskrig. Disse tre magter blev i løbet af krigen støttet af en lang række allierede såsom Japan, Serbien, Italien og fra 1917 også verdens rigeste land, USA. USA gik blandt andet ind i krigen fordi tyskerne ikke ville indskrænke deres ubådskrig, som også medførte tab af amerikanske skibe og amerikanske liv. Storbritannien og Frankrig kunne samtidig trække på mandskab og ressourcer fra deres vidtstrakte imperier.
Hvem var centralmagterne?
Centralmagterne bestod under krigen af de to centraleuropæiske magter Tyskland og Østrig-Ungarn samt deres allierede, Bulgarien og Osmannerriget. Det tyske område havde tidligere bestået af talrige mindre stater og var først blevet til et samlet Tyskland i 1871. Det skete efter at have tilføjet Frankrig et sviende nederlag i den tysk-franske krig. Tyskland var i hastig fremgang økonomisk og militært, hvor de satsede på at blive den førende militærmagt på det europæiske fastland og også havde planer om at udfordre Storbritanniens magt på verdenshavene. Samtidig følte Tyskland sig dog også truet af Tripelententen og var bange for, at Rusland og andre magter med tiden ville forøge deres magt på Tysklands bekostning.
Østrig-Ungarn var et stort, men hensygnende kejserrige i Central- og Østeuropa, som udover Østrig og Ungarn også inkluderede områder af det nuværende Polen, Tjekkiet, Slovakiet, Ukraine og en stor del af Balkanhalvøen. Kejserriget var ustabilt på grund af de nationalistiske strømninger, der skyllede ind over hele Europa. Tilsvarende var Osmannerriget, også kaldet ”Europas syge mand”, med hovedstad i Istanbul også ved at gå i opløsning. Det betød blandt andet, at Osmannerrigets territorier på Balkan blev oplagt bytte for andre nationer.