Hvad er biodiversitet?
Biodiversitet er betegnelsen for biologisk diversitet. Man kan sige, at det betyder ”variationen i den levende natur” eller ”helheden af gener, arter og økosystemer”. Den mest kendte form for biodiversitet er artsdiversitet eller artsrigdom, altså mangfoldigheden af dyre- og plantearter på et givent område. Jo større et område er, jo flere arter skal der til, før man kan sige, at der er høj biodiversitet på området. Genetisk diversitet dækker over variationen af gener inden for en art eller en bestand. Den er vigtig, fordi den mindsker risikoen for indavl og gør en art mindre sårbar i forhold til sygdom. Økosystemdiversitet er en tredje form for biodiversitet, som beskriver kvaliteten af økosystemer i et givent område. De mange naturlige processer i skoven er eksempelvis med til at gøre den til et økosystem. Regnorme er med til at lave jord om til muldjord, som planterne efterfølgende kan optage. Dyrene i skoven er også en del af økosystemet, fordi de påvirker det ved at spise af frø, nødder, planter. Og når dyrene dør bliver de føde for f.eks. insekter.
Jo mere komplekse og forskellige økosystemer der findes inden for et område, jo større økosystemdiversitet. Det kan man læse under overskriften ”Biodiversitet” på Verdensnaturfondens hjemmeside (se kilder).
Udtrykket biologisk diversitet blev opfundet af biologen Thomas Lovejoy i 1980, mens ordets korte form, biodiversitet, blev skabt af entomologen Edward Osborne Wilson i 1986. Udtrykket har siden vundet bred udbredelse, primært blandt biologer, miljøfolk, politikere og interesserede borgere, som siden 1980’erne har diskuteret biologisk mangfoldighed, i takt med at stadigt flere arter er blevet udryddet eller truede.
Hvilke konsekvenser har det, hvis hele arter uddør?
Når en art uddør, har det konsekvenser, der rækker langt ud over tabet af denne art. Som Carsten Rahbek, professor ved Center for Makroøkologi, Evolution og Klima ved Københavns Universitet, forklarer det således i artiklen ”Den sjette masseuddøen: Jordens liv forsvinder lidt efter lidt” på Videnskab.dk (se kilder): ”Dyre-og plantearter indgår i et komplekst økosystem med hinanden det sted, hvor de lever. Fjerner man enkelte arter, bliver systemet ustabilt. På et tidspunkt kollapser det. Vi ved ikke nok om, hvad der præcist skal til, for at et økosystem kollapser, men vi ved, at vi leger med ilden i øjeblikket”. Når de store dyr i de tropiske skove udryddes, kan det fxor eksempel blive et alvorligt problem for andre arter, bl.a.andt andet en del træer. Forskerne i artiklen vurderer, at 23-36 procent% af alle fugle, pattedyr og padder, der bliver brugt til mad og medicin, er truet af udryddelse. Dermed vil det få direkte konsekvenser for menneskers helbred, hvis de uddør.
Hvordan kan man måle biodiversitet?
Metoderne til kortlægning af biodiversitet er lige så komplekse som begrebet selv. Når forskere kortlægger biodiversiteten i et bestemt område, opgør de typisk antallet af arter, naturtyper, levesteder og økosystemer. Det kan man bl.a. læse om i rapporten ”Danmarks Biodiversitet 2010 – status, udvikling og trusler” (se kilder).
Danmarks Naturfredningsforening og Verdensnaturfonden står bag det såkaldte ”Biodiversitetsbarometer”. Det er en vurdering af 20 globale biodiversitetsmål, de såkaldte Aichi-mål, som Danmark sammen med 192 andre lande havde forpligtet sig på at nå frem mod 2020. I 2017 konkluderede rapporten ”Biodiversitetsbarometer – vurdering af Danmarks indsats for biodiversitet 2017” (se kilder), at:
- to af målene var nået: bekæmpelse af invasive arter og tiltrædelse af den såkaldte Nagoya Protokol om adgang til genetiske ressourcer.
- for syv var der sket fremskridt: blandt andre bæredygtigt fiskeri, naturlige levesteder og national strategi.
- for otte var der stilstand: blandt andre naturgenopretning, naturbeskyttelse, forurening og truede arter.
- for to mål var der tilbageskridt: folkeoplysning og finansiering.
Hvad er biologiske hotspots?
Biologiske hotspots er betegnelsen for steder i verden, hvor der er særlig høj biodiversitet. Koraltrekanten ved Sydøstasien er f.eks. et hotspot for mange marine (havlevende) arter, regnskoven i Amazonas er hotspot for især fugle, og øen Madagaskar er hotspot for eksempelvis kamæleoner. I Danmark er eksempelvis Allindelille Fredskov ved Ringsted et biologisk hotspot på dansk niveau, kan man læse under overskriften ”Biodiversitet” på Verdensnaturfondens hjemmeside (se kilder).
Hvad er Biodiversitetskonventionen?
Biodiversitetskonventionen er en aftale, der blev vedtaget på FN’s verdenstopmøde i Rio de Janeiro i Brasilien i 1992 med det formål at bevare biologisk mangfoldighed. 176 lande har underskrevet aftalen, og Danmark ratificerede aftalen i 1993 og har derved forpligtet sig til at beskytte landets biodiversitet. ”Medlemslandene er forpligtede til at udvikle nationale strategier og handlingsplaner for bevarelsen og en bæredygtig brug af biodiversiteten, samt at rapportere om deres implementering af konventionens mål. Der er særlig forpligtelser til at etablere og forvalte fredede områder, beskytte truede dyrearter og populationer samt overvåge den biologiske mangfoldighed”, kan man læse i udgivelsen fra Nordisk Ministerråd ”Nordens natur frem mod 2010” (se kilder).
Hvilke organisationer kæmper for at bevare biodiversitet?
IUCN – the International Union for Conservation of Nature – er en international organisation, som arbejder for at fremme bæredygtig udnyttelse af verdens ressourcer. Organisationen samler regeringer, ikke-statslige organisationer, forskere og erhvervsliv for at diskutere aktuelle miljøproblemer. IUCN’s Rødliste over Truede Arter er den mest omfattende opgørelse over arters bevaringsstatus i verden. Verdensnaturfonden WWF, Verdens Skove og Danmarks Naturfredningsforening er også vigtige spillere i arbejdet med at oplyse om biodiversitet og passe på truede arter. Den Danske Naturfond blev stiftet i januar 2015 og støtter projekter, der kan gavne natur og biodiversitet i Danmark ved at skabe flere levesteder for dyr og planter. I 2020 indsamlede fonden 9.170.538 kroner, fremgår det af indsamlingsregnskabet på naturfonden.dk. På fondens hjemmeside kan man læse mere om fondens strategi, og om hvordan fonden konkret arbejder for at forbedre den danske natur (se kilder).