Hvad er borgerløn?
Borgerløn er en økonomisk-politisk idé om, at alle borgere i et samfund har ret til en indkomst, som de får udbetalt, uden at der stilles krav til dem om f.eks. at stå til rådighed for arbejdsmarkedet eller deltage i aktivering. Ydelsen skal have en størrelse, så det er muligt at leve af den. Det fremgår af opslaget ’borgerløn’ i Den Store Danske (se kilder).
I princippet kan borgerløn have en hvilken som helst størrelse, som man i et samfund kan blive enige om, men den mest almindelige holdning er, at den skal være på et niveau, som gør det muligt at leve af den, omend på et beskedent niveau. Basisindkomsten kan gradueres, så der er lavere satser for børn, for unge osv., men ellers skal den gives til alle uanset alder, etnicitet, køn, øvrige indkomster osv. Det fremgår af hjemmesiden for den danske borgerlønsbevægelse BIEN Danmark (se kilder).
Ideen med borgerløn er ikke, at borgerne ikke skal arbejde, men at de skal kunne vælge mere fleksibelt, hvor meget lønarbejde, de har brug for på forskellige tidspunkter i livet, og at det bliver muligt f.eks. at prioritere kulturelt og socialt arbejde eller bruge mere tid på familien i stedet for at bruge al sin tid på lønarbejde.
Hvad kaldes borgerløn også?
Borgerløn kendes også under en række andre ord, som kan variere lidt i betydning, f.eks.:
· Basisindkomst eller ubetinget basisindkomst (UBI). I Tyskland bruges begrebet Grundeindkommen, i USA bruges begrebet Basic Income Guarantee (BIG).
· Negativ indkomstskat: En variant af basisindkomst, bl.a. foreslået af den liberalistiske amerikanske økonom Milton Friedman.
· Social dividende: En form for ydelse til borgerne, baseret på afkast af offentlige virksomheder eller offentlige ejede ressourcer. I Alaska er der f.eks. indført en sådan dividende baseret på olieforekomster, og i EU har den belgiske professor Philippe van Parijs foreslået en Euro-dividende.
· 'Universal Basic Share' (UBS): En ordning, som minder om borgerløng, men hvor den garanterede mindsteindtægt er en fast andel af landets nationalindtægt.
Hvornår opstod ideen om borgerløn?
Ideen om en basisindkomst for alle kan føres tilbage til 1500tallet, bl.a. hos den engelske statsmand, humanist og jurist Thomas More (1477-/8-1535), der i sit værk ”Utopia” beskriver et samfund med få standsforskelle, hvor privat ejendomsret og pengeøkonomi ikke findes, sundhedsvæsnet er udbygget, og alle samfundsborgere er virksomme. Ideen blev siden udviklet af filosoffer, samfundsteoretikere og økonomer, bl.a. i 1700-tallet, hvor den britiske filosof og amerikanske revolutionære Thomas Paine (1737-1809) udgav en pjece, hvor han argumenterede for, at jorden er alle menneskers fælles arv, og at jorden derfor ikke kan gøres til privat ejendom.
Også i 1800-og 1900-tallet har ideen været taget op af en række filosoffer, bl.a. den britiske filosof og matematiker Bertrand Russel (1872-1970), der omkring 1. Verdenskrig beskæftigede sig med socialistiske ideer om samfundets indretning og foreslog en form for basisindkomst.
Især i tiden efter 2. Verdenskrig blev ideen om basisindkomst (borgerløn) igen behandlet af filosoffer og samfundsteoretikere.
Hvordan adskiller borgerløn sig fra andre former for overførselsindkomster?
Borgerløn opfattes af nogle som en form for overførselsindkomst, men borgerløn adskiller sig dog fra de fleste former for overførselsindkomster på i hvert fald tre punkter:
· den udbetales til alle individer og ikke til husholdninger eller familier
· den udbetales uafhængigt af anden indkomst og formue
· den udbetales uden en arbejds- eller aktiveringspligt.
Den minder altså mere om f.eks. folkepension og børnepenge end om kontanthjælp, sygedagpenge eller dagpenge.
Hvilke modeller for borgerløn findes der?
Borgerløn kan udformes på forskellige måder. Den kan formes som en løbende, statsligt tildelt basisindkomst, som en grundkapital (social dividende) eller som en negativ indkomstskat. Borgerlønsbevægelser i blandt andet Danmark har desuden udarbejdet en række forskellige modeller for at indføre borgerløn gradvist eller i begrænset form, så den ikke bliver givet til alle, men til udvalgte grupper, f.eks. kunstnere, unge, hjemløse eller ældre. Der har også været eksperimenter med kun at udbetale borgerløn til borgere på kontanthjælp eller til en mindre gruppe særligt fattige mennesker i bestemte områder eller landsbyer. Desuden har der været forslag om, at borgerløn kan være en ydelse, som den enkelte borger kan vælge til eller fra. Nogle borgerlønsfortalere mener dog, at en del af disse modeller reelt ikke er borgerløn, men allerhøjst nye former for velfærdsydelser, som er inspireret af nogle af tankerne bag borgerløn.
Er borgerløn en socialistisk eller liberalistisk ide?
Borgerlønsideen er gennem tiden blevet fremført af mennesker med meget forskellige politiske og filosofiske holdninger, og det gælder også nutidens fortalere for borgerløn, at de ikke kan placeres inden for en bestemt politisk retning eller ideologi. Borgerlønsbevægelsen i Danmark argumenterer på sin hjemmeside (se kilder) for, at borgerløn eller basisindkomst kombinerer de bedste ting fra flere forskellige politiske og filosofiske traditioner ved at både at give den enkelte større frihed, sådan som liberalister typisk ønsker, og ved at give tryghed, hvilket typisk prioriteres højt blandt socialister. En af stifterne af den danske borgerlønsbevægelse, Erik Christensen, anser ifølge artiklen ”Tiden er moden til borgerløn” i Information (se kilder) borgerlønsideen for at være ”liberalistisk, ikke socialistisk”.
Den hollandske journalist og forfatter Rutger Bregman, der har skrevet en bog om borgerløn, lægger også vægt på friheden som den vigtigste effekt af at indføre en basisindkomst. I artiklen ”De fattige har brug for penge – ikke kontrol” i Information (se kilder) siger han: ”Det vigtigste ved en basisindkomst er, at den vil give os ægte frihed. Vi har mange friheder i den vestlige verden: Ytringsfrihed, forsamlingsfrihed, religionsfrihed. Men vi har ikke en reel frihed til selv at bestemme, hvad man kan gøre med sit liv.”
Hvilke økonomer og filosoffer har gennem tiden behandlet ideen om borgerløn?
Mange økonomer og filosoffer og andre forskere og eksperter har gennem tiden behandlet ideen om borgerløn, heriblandt flere Nobelprismodtagere i økonomi. På hjemmesiden for den danske borgerlønsbevægelse (se kilder) findes en oversigt over prominente og berømte fortalere for borgerløn, bl.a.:
· Jan Tinbergen (1903-1994), leder af det hollandske departement for økonomisk planlægning 1944-55 og professor i Rotterdam 1933-73. Modtog i 1969 Nobelprisen i økonomi. Var den første økonom, der brugte begrebet ’basic income’ (basisindkomst).
· Milton Friedman (1912-2006), professor i økonomi på University of Chicago 1946-76 og frontfigur i den såkaldte Chicago-skole. Fik Nobelprisen i økonomi i 1976. Fortaler for indførelse af en negativ indkomstskat, en form for borgerløn.
· Martin Luther King (1929-1968), amerikansk borgerrettighedsforkæmper, der i 1968 fik Nobels Fredspris for sit arbejde for ikke-vold og racelighed. Støttede tanken om borgerløn/basisindkomst som en del af fattigdomsbekæmpelsen.
· Jürgen Habermas (1927-), tysk sociolog, der er kendt for sine analyser af senkapitalismen og den moderne velfærdsstat. Har udtrykt sympati for tanken om basisindkomst.
· Ulrich Beck (1944-2015), tysk sociolog og samfundsforsker, der beskæftigede sig med udviklingen på arbejdsmarkedet. Mente, at ’borgerarbejde’ skulle anerkendes på lige fod med traditionelt lønarbejde og belønnes med borgerløn/basisindkomst.
· Zygmunt Bauman (1925-2017), polsk-britisk sociolog, der har skrevet om modernitet og postmodernitet og ser borgerløn/basisindkomst som en af flere måder at bryde med ’usikkerhedens politiske økonomi’
· Hartmut Rosa (1965-), tysk sociolog og politolog, der er kendt for et kritisk blik på den vestlige verdens fokus på økonomisk vækst og effektivitet. Har talt for basisindkomst som en god begyndelse på en tiltrængt reform af velfærdsstaten.
· André Gorz (1923-2007), fransk socialistisk forfatter og journalist, en af grundlæggerne af fransk økosocialisme. Ser borgerløn/basisindkomst som en del af visionen for et socialistisk samfund.