Hvad er disruption?
Direkte oversat fra engelsk betyder disruption forstyrrelse, afbrydelse eller sprængning.
I en dansk sammenhæng bruges begrebet især om en proces, hvor nye forretningsmodeller eller teknologier forandrer et marked så hurtigt, at de eksisterende virksomheder ikke kan nå at tilpasse sig de nye markedsvilkår og derfor bliver udkonkurreret, og hvor de nye forretningsmodeller til tider helt nedbryder de mere etablerede på markedet.
Hvem har opfundet begrebet?
Disruption-begrebet, som vi kender det i Danmark, blev første gang taget i brug i 1995, da den amerikanske økonom Clayton M. Christensen anvendte det i en i artikel i Harvard Business Review. To år senere udgav han bogen ”The Innovator’s Dilemma – When Technologies Cause Great Firms to Fail”, hvor han uddybede de processer inden for teknologi, erhvervsliv og økonomi, som han havde beskrevet i artiklen. Man kan altså sige, at det var en amerikansk økonomiprofessor, der ’opfandt’ begrebet i den særlige betydning, som det i dag anvendes i Danmark og andre lande, hvor begrebet er blevet meget brugt de senere år.
Hvordan blev begrebet defineret af dets opfinder?
Opfinderen af begrebet ’disruption’, Clayton M. Christensen bruger begrebet som en beskrivelse af det, der sker, når gamle succesrige virksomheder pludselig går til grunde, mens nye konkurrenter kommer ud af ingenting og overtager deres markeder – typisk ved at opfinde nye forretningsmodeller og eventuelt også imødekomme nye behov hos en forbrugergruppe. Clayton M. Christensen beskrev i[ei1] (se kilder) denne proces således: ”En virksomhed, der gennem innovation af nye produkter og services undergraver eller nedbryder en eksisterende branches typiske forretningsmodeller.” Det var altså Christensens egen korte definition af begrebet ’disruption’.
Hvordan bruges begrebet i dag?
Begrebet bruges både af økonomer, iværksættere, samfundsdebattører og politikere, og det bruges både i den forholdsvis snævre betydning, som opfinderen af begrebet lancerede, og i en bredere betydning samt i mere overførte betydninger. Det bruges altså dels om en teknologisk udvikling, hvor nye produktions-, organiseringsformer og produktionsprocesser grundlæggende ændrer en eksisterende branches forretningsmodeller med vidtrækkende konsekvenser for den og til tider også andre brancher. Dels bruges begrebet ’disruption’ i en bredere forstand om store ændringer inden for især teknologi, f.eks. indførelsen af robotter, brug af kunstig intelligens og augmented reality, og de konsekvenser, som den nye teknologi medfører. Dels bruges begrebet i mere overført betydning om at ændre grundlæggende på noget og lade noget nyt træde i stedet, enten nødtvunget eller frivilligt. Nogle bruger f.eks. begrebet om at ændre afgørende på sine værdier eller sin livsform, at ’disrupte’ sit liv. Det bruges også om forandringer i det politiske liv, hvor det betegner et nybrud i form af nye partier, voldsomme vælgerbevægelser og lignende. F.eks. er den britiske UKIP-leder Nigel Farage og USA’s præsident Donald Trump blevet betegnet som ’disruptors’, fordi de på uventet vis er trådt ind på den politiske arena og dernæst har vendt op og ned på den.
Hvilken kritik rettes mod brugen af ordet?
Fordi ordet bruges i så mange forskellige sammenhænge og på mange forskellige måder, opfattes det af nogle som et modeord. En del debattører har kritiseret brugen af ordet for at være for upræcist og bredt og har klandret politikere og andre for at bruge det til blot at skabe indtryk af, at de taler om noget nyt og banebrydende, når de blot taler om gammelkendte fænomener som teknologisk udvikling eller almindelig forandring i produktionsformer. Også begrebets opfinder, den amerikanske professor Clayton M. Christensen, har påpeget, at begrebet risikerer at blive udvandet. Ifølge en artikel på Computerworld.dk (se kilder) har professoren skrevet: ”Mange af de mennesker, der i dag taler om 'disruption' har aldrig læst en seriøs bog eller artikel om emnet. Alt for ofte anvender de begrebet for løst i et forsøg på at understøtte stort set hvilken som helst pointe, der handler om innovation. Mange forskere, skribenter, og konsulenter bruger 'disruptive innovation' til at beskrive enhver situation, hvor en industri bliver ændret og tidligere tiders succesfulde virksomheder snubler.”
Anne Katrine Lund, der er ph.d. i retorik, siger tilsvarende i en artikel i Politiken i december 2016 (se kilder): ”Det betyder altså, at man har forsømt noget og dermed er blevet disrupted. Men nu bliver det misbrugt i managementsproget og af regeringen som udtryk for, at vi skal tænke nyt og ud af boksen”.
Fandtes der ikke disruption, før ordet blev opfundet af Clayton M. Christensen?
Det kommer an på, hvordan man helt præcis definerer disruption. Nogle mener, at disruption altid har eksisteret i den forstand, at mennesket gennem historien jævnligt har udviklet nye teknikker og produkter, som har overflødiggjort andre teknikker eller produkter. Men tempoet og omfanget er ifølge en del eksperter accelereret. Tune Hein, der har sit eget rådgivningsfirma i strategisk ledelse og er medforfatter til bogen ”Disrupt eller dø” (se kilder), udtrykker det således i en artikel på avisen.dk (se kilder): ”Vi har kendt til virksomheder, der disrupter tidligere. Ploven var også disruption. Men nu accelererer det og er meget voldsommere på grund af globalisering, ny it og paradigmeskift som deleøkonomi. Nu bliver produkterne pakket ind i lækkert it, der er brugervenligt.”
Nogle eksperter vurderer dog, at udviklingen i dag ikke går stærkere eller har større konsekvenser end under f.eks. den industrielle revolution, og at det derfor ikke giver mening at tale om disruption som et nyt fænomen. Denne holdning giver den amerikanske økonom Robert J. Gordon udtryk for en artikel i Information i juni 2017 (se kilder), hvor han kalder de mest begejstrede fortalere for disruption som et nyt og positivt fænomen for ’tekno-optimister’ og siger: ”’Tekno-optimisterne’ taler om en fundamental ny situation for menneskeheden – men intet teknologisk nybrud kan sammenlignes med perioden 1870-1970. Her kunne du i løbet af en menneskealder skifte din hestevogn ud med en jumbojet. Du fik rindende vand, elektricitet og plastic. Alle grundstene til det moderne samfund blev lagt i de 100 år.” Og han uddyber: ”Min pointe er, at teknologierne har været her i årtier og langsomt udvikler sig. Dermed anfægter jeg ideen om, at vi står på tærsklen af en fjerde industriel revolution, der kommer bare i nærheden af de voldsomme omvæltninger, menneskeheden gennemgik fra 1870 til 1970.”