Hvad er ensomhed?
Ensomhed er et menneskes oplevelse af den ubehagelige følelse, der opstår, når ønsket om sociale relationer, nærhed og nærvær ikke bliver opfyldt. Det kan både være, fordi man ikke føler, at man har relationer og venner nok. Men det kan også handle om, at nærheden og dybden i relationerne ikke er tilstrækkelig stærk. At man ikke føler sig tæt nok på andre mennesker til at dele vigtige samtaler, og at man ikke føler tilstrækkelig samhørighed, som er vigtig for de fleste.
Hvad er de typiske tegn på ensomhed?
Ensomhed kan komme til udtryk på mange forskellige måder, da det er forskelligt, hvordan mennesker reagerer på ensomhed. Nogle vælger at være meget alene, afviser invitationer til sociale arrangementer og isolerer sig, mens andre reagerer med vrede og bliver aggressive. Nogle har svært ved at bevare øjenkontakten i samtaler. Men for det meste kan det være svært for omverdenen at få øje på ensomheden.
Ventilen, som er en frivillig social organisation, der har til formål at forebygge og afhjælpe ensomhed blandt unge, skitserer på sin hjemmeside ni tegn på det, de kalder stilfærdig mistrivsel, som kendetegner mange unge, der føler sig ensomme (se kilder):
- er ikke med i sociale aktiviteter med jævnaldrende i og uden for skolen.
- kobler sig på andre uden at være rigtigt med.
- ændrer adfærd fra almindelig til fraværende fysisk og/eller mentalt.
- trives bedst ved meget strukturerede aktiviteter, hvor forventningerne er helt klare.
- tager overvejende kontakt til voksne i forbindelse med aktiviteter og opgaver i stedet for også at kontakte andre unge.
- viser konsekvent betænkeligheder eller nervøsitet ved fælles aktiviteter.
- undgår gruppearbejde, når det er muligt.
- virker utilnærmelige og undgår kontakt og fokus.
- siger sjældent noget i gruppen eller klassen.
Hvilke typiske årsager er der til ensomhed?
Ensomhed kan have mange årsager. Fælles for mange unge, der bliver ramt af ensomhed, er, at ensomheden opstår ved omvæltninger og skift i livet. Det kan f.eks. være forældres skilsmisse, dødsfald blandt venner eller familie, flytning og ny skolestart, det at flytte hjemmefra og starte på et nyt studie. Det kan også være mobning eller det at føle sig anderledes, der giver anledning til ensomhed. Undersøgelser har også vist, at oplevelsen af at skulle præstere og leve op til høje krav får unge til at føle ensomhed, fordi de er bange for at fejle og føler sig uperfekte i en kultur, der hylder det perfekte, og hvor mange af deres kammerater fremstår som perfekte, bl.a. på sociale medier. Det fremgår af rapporten Det er vigtigt at være en succes udgivet af Center for Ungdomsstudier 2017 (se kilder).
Hvordan kan forældrenes problemer gøre børn ensomme?
Sociale problemer i hjemmet som fattigdom kan få børn og unge til at føle sig ensomme. Det skyldes bl.a., at fattigdommen udelukker dem fra sociale aktiviteter, fritidsaktiviteter, nyt tøj og ting, som deres jævnaldrende har, og som er et omdrejningspunkt for det sociale liv. Det beskrives i artiklen “Fattige børn er ensomme” på NetAvisen (se kilder). Her forklarer formand for Børnerådet, Per Larsen, at ensomhed er et centralt problem for børn og unge, der vokser op i fattigdom.
Også forældres sygdom eller alkoholmisbrug kan få børn og unge til at føle sig ensomme, fordi de føler sig anderledes end deres kammerater og går alene med problemerne af frygt for at skade eller gøre deres forældre kede af det. Det beskrives på nårmorellerfarbliversyg.dk (se kilder). En undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at børn og unge med fysisk eller psykisk syge forældre er mere ensomme end deres jævnaldrende, ligesom de oftere føler sig uden for klassefællesskabet. F.eks. føler 13 procent af de adspurgte børn og unge sig ofte eller meget ofte ensomme, mens det kun gælder 6,5 procent af dem, som ikke har syge forældre, og 23 procent siger, at de af og til eller aldrig føler sig som en del af klassefællesskabet, mens det kun gælder 16 procent af deres jævnaldrende. Det kan man læse under overskriften “Unge med syge forældre er mere ensomme” på Syddansk Universitets hjemmeside (se kilder). Også oplevelsen af, at ens forældre ikke interesserer sig for en, kan forårsage ensomhed. Undersøgelsen At stå udenfor – Hvordan styrker vi positive fællesskaber blandt børn og unge foretaget af Børns Vilkår i 2019 (se kilder) viser, at 28 procent af de børn, som angiver, at de sjældent eller aldrig oplever, at deres forældre interesserer sig for dem, føler sig ensomme.
‘Næste stop – Ensomheden’. Medieproduktion / Vinder af bedste C-niveau-film / Jason Awards 2017. Øregård Gymnasium, 2017-05-19.
Hvordan kan man føle sig ensom, selv om man har mange venner?
Man kan sagtens være alene uden nogensinde at føle sig ensom, ligesom man kan være sammen med andre og alligevel føle sig ensom. Ensomhed handler snarere om at føle mangel på samhørighed med andre – føle sig fremmed i selskabet, føle, at man er anderledes og ikke passer ind. Ensomhedsfølelsen kan bunde i, at man ikke føler sig forstået, eller at man ikke tør være sig selv, fordi man er bange for ikke at leve op til det, omgivelserne forventer. Uanset hvad følelsen skyldes, handler det langt fra altid om, at man er meget alene. Derfor kan det være vanskeligt at se for omverdenen, hvem der føler sig ensomme.
Hvad er forskellen på kortvarig og varig ensomhed?
Vi føler os alle ensomme af og til, og kortvarig ensomhed er normalt og ufarligt. Kortvarig ensomhed kan blive udløst af et tab af en ven, et dødsfald, flytning til nye omgivelser eller andet og aftager typisk efter et stykke tid. Men hvis ensomheden bliver langvarig, er den sundhedsskadelig. Undersøgelser viser, at ensomhed over længere tid skaber en stresstilstand, der er skadelig for kroppen og kan give depressionslignende symptomer som hovedpine, modløshed, tomhed og en følelse af meningsløshed, hvilket kan udvikle sig til en egentlig depression. Det fremgår af Psykiatrifondens hjemmeside (se kilder).