Hvad var gået forud for Systemskiftet?
Siden den første grundlov, Junigrundloven fra 1849 (se kanonartikel om Grundloven af 1849), blev vedtaget, havde Rigsdagen bestået af to kamre, Folketinget og Landstinget. De to kamre skulle opnå enighed, for at et lovforslag kunne blive til lov. Med grundlovsændringen i 1866 blev Landstingets valgretsregler ændret, så godsejere og de rigeste byboer fik stor indflydelse på Landstingets sammensætning. Derfor blev Landstinget snart domineret af det konservative parti Højre, som især hentede sine stemmer blandt godsejere og andre velhavende borgere. Folketingets valgretsregler forblev de samme – almindelig valgret for mænd over 30 år – og Folketinget var fra 1872 domineret af det liberale parti Venstre. Denne forskel på de to kamres sammensætning gjorde det også langt sværere for dem at blive enige.
Hvem stod bag Systemskiftet?
De jævne befolkningslag, f.eks. arbejdere, fattigere landboere og tjenestefolk, blev i de sidste årtier af 1800-tallet mere politisk selvsikre. De krævede politisk indflydelse. Samtidig fik Højre i 1901 det dårligste folketingsvalg nogensinde. De mere reformvenlige medlemmer af kongefamilien samt fra kredsen omkring handelsselskabet Østasiatisk Kompagni, hvor Deuntzer selv sad i bestyrelsen, overtalte kongen til at udpege en Venstre-regering. Kongen var imidlertid irriteret over, at nødvendige reformer i forsvaret igen og igen blev udskudt, og, ikke mindst, at Folketinget siden 1897 havde syltet vedtagelsen af medgiften til kronprinsens døtre. Det fremgår af historiker Lorenz Rerup bog ”Danmarks historie – Tiden 1864-1914” (se kilder). Udpegelsen af Deuntzer som ny regeringsleder skete altså på kongens initiativ, og Venstres leder, J.C. Christensen, kom ikke til at lede regeringen. Men skiftet skete ikke desto mindre, fordi det blev sværere og sværere for kongen at overhøre Venstres krav om indflydelse.
På danmarkshistorien.dk kan du høre J.C. Christensens opfattelse af parlamentarismen, som Systemskiftet banede vej for.
Hvilke konsekvenser fik Systemskiftet?
Efter Systemskiftet var der overensstemmelse mellem regeringen og Folketingets flertal. De konservative partier, der stadig dominerede i Landstinget, stod splittet. Historikeren Niels Clemmensen har i bogen ”Lensgreven – Historien om Mogens Frijs” (se kilder) beskrevet partiets samarbejde med Venstre om en række reformer i 1900’erne. Det skete efter, at De Frikonservative ved landstingsvalget i 1902 fik de afgørende landstingsmandater. I 1903 blev der indført valgt til menighedsrådene. Skattesystemet blev ændret, så der nu blev opkrævet indkomstskat, og man skulle lave selvangivelse. I 1908 blev der indført almindelig demokratisk valgret (også for kvinder) til kommunerådene. Og en række spørgsmål om forsvaret, som man havde diskuteret i næsten 50 år, blev afklaret ved et forlig i 1909.
Den tidligere opposition blev imidlertid også splittet, og Venstre knækkede midtover, da Det radikale Venstre i 1905 brød ud som et selvstændigt parti. Venstre og De Radikale havde kunnet forenes i modstanden mod Højre, men havde vidt forskellige holdninger på navnlig forsvars- og kulturområdet. Efter at Højre havde mistet magten, rykkede midten i dansk politik sig, og de to venstrepartier kom til at stå på hver sin fløj. Venstre blev et højrefløjsparti, mens Det radikale Venstre lå til venstre.