Hvad er Sønderjyllands genforening?
Sønderjyllands genforening er et begreb for flytningen af den dansk-tyske grænse ca. 50 km mod syd: fra Kongeåen syd for Kolding til lige syd for Kruså. Optakten til genforeningen var lang, men den officielle grænseændring skete den 15. juni 1920. Det blev fejret ved, at kong Christian X red over den gamle grænse den 10. juli, og med en fest på Dybbøl Banke dagen efter. Du kan læse mere om genforeningsfestlighederne på Danmarkshistorien.dk i artiklen ”Genforeningen 1920” (se kilder).
Sønderjyllands genforening med Danmark var den sidste i en række store ændringer af dansk territorium i årene omkring 1. Verdenskrig (1914-1918). Danmark havde solgt kolonien De Vestindiske Øer, St. Jan, St. Thomas og St. Croix, til USA i 1917, og i 1918 anerkendte Danmark Island som en selvstændig stat. Du kan læse mere om salget af Dansk Vestindien og Islands løsrivelse på Danmarkshistorien.dk (se kilder).
Hvad afgjorde, hvor den nye grænse skulle gå
Den nye grænsedragning blev afgjort ved en folkeafstemning i de omstridte områder. Udfaldet blev, at der var et klart flertal i det nuværende Sønderjylland og et solidt tysk flertal i områderne syd for den nuværende grænse for at ændre grænsen ved at rykke den mod syd. Der havde i tiden op til afstemningerne været en del spekulation om Flensborgs status, da den som den største by i hertugdømmerne var et stærkt aktiv for både den tyske og den danske nation. Flensborgs indbyggere var dog overvejende tysksindede (kun 25% stemte for tilslutning til Danmark), men fra visse sider i dansk politik ønskede man en aktiv indsats for at indlemme Flensborg i Danmark. Disse spændinger gav anledning til den såkaldte ’Påskekrise’. Du kan læse mere om folkeafstemningen i artiklen ”Genforeningen 1920” på Danmarkshistorien.dk (se kilder).