Hvad er FN?
Forenede Nationer (FN) er et mellemstatsligt samarbejde for fred og sikkerhed grundlagt i forbindelse med 2. Verdenskrig. Menneskerettigheder og bæredygtig udvikling er to andre pejlemærker for FN’s arbejde (se også faktalink om FN’s verdensmål og klimamål samt Verdenserklæring om Menneskerettighederne).
Man daterer typisk FN’s fødsel til den 24. oktober 1945, hvor FN-pagten trådte i kraft (1). Pagten udgør en form for grundlov for FN-samarbejdet.
Forarbejdet til FN går tilbage til 1. januar 1942, hvor repræsentanter for 26 lande, der var i krig med aksemagterne (Tyskland, Japan og Italien), underskrev Atlanterhavserklæringen (ikke at forveksle med Atlantpagten fra 1949, der er NATO’s grundlov, se faktalink om NATO), også kaldet De Forenede Nationers Erklæring af 1.1.1942. Den kom til at danne forlæg for FN-pagten og var forfattet af den britiske og amerikanske regering. De 26 lande lovede hinanden at sætte alle ressourcer ind på at nedkæmpe aksemagterne og ikke indgå separate fredsaftaler (2), ligesom erklæringen rummede hensigter om at samarbejde om en fredelig verdensorden bygget på frihandel efter nedkæmpningen af nazismen og fascismen (3).
FN-pagten blev siden tiltrådt af de mange nye nationer, der opnåede selvstændighed efter 2. Verdenskrig som følge af en afkoloniseringsproces, som FN var med til at fremme. Med pagten lover medlemslandene bl.a.: "at opretholde mellemfolkelig fred og sikkerhed, at fremme venskabelige forhold mellem nationerne, at samarbejde internationalt for at løse mellemfolkelige økonomiske, sociale, kulturelle og humanitære problemer og for at fremme respekten for menneskerettighederne og de fundamentale frihedsrettigheder samt at være centralorgan for nationernes indsats for at nå disse mål" (4).
I dag fungerer FN gennem Generalforsamlingen og Sikkerhedsrådet samt en lang række organisationer, programmer og specialiserede agenturer. FN har også et dømmende organ, Den Internationale Domstol (The International Court of Justice – ICJ).