Hvad er Maastricht-traktaten?
Traktaten om den Europæiske Union kaldes populært Maastricht-traktaten. Den er opkaldt efter den hollandske by Maastricht, hvor traktaten blev underskrevet af regeringsledere fra Danmark og 11 andre lande 7. februar 1992.
Da Maastricht-traktaten trådte i kraft 1. november 1993, blev det Europæiske Fællesskab (EF) formelt til den Europæiske Union (EU). Maastricht-traktaten skulle knytte medlemslandene tættere sammen på fire afgørende punkter:
· Tættere valutasamarbejde.
· Fælles mønt, Euroen.
· Begrebet EU-borger blev indført. Det medførte, at borgere i EU fik ret til at rejse og bo frit i alle medlemslande.
· Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, ligesom medlemslandene med Maastricht-traktaten i hånden ville kunne arbejde tættere sammen om politi og strafferet.
Maastricht-traktaten var den femte i rækken af EU-traktater.
Hvad betyder traktat?
Traktater er skriftlige bindende aftaler mellem to eller flere lande. Traktater træder som regel først i kraft, når de er underskrevet af alle de lande, der har forhandlet traktaten på plads. EU-traktater beskriver EUs målsætninger og EUs politiske og juridiske værktøjer. Med andre ord bestemmer traktaterne, hvad EUs medlemslande skal og kan arbejde sammen om, samt hvordan.
Traktaterne har som regel et officielt navn og et ’kaldenavn’ opkaldt efter den by, hvor traktaten blev underskrevet.
Traktaterne er ifølge EU-oplysningen (se kilder) juridisk bindende, og al anden EU-lovgivning er underlagt EU-traktaterne. Det betyder, at alle regler og bestemmelser skal ligge inden for de rammer, som EU-traktaterne stikker ud. Der findes grundlæggende traktater og andre traktater, der ikke er grundtraktater, fordi de kun er justeringer af grundlæggende traktater. Til de grundlæggende traktater hører Rom-Traktaten og Maastricht-traktaten.
En meget omtalt SF-plakat af Holger K. Nielsen med ordlyden: "Holger og konen siger nej til unionen".
Skal der være folkeafstemning i Danmark, når EU laver nye traktater?
EU-traktater kan tiltrædes af Folketinget alene, men almindeligvis udskriver det danske Folketing afstemning, når der er tale om, at Danmark skal afgive suverænitet til EU. Derfor var der også dansk folkeafstemning om Maastricht-traktaten 2. juni 1992. Alle partier i Folketinget på nær Socialistisk Folkeparti (SF), Kristeligt Folkeparti og Fremskridtspartiet (Kristeligt Folkeparti og Fremskridtspartiet har ikke længere repræsentanter i Folketinget) anbefalede et ja til Maastricht-traktaten. Alligevel gik nej-siden af med sejren ved folkeafstemningen en smal margen, da 49,3% af vælgerne ifølge Danmarks Statistik (se kilder) stemte ja, og 50,7% stemte nej. Det var første gang i EF og EUs historie, at et medlemsland havde stemt nej til en EU-traktat.