Hvordan, hvor og hvornår opdagede man sygdommen hiv / aids?
I 1981 kom amerikanske læger på sporet af en bølge af ejendommelige sygdomstilfælde blandt bøsser i San Francisco og New York.
Patienternes immunforsvar var svækket, og de var lette ofre for eksempelvis den sjældne lungebetændelse PCP. Året efter erkendte man, at der var tale om en helt ny sygdom, som man kaldte Aquired Immuno Deficiency Syndrome (Erhvervet Immun Mangel Syndrom), forkortet AIDS. Diagnosen aids stilles, når hiv-virus har nedbrudt den hiv-smittedes immunforsvar så meget, at vedkommende får en række alvorlige følgesygdomme (uddybes senere i artiklen).
I Danmark fandt læge Jan Gerstoft som en af de første europæere symptomer. Rundt om i Vestens storbyer blev ellers raske homoseksuelle mænd de næste par år pludselig ramt af en tilstand, hvor deres immunforsvar langsomt brød sammen. I 1983 lykkedes det franske læger at isolere det sygdomsfremkaldende virus, som fik navnet Human Immunodeficiency Virus (Menneskelig Immundefekt Virus), forkortet HIV. Det kan man læse i artiklen "En ny skræmmende sygdom dukkede op" på Videnskab.dk (se kilder).
Hvad er hiv-virus, og hvor stammer hiv fra?
Hiv er et virus, der angriber immunforsvaret hos den, der bliver smittet. Hiv placerer sig i en bestemt slags celler i kroppen, der kaldes CD4-celler, som er vigtige for immunforsvaret som en slags vagter, der alarmerer andre dele af immunforsvaret, hvis kroppen bliver ramt af virus, bakterier eller mikroorganismer. Hiv har et protein på overfladen, der fungerer som en slags nøgle til CD4-cellerne. Når hiv-vira trænger ind i CD4-cellerne, kan disse ikke lave nye celler til immunforsvaret, men vil i stedet producere nyt hiv. Dermed nedbryder hiv immunforsvaret, så den smittede bliver stadigt mere modtagelig over for følgesygdomme.
Historien om hiv går flere millioner år tilbage. Efter mange års teorier om, at hiv-virus kunne stamme fra vilde marekatte i Centralafrika, fandt forskere i 2006 ud af, at et virus kaldet 'siv' genetisk set er forfaderen til hiv.
”Hiv er dermed ikke et nyt virus som sådan, det er et siv-virus, som er sprunget til mennesker,” forklarer Jens Lundgren, der er professor i virussygdomme ved Københavns Universitet i artiklen "Aberne gav os hiv" på Videnskab.dk (se kilder). Her kan man også læse, at den hiv-virus, som inficerer mennesker i dag, må være sprunget fra aber til mennesker i 1930’erne i Central- og Sydafrika.
Verdenssundhedsorganisationen WHO betragter hiv som en pandemisk sygdom – altså en global infektionssygdom. Det kan man læse på Wikipedia i artiklen "Hiv" (se kilder).
Hvordan smitter hiv?
Hiv-smitte kan kun ske gennem blod, blodprodukter, sæd og vaginalvæske. Risikoen for at smitte andre er størst de første tre måneder, efter at man er blevet smittet, og efter at en hiv-smittet har udviklet aids. Risikoen for at blive smittet ved vaginalt samleje er meget lille, men kan blive større, hvis slimhinderne i skeden er skadet, mens anale samlejer medfører noget større risiko for den passive part. Hiv-virus kan også overføres fra en mor, der er smittet, til hendes foster via moderkagen under graviditet eller fødsel eller via modermælk. 30 % af fostre med en hiv-inficeret mor bliver smittet, mens de ligger i livmoderen. Der er ikke længere risiko for smitte forbundet med at få overført blod fra donorer, da det er et krav, at alle bloddonorer bliver testet for hiv. Det kan man læse i Patienthåndbogen på Sundhed.dk (se kilder). I Danmark er langt de fleste hiv-smittede blevet smittet ved at have sex uden kondom, fremgår det af Sundhedsstyrelsens udgivelse "Hiv og sikker sex" (se kilder).
Hvilke symptomer opstår som følge af hiv-virus?
I Patienthåndbogen på Sundhed.dk (se kilder) kan man læse, at der i de fleste tilfælde går lang tid, før de første symptomer på infektion med hiv viser sig, men cirka en tredjedel får milde tidlige symptomer cirka 2-4 uger efter, at de er blevet smittet. Mange bemærker ikke de tidlige symptomer, fordi de ligner forkølelse eller influenza – det kan være som snue, træthed, ømhed i muskler og led, udslæt i huden, hovedpine, ondt i halsen og madlede. De tidlige symptomer forsvinder efter cirka tre uger uden behandling. Derefter kan der gå op til 10 år, før der igen kommer symptomer, fordi det tager lang tid for hiv at ødelægge immunsystemet. Efter 8-10 år oplever de fleste tydelige tegn på, at deres immunforsvar er svækket, men hvis hiv-smitten er blevet opdaget og behandlet tidligt, kan det tage meget længere tid, før immunforsvaret er nedbrudt. I den tidlige fase er bærere af hiv meget smitsomme, fordi mængden af virus i blodet er høj.
Hvordan tester man for hiv?
Det kræver en blodprøve at afgøre, om en person har hiv. De prøver, man rutinemæssigt tager, vil i de fleste tilfælde blive positive i løbet af få uger, og langt de fleste inden for 8-12 uger. Imidlertid kan det tage op til 6 måneder, før prøven bliver positiv. En positiv hiv-prøve betyder, at man er smittet med hiv, og at man kan smitte andre, men ikke at man har aids.
Hvordan behandles hiv-smittede?
Der findes ingen medicin, som kan helbrede hiv-smittede. Men der er de seneste år sket store fremskridt i udviklingen af medicin, som kan holde hiv-smittede raske meget længe. Det er forskelligt fra patient til patient, hvilke kombinationer der er bedst egnede. Medicinen hæmmer væksten af virus og mindsker svækkelsen af immunsystemet. Der findes også medicin, som kan tages af gravide, og som forhindrer, at fostret bliver smittet.
Hvilke følgesygdomme får aidsramte?
Ifølge opslagsartiklen "Hiv og Aids" på netdoktor.dk (se kilder) vil en aidsramt typisk blive ramt af en infektion af mikroorganismer, der ikke er farlige for raske mennesker. Disse mikroorganismer findes i forvejen i mange mennesker, men går først til angreb, når immunforsvaret er nedbrudt. Blandt infektioner kan nævnes:
- Lungebetændelsen PCP
- Candidiasis, svamp i munden, som kan brede sig til hele spiserøret
- Toxoplasmose eller haresyge, der forårsager hjernebetændelse
- Cytomegalovirus-sygdom (CMV), der angriber alle organer, f.eks. nethindebetændelse, tyktarmsbetændelse, tuberkulose, leverbetændelse og binyrebetændelse
- Herpes virusinfektioner, der giver svær helvedesild eller udbrud på hud og slimhinder
Mange aidsramte udvikler det såkaldte wasting syndrom, en tilstand med voldsomt vægttab, langvarig diarré og træthed. Desuden har hiv-smittede langt højere risiko for at blive ramt af en række kræftsygdomme. Det gælder blandt andet lymfekræft, livmoderhalskræft, og kræft i endetarmen. Af andre følgesygdomme er demens.
Hvor mange hiv-smittede og aidsramte er der på verdensplan?
På aidsfondet.dk (se kilder) kan man læse, at næsten 37 millioner mennesker i verden er smittede af hiv, og at 2 millioner børn og voksne blev smittet med virussen alene i 2014, mens 1,2 millioner døde af aids. Ifølge artiklen "Hiv og Aids i verden" på AIDS-Fondets hjemmeside (se kilder) er Afrika syd for Sahara hårdest ramt. Her lever 25,8 millioner mennesker med hiv, svarende til over 60 % af verdens hiv-smittede. Herefter er Asien med 5 millioner smittede den region, hvor næst flest mennesker lever med hiv.
Ved udgangen af 2014 levede der omkring 1,5 millioner mennesker med hiv i Østeuropa og Centralasien, og epidemien fortsætter med at vokse her. Stigningen er størst i Rusland, Ukraine og Usbekistan. Antallet af mennesker, som bliver smittet med hiv, falder dog samlet set på verdensplan. Fra 2001 til 2014 er antallet af tilfælde af hiv-smitte faldet med 20 %, mens antallet af børn, der bliver smittet, er faldet med 58 % siden 2002, fordi flere gravide har adgang til den behandling, som kan forhindre smitte fra mor til barn. I 2014 blev 220.000 børn på verdensplan smittet med hiv (se kilder).