Hvordan har antallet af hiv-smittede udviklet sig i Danmark?
Der er cirka 6.000 mennesker, der lever med hiv i Danmark. Det antal har de sidste par år ligget stabilt, fremgår det af artiklen "Hiv og aids i Danmark" på aidsfondet.dk (se kilder). Tal fra Statens Serum Institut (SSI) viser, at der i 2014 var 192 personer i Danmark, der fik stillet diagnosen hiv – 153 mænd og 39 kvinder. Af SSI’s hjemmeside (se kilder) fremgår det, at antallet af smittede har ligget mellem 250 og 300 om året siden 1994.
Hvordan har antallet af aidsramte udviklet sig i Danmark?
Det er ganske få, der får stillet diagnosen aids i Danmark, fordi langt de fleste hiv-smittede kommer i effektiv behandling, før hiv-vira når at nedbryde deres immunforsvar. De fleste, der får stillet diagnosen aids, får den samtidig med, at de får konstateret hiv, typisk fordi de har været smittet i mange år uden at være blevet testet positive og uden at været kommet i behandling. Det fremgår af artiklen "Hiv og Aids i Danmark" på aidsfondet.dk (se kilder). Ifølge "Statistisk Årbog 2015" (se kilder) blev der i perioden 1980-2015 i alt diagnosticeret omkring 3.063 personer med aids. Af dem var 2.107 døde pr. 31. december 2013. Antallet af diagnosticerede toppede i 1993 med 239. I 2015 blev 45 personer diagnosticeret med aids.
I hvilke dele af verden har sygdommen bredt sig hurtigst?
Omkring 30 millioner af de smittede, eller over 60 % af de mellem 40 og 50 millioner smittede på verdensplan, er afrikanere fra lande syd for Sahara. 18,8 % af befolkningen mellem 15 og 49 år i denne region menes af være smittet med hiv, herudover næsten 300.000 børn. Herfra er også en tredjedel af dem, som verden over er døde af sygdommen, og alene i Sydafrika dør hvert år omkring 360.000 af aids. Epidemien har for de hårdest berørte lande i Afrika ført til enorme tilbageslag i økonomisk og social udvikling og er en væsentlig årsag til øget fattigdom. Det kan man læse i opslagsartiklen "Hiv" på Wikipedia (se kilder). Østafrika og Centralafrika er også hårdt ramte. I den vestlige verden har USA fra den første fase af epidemien været et epicentrum med betydelig spredning. Omkring 1,2 millioner menes at være smittet i USA alene, heraf 350.000 med aidsdiagnose. Østeuropa har oplevet en eksplosiv stigning i hiv-smitte, især i Rusland og Ukraine, hvor tendensen ifølge Wikipedia-artiklen "Hiv" (se kilder) indtil for nylig har været helt ude af kontrol på grund af de nationale sundhedsmyndigheders manglende vilje til at anerkende problemets omfang. I 2014 viste en rapport fra WHO (se kilder), at der i 2013 blev registreret 105.000 nye tilfælde af hiv i Østeuropa og Centralasien.
Hvornår brød hiv/aids ud i Østeuropa og det tidligere Sovjet?
Helt frem til 1994 var der kun registreret ganske få tilfælde af hiv og aids i Central- og Østeuropa, Rusland og de tidligere sovjetstater Turkmenistan, Ukraine, Tadsjikistan, Usbekistan, Moldova, Kasakhstan, Hviderusland og Armenien. De enkelte tilfælde, der fandtes indtil da, var registreret blandt stiknarkomaner i Polen samt på de berygtede rumænske børnehjem, hvor hospitalsfejl og grov lægesjusk havde forårsaget hiv-infektion blandt tusinder af børn. At der ikke har været diagnosticeret flere end disse ganske få tilfælde skyldes dels, at overvågningen af smittetilfælde har været lemfældig, dels at landene, der tidligere lå bag Jerntæppet, ikke oplevede samme ind- og udvandring som lande i for eksempel Vesteuropa.
Allerede i 1987 begyndte myndighederne i Rusland at overvåge og teste bestemte samfundsgrupper for aids, blandt andre bloddonorer, soldater, gravide kvinder og stiknarkomaner. Det fremgår af rapporten "HIV/AIDS as a security issue" (se kilder) udarbejdet af den internationale organisation International Crisis Group i 2001.
Billedet begyndte så småt at ændre sig, da Ukraine og Hviderusland oplevede et stort udbrud af hiv i 1995. Smitten bredte sig til andre lande i regionen. Siden er der sket en kraftig forværring af situationen i Aserbajdsjan, Estland, Georgien, Kirgisistan, Tadsjikistan og Usbekistan, konkluderer Verdensbanken i rapporten "HIV/AIDS Epidemic in the ECA Region" (se kilder). Antallet af hiv-smittede stiger fortsat i Ukraine. I artiklen "AIDS-Fondet støtter værested for gadebørn i Ukraine" på aidsfondet.dk (se kilder), kan man læse, at 7.000 ukrainere blev smittet i 2007, mens mere end tre gange så mange blev smittet i 2011. Dermed er hiv-epidemien i Ukraine den største i Østeuropa og de tidligere sovjetlande.
Hvorfor er Østeuropa og tidligere sovjetstater hårdt ramt?
Undersøgelser fra FN og WHO peger på, at sociale og økonomiske omvæltninger har spillet en central rolle i spredningen af sygdommen i Rusland og Østeuropa. Massearbejdsløshed, øget prostitution, utilstrækkelige uddannelsesmuligheder og økonomisk usikkerhed kombineret med store mængder heroin fra Centralasien, mere frie kulturelle normer og et sygehusvæsen i forfald har givet de bedste betingelser for smittespredning. Det fremgår af rapporten udarbejdet i samarbejde mellem FN’s aidsorganisation UNAIDS og WHO, som udgives hvert år i forbindelse med International Aidsdag "Aids epidemic update 2007" (se kilder).
Hjælpeindsatsen i Østeuropa er kommet for sent i gang, både fordi Rusland indtil i 2014 har været modvillig til at anerkende problemets eksistens, og fordi de østeuropæiske lande ikke får del i den økonomiske støtte til aidsbekæmpelse. som donorlande som eksempelvis Danmark giver gennem ulandsstøtten (se kilder). Det forklarede pressechef i Aidsfondet Andy Grysbæk til BT i 2014 i artiklen "Østeuropa ramt af hiv-boom" (se kilder).
Hvornår brød smitten ud i Afrika?
Forskere har konkluderet, at aids fik fodfæste i Kinshasa i det afrikanske DR Congo omkring 1920. Økonomisk vækst og nye jernbaner i den daværende belgiske koloni gjorde det muligt for folk at flytte sig på en helt ny måde fra land til by. Det beskriver artiklen "Sådan opstod epidemien: Aids tog toget ud i verden" i Politiken (se kilder). Her kan man læse, at den første hiv-smittede må være blevet smittet, da han eller hun håndterede det såkaldte bushmeat - kød fra dyr i de tætte, centralafrikanske skove. Blandt byttet var aber, og en af dem gav virussen videre til et enkelt menneske, hvorfra den formåede at sprede sig. Fra byen Kinshasa søgte en del unge mænd til den større by Leopoldville, hvor de bragte virussen med sig til prostituerede, som de besøgte. Yderligere satte det skub i smitten, at myndighederne for at beskytte indbyggerne mod andre infektionssygdomme tilbød vacciner, hvor nålene blev genbrugt.
Hvorfor er Afrika hårdt ramt?
Selvom epidemien formodentlig begyndte i Afrika, har de afrikanske regeringer for de flestes vedkommende været særdeles langsomme til at reagere, mens spredningen af hiv er blevet fremmet af fattigdom, uvidenhed, dårlige sundheds- og skolevæsner samt kvinders lave sociale status. Kønsrollemønstret og opfattelsen af, at mænd har lov til at have så mange kvinder, de har lyst til, spiller også ind. Det vurderer blandt andre FN-organisationen UNAIDS. Cirka 58 % af de hiv-positive i Afrika syd for Sahara er ifølge UNAIDS-rapporten "Accelerating Action against AIDS in Africa fra 2003" kvinder (se kilder). Fordi UNAIDS betragter kønsuligheden som en meget stor del af aidsproblematikken, kørte organisationen blandt andet i 2000 kampagnen "Men Make a Difference" (se kilder). Også accepten af mænds køb af sex spiller en rolle. Det gælder for eksempel lastbilchauffører, der har fået aids til at sprede sig som en løbeild langs hovedvejene i det sydlige Afrika og Vestafrika. Mange afrikanske mænd betragter det som nedværdigende at bruge kondom og siger om oplevelsen, at "det er som at spise en karamel med papir". Det bliver beskrevet i artiklen "Mandekultur koster liv" i Information (se kilder).
Hvilken rolle spiller stofmisbrug for udbredelsen af hiv og aids?
Intravenøse stofmisbrugere har risiko for hivsmitte både ved at dele sprøjter og ved at have sex med andre misbrugere. Ifølge Sundhedsstyrelsens beregninger er cirka 4 % af de i Danmark 13.000 intravenøse stofmisbrugere hiv-smittede og udgør cirka 10 % af de hiv-smittede i Danmark. Gennem mange år er der hvert år konstateret cirka 10 smittetilfælde blandt personer med intravenøst stofmisbrug svarende til mellem 3 og 6 % af nye smittede. I 2014 havde 4 % (eller 10 personer) af de nydiagnosticerede hiv-positive et intravenøst stofmisbrug. Det kan man læse i Sundhedsstyrelsens rapport "Narkosituationen i Danmark 2015" (se kilder). Danmark adskiller sig fra mange andre lande ved, at der er forholdsvis lidt smitte blandt stofmisbrugere. I de fleste europæiske lande har der de seneste år været en stigning i antallet af nydiagnosticerede homoseksuelle mænd, men indtil videre ikke i Danmark, fremgår det af artiklen "Hiv og Aids" på netdoktor.dk (se kilder).
Hvilken rolle spiller manglende oplysning for udbredelsen af hiv og aids?
Fælles for de ofte fattige og underprivilegerede steder i verden, hvor hiv og aids har fundet størst udbredelse, er, at befolkningen ikke ved, hvordan de kan beskytte sig imod hiv. For eksempel peger organisationen UNICEF på, at der generelt er en høj grad af uvidenhed om smitterisikoen ved hiv og aids blandt unge i Østeuropa. I artiklen "Hiv er en hemmelighed" i Sygeplejersken (se kilder) kan man læse, at netop manglende oplysning er en medvirkende årsag til eksplosionen i antallet af smittede i Rusland. Som Maria Nedergaard Gostichtcheva, leder af Folkekirkens Nødhjælps kontor i Skt. Petersborg, fortæller:
“I Vesten fik vi begrænset smitten ved hjælp af 1980’ernes store kampagner rettet mod den brede befolkning. I Rusland er det forbudt at give seksualundervisning til unge under 18 år, og mange russere tror stadig, at hiv hænger sammen med, at mennesker lever et umoralsk liv.”