Hvad ligger der i kategorien køn?
Køn er en kategori, som vi bruger til at forstå os selv og andre med. Men køn er ikke den eneste kategori, som er afgørende for vores identitet og for, hvordan vi forstår andre mennesker. I bogen ”Køn og kultur i psykologien” (se kilder) beskrives det på følgende måde: ”Hvad en persons kønstilhørsforhold kan betyde for ham eller hende, eller for mennesker, der møder den pågældende, vil altid være påvirket af personens position i relation til andre vigtige sociale kategoriseringer”. Disse kategorier kan for eksempel være klassetilhørsforhold, etnisk identitet eller seksuel orientering. Det diskuteres stadig, hvordan køn og identitet er knyttet til hinanden, og diskussionen kædes ofte sammen med debatter om ligestilling. Det var tidligere alment accepteret, at køn og dertil hørende kønsegenskaber var biologisk bestemt og var det, der afgjorde, om en person definerede sig selv som mand eller kvinde og fandt sig til rette inden for mande- eller kvinderollen. Men sådan er det ikke længere. I 1970erne gjorde mange – især unge og kvinder – oprør mod autoriteter og traditioner, og kvindebevægelsen protesterede imod de traditionelle kønsroller. Siden er det blevet mere almindeligt at forstå køn som et delvist kulturbestemt fænomen, som ændrer sig i takt med, at man i samfundet ændrer opfattelse af, hvad det vil sige at være mand, kvinde eller noget tredje. Dette blik på køn kaldes det socialkonstruktivistiske blik, og idet ligger der, at den enkelte person udvikler sin kønsidentitet i en form for vekselvirkning med kønsnormerne i samfundet. Man er altså ikke født til at blive mand eller kvinde på en helt bestemt måde; i stedet udvikler ens kønsidentitet sig afhængig af det samfund, man lever i. Det er også forskelligt, om mennesker føler, at deres køn og kønsidentitet passer ind i kategorien mand eller kvinde, eller om man føler sig begrænset af den binære opdeling af køn (enten mand eller kvinde). Nogle opfatter sig selv som et tredje køn, intetkøn eller som både mand og kvinde. Andre igen mener, at det er forkert, at der bliver sat spørgsmålstegn ved den traditionelle opdeling i et kvinde- og et mandekøn, fordi de forstår kønnet som noget, der er biologisk bestemt og naturligt afgrænset, og som man ikke bør ændre på.
Hvad er en kønsrolle?
En kønsrolle er de forventninger, der er til, hvordan en person, der opfattes som for eksempel mand eller kvinde, opfører sig. Organisationen LGBT (Landsforeningen for Bøsser, Lesbiske, Biseksuelle og Transpersoner) er en international interesseorganisation med fokus på områderne kønsidentitet og seksuel orientering. Den nationale afdeling af LGBT, LGBT Danmark, beskriver i deres online-ordbog en kønsrolle således (se kilder): ”Den almene opfattelse af, hvordan piger/kvinder og drenge/mænd i en given kulturel kontekst skal opføre sig og se ud for at accepteres og forstås som henholdsvis piger/kvinder og drenge/mænd.” Traditionelt set kan det for eksempel handle om, at mænd forventes at være fysisk stærke, handlekraftige og ikke græde, mens kvinder forventes at være omsorgsfulde, interessere sig for mode og udtrykke tristhed eller skuffelse fremfor vrede. Kønsroller kan dog sagtens ændre sig, fordi forventningen til, hvad en ”rigtig” kvinde eller mand er, skifter fra kultur til kultur og over tid. Et eksempel på, hvordan samfundets normer og kønsrollerne har betydning for individets valg, er forventningen om, at mænd skal være hovedforsørger i familien, hvilket kan betyde, at unge mænd forventes at følge en karrierevej med en god indtjening. Kønsroller hænger således også sammen med traditionel arbejds- og magtfordeling. I videns- og udviklingscenteret Kvinfo, der arbejder med kønsrelaterede emner er man kritisk over for, hvordan kønsrollerne kan begrænse menneskers måde at udfolde sig på: ”Det er vigtigt at udfordre maskulinitetsnormerne, for de er jo begrænsende, som de er nu. Når normerne er snævre, føler man sig sjældnere genkendt, og så bliver man klemt. Bredere normer giver flere mulighed for at ’passe ind’, og så bliver færre mennesker klemt.” (se kilder).
Hvad betyder kønsidentitet?
Kønsidentitet er den (eller de) kønsidentitet(-er), som man selv identificerer sig med. Det svarer til det engelske ”gender identity” og har i udgangspunktet intet at gøre med, hvilken seksuel orientering man har. Ens kønsidentitet er en indre oplevelse af ens identitet og derfor heller ikke nødvendigvis identisk med, hvilket køn andre aflæser, at man er. I artiklen ”Læge kritiserer kollega der opererer på raske børn for at give dem et køn”, bragt i Information i 2017 (se kilder), forklarer psykolog Karina Lins: “Kønsidentiteten har, ved vi, både biologiske, psykologiske og sociologiske faktorer, så vi kan ikke bare bestemme en persons kønsidentitet på basis af de ydre kønsorganer”.
"Hvad er kønsidentitet?". I Talk-serien møder videnskaben det personlige dilemma på Videnskab.dk's YouTube-kanal Tjek. Videoen er fra 2019.
Hvilke kønsidentiteter kan man have?
Forståelsen af identiteten er påvirket af, om man ser køn som binært eller ikke. I en binær kønsforståelse ser man to former for køn (mandligt og kvindeligt), der er modsatrettede. Den non-binære kønsforståelse ser derimod køn som en stor variation af kønsidentiteter og kønsudtryk uden en skarp opdeling af mandligt og kvindeligt. Inden for den non-binære kønsforståelse kan en person identificere sig som både mand og kvinde, hverken-eller eller noget imellem de to. Organisationen LGBT har lavet en oversigt over forskellige kønsidentiteter (se kilder). LGBT definerer eksempelvis en kønsidentitet som cis-kønnet som følger: ”Person, hvis oplevede køn og kønsudtryk svarer overens med det køn, personen blev tildelt ved fødslen. Mange vil samtidig leve op til de sociale forventninger knyttet til deres køn, mens nogle vil forholde sig kritisk til disse forventninger. Det modsatte af transkønnet”. Det at forstå sig selv som kvinde betyder altså ikke, at man nødvendigvis passer ind i en bestemt forståelse af, hvad en kvinde er. At være transkønnet betyder, at man ikke identificerer sig som det køn, man er blevet tildelt ved fødslen. At være transvestit betyder, at man har en kønsidentitet, der adskiller sig i større eller mindre grad fra det køn, man er blevet tildelt ved fødslen, samt at man i påklædning, adfærd m.m. udtrykker sig som det modsatte køn af det ved fødslen tildelte. Se LGBTs oversigt for flere kønsidentiteter.
Hvordan har forskningen tidligere forholdt sig til køn?
Indtil 1970erne interesserede forskerne sig stort set ikke for det kulturelle køn. Meget få studier forholdt sig til køn, og de, der gjorde, blev lavet med en forståelse af kønsforskelle, som noget, der var biologisk bestemt, og forholdt sig ikke kritisk til de traditionelle forestillinger om køn. I historiefaget blev kvinders liv i høj grad usynliggjort, fordi der ikke var tradition for at tilskrive hverdags- og hjemmelivet betydning, men i stedet fokusere på politisk og økonomisk historie, hvor mændene var naturligt omdrejningspunkt. I kølvandet på 1968-generationens oprør mod autoriteter og gældende normer kom den ellers fasttømrede forståelse af kønsroller til debat. Dette fik i løbet af 1970erne betydning for den danske forsknings tilgang til køn. Kvindelige studerende og nogle af de få kvindelige forskere startede den såkaldte kvindeforskning, der forholdt sig til køn som kulturelt betinget kategori. I 1975 skrev psykiatrioverlægen Thorkild Vanggaard to kronikker i Politiken, hvor han med en forståelse af kønsroller som naturgivne advarede mod kønnenes ligestilling i samfundet, fordi han mente, dette var en trussel mod kvinders mentale sundhed (se kilder). Vanggaards synspunkt skabte heftig debat, og som modsvar udgav en række kvindelige feminister, hvoraf nogle var psykiatere og psykologer, i 1977 bogen ”Er I rigtig kloge?” under pseudonymet ”K. Vinde” (se kilder). I bogen kritiserede de den manglende forståelse for kulturens betydning for kønsforskelle og pegede bl.a. på, at dette betød, at kvinders problemer blev fortolket som værende individuelle i stedet for strukturelle. Dette blev startskuddet på kvinde- og kønsforskningen.
Hvordan forholder danskerne sig til kønsroller?
Politiken udgav i sommeren 2019 artiklen ”Overraskende tal: Kønsrollerne er i opløsning – og det er vi glade for” (se kilder). Heri refereres til en Megafonmåling, der viste, at 61 % af danskerne mente, at kønsrollerne er i opløsning. 15 % af de adspurgte oplevede dette som frustrerende, men 55 % opfattede opløsningen af kønsroller som frigørende. Det tyder på, at et flertal af danskerne er tilfredse med, at samfundet bevæger sig væk fra de traditionelle kønsroller. Samtidig beskrives det dog i artiklen, at et mindretal, især blandt mænd, føler sig hægtet af udvikling og protesterer mod de nye tanker og ideer om køn. Hertil kommer, at der er en tendens til, at visse traditionelle kønsrollemønstre er svære at slippe af med, hvilket antyder, at kønsrollerne måske ikke er så meget i opløsning, som man kunne tro. Cand.pæd. Jette Eriksen og cand.scient. Sisse Oreskov peger i bogen ”Køn, Seksualitet og Mangfoldighed” (se kilder) på, at køn og seksualitet i stigende grad bliver anset for at være noget, man gør, i stedet for noget, man er/har – men det afhænger i nogen grad af, hvilket miljø man færdes i: ”Dette ses afspejlet særligt blandt unge i storbymiljøer, hvor der synes at være en genopfundet interesse for åbenhed, nysgerrighed og bidrag til større mangfoldighed, når det gælder krop, seksualitet og køn. En større mangfoldighed kan muligvis være udtryk for en generel tendens, men vil dog nok stadig opleves som noget, der særligt kommer til udtryk i bestemte sociale miljøer, hvor andre miljøer stadig synes at være karakteriseret fortrinsvis ved mere traditionelle forestillinger om seksualitet og kropslighed.” Sundhedsstyrelsen konstaterede i rapporten ”Danske LGBT-personers møde med almen praksis” udgivet i 2019 (se kilder), ligeledes, at kønslige og seksuelle identiteter igennem de sidste årtier er blevet tiltagende komplekse og dynamiske størrelser.