De faktuelle historiske afsnit i denne artikel er baseret på Kai Rasmussens bog, ”Irland – historie og samfund i et århundrede”, udgivet på Frydenlund i 2023 (Kilde 1), samt artikler om de forskellige perioder i Irlands historie på lex.dk (kilde 2) og www.britannica.com (kilde 3), medmindre andet er angivet.
Konflikten i Nordirland startede i 1968-69, da først det protestantiske nordirske politi, RUC, og derefter britiske tropper blev sat ind overfor katolske borgerrettighedsdemonstrationer. Det udviklede sig til de værste og længstvarende uroligheder i Vesteuropa siden 2. verdenskrig.
Konflikten havde dybe historiske rødder tilbage til 1100-tallet, hvor England fik overherredømme i Irland og op gennem historien undertrykte den irsk-katolske befolkning: Efter England konverterede til protestantismen i 1529-36, blev de katolske godsejere fordrevet, og Irland gjort til en engelsk koloni. I 1801 blev Irland indlemmet i Storbritannien, og efter delingen af Irland 1921 i Nordirland og fristaten Irland, indsatte englænderne et rent protestantisk lokalt parlament i Nordirland, selvom 1/3 af befolkningen var katolikker.
I Nordirland blev det katolske mindretal diskrimineret på en række områder. Katolikkerne blev bl.a. holdt uden for politisk indflydelse og fik dårligere muligheder for bolig, uddannelse og job, ligesom f.eks. katolske gudstjenester og irsk folkemusik var forbudt i statsradioen.
Derfor opfattede katolikkerne det som endnu et undertrykkende tiltag mod dem, da det protestantiske politi og den britiske hær greb ind i borgerrettighedsdemonstrationerne i 1968-69. Snart blev undergrundshære mobiliseret på begge sider, og voldelige aktioner, som tit kostede menneskeliv, blev en del af hverdagen i de store nordirske byer.
Konflikten blev yderligere optrappet med Bloody Sunday 30. januar 1972, hvor engelske faldskærmstropper dræbte 14 ubevæbnede irske civile, da de forsøgte at stoppe en ulovlig protestmarch.
Bloody Sunday kom til at indvarslede en langvarig blodig og brutal periode i Nordirlands historie: I både det irsk-katolske og det britisk-protestantiske samfund i Nordirland tilsluttede mange sig nu undergrundshærene og de paramilitære grupper og deltog i bombeattentater, drab og hævnaktioner.
Konflikten i Nordirland var en politisk konflikt om, hvorvidt Nordirland skulle forenes med Irland som en samlet uafhængig stat, eller om Nordirland fortsat skulle være del af Storbritannien. For forståelsens skyld betegnes parterne her i teksten som ’katolske’ og ’protestantiske’, fordi de to grupper gennem århundreder har levet socialt og politisk adskilt i hvert deres samfund, hvor protestanterne med engelske rødder har været overherrer, mens katolikkerne med irske rødder har været en undertrykt minoritet. Medlemmerne af de militante grupper var derfor ikke nødvendigvis troende.
På den katolske side opererede bl.a. fraktioner af IRA (Irish Republican Army), som også udførte bombeattentater i Irland og England, og på den protestantiske side opererede bl.a. UDA (Ulster Defence Assiociation) og UVF (Ulster Volunteer Force), som primært dræbte tilfældige civile katolikker.
Efter en række forliste forsøg på at indgå en fredsaftale lykkedes det i 1998, hvor Belfast-aftalen blev underskrevet.
Konflikten havde på det tidspunkt kostet 3.532 mennesker livet (kilde 4).
Det tog 8 år at realisere aftalen, og fredsprocessen var flere gange undervejs ved at bryde sammen. Med St. Andrews-aftalen i 2006 lykkedes det endelig at få alle brikker til at falde på plads.
Gløderne ulmer dog stadig i den århundreder gamle konflikt, og f.eks. Brexit og andre aktuelle begivenheder har jævnligt fået dem til at blusse op, dog kun kortvarigt indtil nu.
Hvordan defineres Nordirland?
Den irske ø blev i 1921-22 delt i to stater med hver sit politiske styre, Irland som selvstændig republik med Dublin som hovedstad, og Nordirland som del af det forenede kongerige Storbritannien, med Belfast som nordirsk hovedstad og med egen regering og eget parlament, som under konflikten blev sat ud af kraft. Nordirlands nuværende selvstyreregering blev oprettet i 1998 og blev efter flere afbrydelser i kølvandet på konflikten genindsat i 2007.
Nordirland har knap 2 mio. indbyggere og et areal på 14.139 km2, der udgør cirka 1/6 af den samlede irske ø, svarende til cirka 1/3 af Danmark. Nordirland ligger i provinsen Ulster og består af 6 amter: Antrim, Armagh, Derry, Down, Fermanagh og Tyrone.