Hvad er kunstig intelligens?
Selve begrebet kunstig intelligens blev brugt første gang i 1956. En lille gruppe forskere i USA definerede det som ”maskiner, der efterligner menneskelig adfærd og intelligens” og grundlagde forskningsområdet Artificial Intelligence (AI).
Kunstig intelligens betegner computerprogrammer og maskiner, som efterligner menneskets evne til bl.a. at analysere, løse problemer, bruge sprog og genkende mønstre (se kilde 1).
Kunstig intelligens vinder stadig mere indpas i vores hverdag og spiller en større og større rolle for de beslutninger, som træffes på et overordnet samfundsplan. Den teknologiske udvikling af kunstig intelligens er blevet mulig i takt med, at der er blevet udviklet stærkere computere, og det er blevet muligt at indsamle store mængder digitale data.
Kunstig intelligens fungerer ved hjælp af algoritmer – dvs. matematiske formler – som kan analysere og vurdere de data, vi giver den, og konstruere svar på vores spørgsmål ud fra disse data. Fx kan vi bruge kunstig intelligens til at finde vej, søge på nettet, talestyre mobilen, køre i selvstyrende biler, forudsige den økonomiske udvikling, aktiekurser, dårligt vejr og alvorlige sygdomme (se kilde 2).
Jo flere data, den kunstige intelligens får, desto bedre svar kan den generelt give. Techgiganterne har samlet enorme mængder data ind om os gennem de sociale medier – ’big data’ kaldes det. Det giver dem en magtfuld rolle i udviklingen af kunstig intelligens.
De første 50 år udviklede forskerne programmer, som efterlignede den logiske måde, vi tænker på, når vi fx skal finde vej og spille skak.
Fra begyndelsen af 2000erne er der blevet udviklet så kraftige computere, at de kan håndtere en ny type programmer, hvor den kunstige intelligens træner sig selv på store mængder data og skabe ny og anderledes viden, end vi mennesker er i stand til.
Det har forandret kunstig intelligens fra at være efterlignende til også at være skabende. Dette kaldes ’generativ kunstig intelligens’ og kan bruges til at lave tekst, billeder, lyd osv.