Hvad er en rigsret?
Rigsretten er en særlig domstol, der behandler sager mod ministre, som er anklaget for at have overtrådt Grundloven eller anden gældende lovgivning, eller for at have handlet i strid med deres ansvar som minister. Som Folketinget udtrykker det på deres hjemmeside (se kilder): “En minister er ansvarlig for den måde, han eller hun forvalter sit embede på.”
Hvorfor har vi en rigsret?
Formålet med en rigsret er, at Folketinget skal kunne kræve en minister stillet til juridisk ansvar, hvis der er mistanke om, at han eller hun ikke lever op til de pligter, der er forbundet med ministerens embedsførelse, som det fremgår af Grundlovens § 16 (se kilder). I en anden lov, nemlig Ministeransvarlighedslovens § 5 (se kilder), står der desuden følgende:
“§ 5. En minister straffes, hvis han forsætligt eller af grov uagtsomhed tilsidesætter de pligter, der påhviler ham efter grundloven eller lovgivningen i øvrigt eller efter hans stillings beskaffenhed.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder anvendelse, såfremt en minister giver folketinget urigtige eller vildledende oplysninger eller under folketingets behandling af en sag fortier oplysninger, der er af væsentlig betydning for tingets bedømmelse af sagen.”
Folketingets mulighed for at stille en minister for rigsretten, er befolkningens demokratiske garanti for, at ministre opererer inden for lovens rammer. Hvis en minister kendes skyldig i at have forsømt sit ansvar, kan dommen udløse bøde- eller fængselsstraf. Indtil videre er ingen blevet idømt ubetinget fængsel.
Hvordan er Rigsretten sammensat?
Rigsretten består af op til 15 højesteretsdommere. Dommerne udvælges efter anciennitet, således at det er de dommere, der har været ansat ved Højesteret i længst tid, der også fungerer som dommere i rigsretten. Derudover består den af et tilsvarende antal politisk valgte medlemmer, som Folketinget har til opgave at udpege. Disse politisk udvalgte medlemmer udpeges hvert sjette år, og for hvert af disse medlemmer udpeges samtidig to stedfortrædere. De politisk valgte medlemmer skal sikre, at et indgående politisk kendskab også kommer til at tælle med i sager mod ministre. Disse medlemmer må imidlertid ikke være folketingsmedlemmer, så længe de er en del af Rigsretten. Når alle medlemmer til Rigsretten er udpeget, finder Rigsretten selv sin formand og næstformand. Herefter kan der godt gå lang tid, før Rigsretten mødes igen. Det sker nemlig kun, hvis regeringen eller Folketinget beslutter at rejse tiltale mod en minister. Den seneste sammensætning af Rigsretten fandt sted i Folketinget den 13. maj med virkning fra den 18. maj 2020 og seks år frem.
Hvordan foregår en rigsretssag?
Når Folketinget eller regeringen har besluttet at iværksætte en rigsretssag, skal der vedtages et anklageskrift samt udvælges en eller flere anklagere. Anklageskriftet er grundlaget for rigsretssagen.
Skriftet skal blandt andet indeholde oplysninger om hvor, hvornår og hvordan ministeren ifølge anklageren har begået lovbrud. Anklageskriftet beskriver nøje, hvad ministeren er tiltalt for og er derfor grundlaget for anklageren og forsvarerens bevisførelse.
Der findes ingen regler, der beskriver hvor lang tid en rigsretssag skal eller må vare. De to seneste sager i Rigsretten var mod forhenværende justitsminister Erik Ninn-Hansen og forhenværende udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg. Rigsretssagen mod Erik Ninn-Hansen varede i to år (11. juni 1993 – 22. juni 95) – hvilket ifølge Folketinget (se kilder) blandt andet skyldtes sygdom hos den tiltalte – mens rigsretssagen mod Inger Støjberg varede ca. tre måneder (2. september 2021 – 13. december 2021). Rigsretten bestemmer selv, hvor retssagen skal foregå, men den finder oftest sted i København. Det er dog muligt at afvikle retssagen andre steder i landet, hvis Rigsretten finder det nødvendigt.