Hvad er borgerretsbevægelsen?
Der lød klappen og hujen fra mere end 200.000 mennesker, da ordene fra den afroamerikanske baptistpræst gjaldede: ”I have a dream that my four little children will one day live in a nation where they will not be judged by the color of their skin but by the content of their character. I have a dream today”. Det var i sensommeren 1963, at Martin Luther King holdt sin berømte tale foran det gigantiske Lincoln monument i Washington DC. Et år, der skulle blive et af de afgørende for den amerikanske borgerretsbevægelse.
Det er derfor ikke tilfældigt, at de fleste forbinder den amerikanske borgerretsbevægelse med perioden 1955-1968, da Martin Luther King var en hovedfigur i bevægelsen. Men allerede i starten af 1900-tallet blev de første frø sået, da nogle af de mest indflydelsesrige borgerretsorganisationer blev dannet, og nogle af de mest betydningsfulde afroamerikanske intellektuelle og politiske ledere trådte ind på den historiske scene.
Borgerretsbevægelsen er en fællesbetegnelse for de mange organisationer og enkeltpersoner, der arbejdede for de sorte amerikaneres rettigheder. Målet for bevægelsen var at få de samme borgerrettigheder for afroamerikanere, som hvide amerikanere havde. For eksempel mulighed for at stemme, adgang til uddannelse, lige adgang til arbejdsmarkedet og retten til ikke at blive diskrimineret. Samtidig ville de gøre op med den raceadskillelse, som var indført ved lov i sydstaterne og som eksisterede mere uformelt i nordstaterne.
Hvad er borgerrettigheder?
Borgerrettigheder er de rettigheder, man har som borger i en stat, fordi man har en særlig tilknytning til staten, eller som www.encyclopedia.com (se kilder) definerer det ”rights that a nation's inhabitants enjoy by law”.
Borgerrettigheder er nemlig oftest indskrevet i det enkelte lands forfatning eller grundlov. Borgerrettigheder kan for eksempel være stemme- og valgretten og retten til ikke at blive udvist fra eller nægtet indrejse i staten.
Derfor er borgerrettigheder heller ikke nødvendigvis det samme som menneskerettigheder. Hvor ens borgerrettigheder kan ændre sig, hvis man flytter fra ét land til et andet, tilkommer menneskerettigheder alle mennesker, uanset statsborgerskab.
Encyclopædia Britannica Online (se kilder) definerer menneskerettigheder som ”Rights that belong to an individual as a consequence of being human”. Klassiske menneskerettigheder er blandt andet beskyttelsen af den personlige frihed, privatlivets fred, ytrings-, forsamlings- og foreningsfrihed og beskyttelse mod diskrimination. Når vi i dag bruger begrebet ”menneskerettigheder” refererer vi oftest til den ”Menneskerettighedserklæring”, som FN formulerede i 1948.