Hvad var de tidligere ideer om livets udvikling?
I løbet af 1700- og 1800-tallet blev mange grundantagelser om Jordens og livets oprindelse revideret. Her skal nævnes de vigtigste landvindinger:
· For det første erkendte man, at jorden var meget ældre, end man tidligere havde troet. Man gik fra at regne Jordens alder i tusinder til millioner af år.
· For det andet erkendte man, at de kræfter, der virkede på Jordens udvikling, var de samme over hele Jorden og gennem hele Jordens historie.
· For det tredje blev man klar over, at de mange fossiler, man fandt over hele kloden, repræsenterede et tidligere rigt dyre- og planteliv.
Hvordan lød tidligere udviklingsteorier?
Her listes et par af de vigtige forskere, der revolutionerede naturvidenskaben i årene inden Darwin:
· Carl von Linné var en svensk botaniker, der levede fra 1707-1778. Han er kendt for at have ‘ordnet’ naturen. Han introducerede et omfattende system, der inddelte naturen i plante-, dyre- og mineralriget. Plante- og dyreriget blev klassificeret i arter og slægter, der fik hver deres latinske betegnelse.
· Erasmus Darwin er i dag bedst kendt som Charles Darwins farfar. Han levede fra 1731-1802 og formulerede blandt andet en selvstændig teori for livets udvikling på Jorden, der stod i kontrast til Bibelens skabelsesberetning. Det skete i værket “Zoönomia”.
· Skotten Charles Lyell levede fra 1797-1875. Hans teori var, at bittesmå ændringer over meget lang tid kunne skabe massive og omfattende ændringer i naturen, blandt andet bjergkæder og have. Han argumenterede for, at Jordens udseende, og dermed dyr og planters livsbetingelser, var skabt af vind- og vanderosioner, aflejringer på sø- og havbund samt jordskælv og vulkanudbrud. Forudsætningen for denne teori var selvsagt, at Jorden var meget gammel.
· Skotten Robert Chambers levede fra 1802-1871. I 1844 udgav han under pseudonym værket “Levn fra skabelsens naturhistorie”. Grundtanken i værket var, at der fandtes en udviklingslov, der styrede både den organiske og den uorganiske natur. Alt var opstået i fortidens stjernetåger, der havde ledt til skabelsen af galakser, solsystemer, planeter og i sidste ende mennesket.
· Alfred Russel Wallace levede fra 1823-1913 og kan siges at være ‘medopdager’ eller ‘medopfinder’ af evolutionsteorien. Ligesom Darwin udviklede han en teori om, at arterne udvikler sig gradvist igennem naturlig selektion, og begge offentliggjorde deres respektive teorier i 1858. Det var dog især Darwin, der løb med anerkendelsen og berømmelsen.