Hvad indeholder demokratikanonen?
- Grundloven som den ligger i Folketinget.
En af de 35 begivenheder i demokratikanonen.
Foto: Polfoto
Demokratikanonen består af følgende 35 begivenheder, strømninger, personer og tekster. Ifølge “Demokratikanon” (se kilder) er det følgende:Demokratikanonen består af følgende 35 begivenheder, strømninger, personer og tekster. Ifølge “Demokratikanon” (se kilder) er det følgende:
- Demokratiets rødder, cirka 500 år før kristi fødsel
- Lighedstanken, cirka år 500
- Magna Carta, 1215 og Bill of Rights, 1689
- Jyske Lov, 1241 og Erik Klippings håndfæstning, 1282
- Reformationen
- Den Westfalske fred, år 1648
- Baruch Spinoza, 1632-1677
- John Locke, 1632-1704
- Oplysningstiden, i 1700-tallet
- Charles de Montesquieu, 1689-1755
- Jean-Jacques Rousseau, 1712-1778
- Den amerikanske forfatning, 1775-1789
- Statsborgerskab og medborgerskab
- Trykkefrihed og samfundsdebat, 1770-1799
- Den franske revolution, 1789-1799
- N.F.S. Grundtvig , 1783-1872
- Rådgivende stænderforsamlinger, 1834-1848
- Alexis de Tocqueville, 1805-1859
- John Stuart Mill, 1806-1873
- Grundloven af 1849
- Den nationalliberale bevægelse
- Bonde- og højskolebevægelsen
- Arbejderbevægelsen
- Den kulturradikale bevægelse
- Kvindebevægelsen
- Systemskiftet, 1901
- Kanslergadeforliget, 1933
- Demokrati mod totalitarisme i mellemkrigstiden
- Demokrati under anden verdenskrig
- Hal Koch, 1904-1963 og Alf Ross, 1899-1979
- Europarådet og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, 1949
- Folkeafstemningen om EF, 1972
- Salman Rushdie-sagen, 1988
- Murens fald, 1989
- Europatraktaterne
I publikationen “Demokratikanon” (se kilder) kan man læse om de forskellige begivenheder, personer og tekster, ligesom man kan se begrundelsen for, hvorfor de er udvalgt af kanonudvalget.
Hvad er udvalgets anbefalinger omkring kanonen i skolerne?
I publikationen “Demokratikanon” (se kilder) kommer udvalget med forslag til formidlingen af kanonen. Her hedder det, at formidlingen bør have særligt fokus på uddannelsessystemet, og at grundskoleområdet er en oplagt målgruppe for formidlingsindsatsen, men at demokratikanonen også skal formidles i de øvrige dele af uddannelsessystemet, hvor demokratisk dannelse er en integreret del af undervisningen og uddannelsens formål. I publikationen hedder det: “I relation til brug af demokratikanon i undervisningsøjemed foreslås det, at den enkelte uddannelsesinstitution en gang om året sætter særligt fokus på demokrati. [...] Udvalget opfordrer i den forbindelse til, at der i uddannelsessystemet arbejdes bevidst med demokrati i bred forstand som en afspejling af bredden i demokratikanon.” Endvidere hedder det: “I forhold til formidlingsindsatsen i grundskolen finder udvalget, at alle kanonpunkter bør indtænkes i undervisningen og dagligdagen i skolen.” I den forbindelse fremhæver udvalget følgende forslag til den videre formidling af demokratikanon i grundskolen:
- Demokratikanon vedlægges undervisningsvejledningen i de nye faghæfter for historie og samfundsfag i folkeskolen
- Demokratikanon gøres til genstand for emneuger, ikke mindst i 2009 med Grundlovens jubilæumsår
- Historiekanon/Demokratikanon-spil for 5. klasse og frem, hvor eleverne kan teste deres paratviden om demokrati og historie
- Demokratikanon som inspirationskilde for de tværfaglige projekter, som tilstræbes i grundskolens overbygning og i ungdomsuddannelserne. For eksempel projektopgaver med tematiske læsninger på tværs af kanonteksterne
- Der bør fra Folketinget i 2009 udgå mindst ét initiativ, som har folkeoplysende karakter, for eksempel offentligt møde i Landstingssalen for både forskere, fagfolk, højskolefolk med videre med det formål at drøfte demokratikanon og demokratiets aktuelle tilstand
Hvad er udvalgets anbefalinger omkring udbredelsen af demokratikanonen?
Udvalget kom desuden med følgende forslag til, hvordan demokratikanonen kan komme bredere ud til befolkningen:
- Produktion af en dokumentarisk tv-serie i 35 afsnit svarende til et per kanonpunkt, hvor betydningen for demokratiet og frihedsrettighederne i hvert af de udpegede kanonpunkter behandles
- Temalørdag på DR2 om demokrati med udgangspunkt i demokratikanon og den historiske belysning af demokratiet som styreform og filosofisk begreb frem til i dag
- Produktion af debat- og quizprogrammer til radio og tv om kanonpunkterne og danskernes kendskab hertil
- Udvikling af brætspil og internetbaserede spil med udgangspunkt i demokratikanon
- Afholdelse af nationale og internationale foredrag og andre events om demokrati med udgangspunkt i demokratikanon
Hvordan blev udvalgets forslag modtaget af relevante ministre?
De tre involverede ministre tog alle godt imod demokratikanonen. Ved offentliggørelsen af demokratikanonen holdt Kulturminister Brian Mikkelsen talen “Det talte ord gælder”, som er at finde på Kulturministeriets hjemmeside (se kilder). Han sagde blandt andet: “Demokratikanon giver alle muligheder for at få en dybere forståelse af vores demokratis udvikling. Samtidig er demokratikanonen en rigtig god påmindelse [...] For mig er en demokratikanon en besindelse på, hvor dyrebare vores demokratiske værdier er. Og hvor vigtigt det er at holde dem i live i generation efter generation.”
I pressemeddelelsen “35 milepæle i demokratikanon” (se kilder) udtaler udenrigsminister Per Stig Møller, at: “Fremme af demokratiske institutioner og styrkelsen af demokratiske principper er blandt Danmarks vigtigste udenrigspolitiske prioriteter. Vores engagement er rodfæstet i Danmarks egen demokratiske historie og traditioner. Alt dette er og kan forekomme selvfølgeligt, men vi oplever både ude og hjemme, at demokratiets værdier angribes. Så meget desto mere er der behov for, at demokratiets forudsætninger og indhold klargøres og præciseres, og det er mit håb, at kanonen vil blive brugt i undervisningen og debatten.”
Undervisningsminister Bertel Haarder siger i selv samme pressemeddelelse: “Demokratiet i Danmark er rodfæstet. Vi kan let glemme, at folkestyret ikke er et en gang vundet gode. Demokratiet skal forstås og bruges, hvis det skal bevares. Den nye demokratikanon viser, hvordan de ideer, der ligger bag vores styreform, er blevet udviklet. Og den er en hjælp til at forstå demokratiets præmisser og betydning.”