Europa-Parlamentet er en lovgivende forsamling i det samarbejde, der i dag kaldes den Europæiske Union (EU). De 720 medlemmer er direkte valgt i de 27 EU-lande ved parlamentsvalg, der afholdes med fem års mellemrum. Hvert medlemsland har et antal pladser, der justeres efter landenes befolkningstal.
Europa-Parlamentet har formelt set sæde i Strasbourg i Frankrig. Her mødes parlamentarikerne til såkaldte plenarsamlinger, hvor de stemmer om lovforslag. Til hverdag arbejder parlamentarikerne ofte fra Bruxelles, hvor de afholder udvalgsmøder og indgår i forhandlinger. I Bruxelles har den store medarbejderstab, som betjener Parlamentet, deres hovedkontorer (se kilde 1).
EU’s demokrati er baseret på en tredeling af magten. Den udøvende magt ligger i Europa-Kommissionen, som udgøres af en kommissær fra hvert land, der er udpeget af landets regering og godkendt af Europa-Parlamentet. Den lovgivende magt er delt mellem Europa-Parlamentet og Ministerrådet. Ny lovgivning kan almindeligvis kun vedtages, hvis et flertal i begge institutioner stemmer for. Den dømmende magt ligger i Europa-domstolen.
Udover lovgivning, der gælder på tværs af medlemslandene, er Europa-Parlamentets centrale magtbeføjelse, at de skal godkende eller afvise den samlede Europa-Kommission. Parlamentets flertal afgør også, om EU’s budget på knap 1.400 milliarder kroner om året kan vedtages.
Europa-Parlamentet er organiseret i syv politiske grupper, der fungerer lidt ligesom partierne i det danske Folketing. Der er 27 stående udvalg, der hver arbejder med deres politikområde og 49 delegationer, der tager sig af relationer til resten af verden.