Hvor stammer ghettobegrebet fra?
I den oprindelige betydning er ghettoer de jødiske kvarterer, man kunne finde i en lang række europæiske byer mellem det 13. og det 19. århundrede og igen under Anden Verdenskrig. Ordet ghetto blev første gang brugt om jødekvarteret i Venedig. Senatet i Venedig besluttede i 1516, at byens jøder skulle bo på en lille ø i byen, hvortil broerne kunne lukkes. Tidligere havde øen huset jernstøberier, og området fik derfor formentlig navn efter det venetianske ord for slagger, ‘ghèto’. Begrebet kan dog også stamme fra det italienske ord ‘Borghetto’, et lille kvarter, eller fra det hebraiske get, der betyder afsondring eller separation.
Det særlige ved de oprindelige ghettoer var, at jøderne var tvunget til at bo inden for ghettoens grænser, som ofte var afgrænset af en mur med porte, der blev holdt lukket om natten. Denne indespærring betød først og fremmest overbefolkning, overdødelighed og fattigdom. Samtidig betød det dog også, at de jødiske samfund udviklede et stærkt kulturelt og økonomisk fællesskab.
Under Anden Verdenskrig oprettede nazisterne igen en række ghettoer i østeuropæiske byer. Her levede jøderne en ussel tilværelse, hvor langt de fleste enten døde eller blev sendt videre til udryddelseslejrene.
Hvordan bruges ghettobegrebet i dag i international sammenhæng?
De mest kendte ghettolignende områder i international sammenhæng er nok de sortes ghettoer i USA og de sydafrikanske townships under apartheid. I de senere år har uroligheder i de franske indvandrerkvarterer ‘banlieus’ og de brasilianske slumbyer ‘favelas’ også bragt international bevågenhed på disse områder. Der er stor forskel på de forskellige områder, men det gennemgående kendetegn er en grad af isolation fra det øvrige samfund.
Hvordan bliver ghettobegrebet brugt i Danmark?
Ordet ghetto bliver i Danmark ofte brugt til at betegne større boligområder, der har mange beboere med anden etnisk herkomst og mange sociale problemer. Disse områder ses som mere eller mindre isolerede fra resten af samfundet. Blandt andet Mjølnerparken i København, Gellerupparken i Aarhus og Vollsmose i Odense bliver jævnligt omtalt som ghettoer.
Ghettoer har været på den danske dagsorden siden starten af 1990'erne, hvor en række borgmestre på den københavnske vestegn klagede over mængden af indvandrere og flygtninge i deres kommuner og over, at de der opstod problemer, når mange med flygtninge- og indvandrerbaggrund boede i bestemte boligområder. Siden da har ghettoer været meget omtalt, blandt andet i kraft af daværende statsminister Anders Fogh Rasmussens nytårstale i 2004 (se kilder). Her sagde han, at: ”mange års fejlslagen udlændingepolitik har f.eks. skabt indvandrerghettoer, hvor mændene er arbejdsløse, hvor kvinderne er isolerede, og familierne kun taler hjemlandets sprog (…). Ghettodannelser fører til vold, kriminalitet og konfrontation.”
Hvad er ghettolisten?
Siden 2010 har skiftende regeringer udpeget og listet en række udsatte boligområder på baggrund af etnisk sammensætning, socioøkonomiske forhold og kriminalitet. Ifølge artiklen ”10 år med ghettolisten i fagbladet Boligen (se kilder) fremlagde VK-regeringen i 2010 strategien ”Ghettoen tilbage til samfundet – Et opgør med parallelsamfund i Danmark” (se kilder). Udspillet fra VK-regeringen indeholdt 32 punkter og lagde op til blandt andet øgede sociale indsatser, øget renovering, tættere samarbejde mellem politi og aktørerne i boligområderne.
Siden da er der mindst en gang om året udgivet såkaldte ghettolister over de boligområder, der efter den pågældende regerings vurdering krævede en særlig indsats.