Hizb ut-Tahrir i Danmark

Hvilke sager har skabt opmærksomhed omkring Hizb ut-Tahriri i Danmark?

Ekstra Bladet (se kildeliste) kan som en del af en artikelserie om muslimske friskoler fortælle, at en række personer med tilknytning til Hizb ut-Tahrir - blandt andet de to nuværende talsmænd, Fadi Abdullatif og Emir Shamil - har undervist på Ahi Evran International School i Vanløse, hvor de har benyttet lejligheden til at informere elever og lærere om Hizb ut-Tahrirs synspunkter.

28. november 1999:

Hizb ut-Tahrir afholder stormøde på Vestre Borgerdyd Gymnasium i København. Cirka 450 mænd og kvinder hører de to talsmænd, Fadi Abdullatif og Emir Shamil, tale imod integration, som de anser for uislamisk. Mødet refereres i Ekstra Bladet den 29. november 1999 i artiklen "Muslimer tordner mod integration" (se kildeliste).

Primo oktober 2000:

Formanden for foreningen Dansk Kultur, sognepræst Rolf Slot-Henriksen, melder talsmand for Hizb ut-Tahrir Fadi Abdullatif til politiet. Årsagen er, at han i skriftet "Den amerikanske propaganda for tilintetgørelse af islam", der findes på den danske hjemmeside under menupunktet ?Publikationer?, citerer en passage fra den islamiske teologi, der kan opfattes som en opfordring til muslimer om at dræbe muslimer, der forlader islam.

Ultimo oktober 2000:

Hizb ut-Tahrir afholder stormøde i Nørrebrohallen i København. 200 muslimer hører talsmændene opfordre til at gå i hellig krig for at støtte palæstinenserne i deres kamp mod israelerne. Mødet omtales i Ekstra Bladet 23. oktober 2000 i artiklen "Gå i hellig krig" (se kildeliste).

24. oktober 2001:

Hizb ut-Tahrir holder et offentligt møde i Nørrebrohallen i København. De to talsmænd, Fadi Abdullatif og Emir Shamil, tordner med udgangspunkt i krigen mod terror mod Vesten og vestlige værdier i almindelighed og USA i særdeleshed. Emir Shamil siger: "Muslimernes intellektuelle fallit skete, da de blev besudlet af Vestens giftige tanker: Kapitalisme, demokrati - der ikke er islamisk - sekularisering, kvindefrigørelse og nationalisme", og "islam har gjort muslismerne til en politisk og ideologisk enhed over hele verden. Derfor er en krigserklæring mod muslimer i Afghanistan en krigserklæring mod alle muslimer på tværs af tid, sted og race." Mødet refereres i Information 26. oktober 2001 i artiklen "Terrorkrigen er en krig mod alle muslimer" (se kildeliste). Talsmændenes udtalelser får en pensioneret lærer fra Horsens til at melde bevægelsen til politiet for overtrædelse af straffelovens såkaldte racismeparagraf. To medlemmer af borgerrepræsentationen i København, den konservative Mohammed Rafiq og Ben Haddou fra CD, politianmelder Hizb ut-Tahrir for at have opfordret til vold. De mener, at organisationen bør opløses ifølge Grundlovens § 78, stk. 2 om, at foreninger, "der virker ved eller søger at nå deres mål ved vold", kan opløses ved dom. Anmeldelsen får internetudbyderen Cybercity, som organisationen har oprettet sin danske hjemmeside hos, til at lukke hjemmesiden, som dog siden er genåbnet.

November 2001:

Det Hizb ut-Tahrir-relaterede danske magasin Khilafah (se kildeliste) opfordrer i en artikel herboende muslimer til at lade være med at stemme ved kommunal- og folketingsvalget, fordi det ifølge magasinets redaktion strider imod islam at deltage i et demokratisk valg.

31. marts 2002: På Hizb ut-Tahrirs danske hjemmeside offentliggøres en løbeseddel, der blandt andet via uddrag fra Koranen vender sig mod jøder. Løbesedlen indledes med følgende Koran-citat: "Og dræb dem, hvorend I finder dem, og fordriv dem, hvorfra de fordrev jer". Løbesedlen uddeles også på gaden i København. Sedlen er en reaktion på et fredsudspil, som en række arabiske regeringer har udsendt. I udspillet foreslår de, at araberne anerkender staten Israel, hvis Israel rykker tilbage til grænserne fra 1967. Hizb ut-Tahrir mener imidlertid, at staten Israel bør elimineres.

Hvad mener danske politikere om Hizb ut-Tahrir?

Politikere fra alle partier fordømmer i stærke vendinger Hizb ut-Tahrirs udtalelser både efter mødet i Nørrebrohallen 24. oktober 2001 og offentliggørelsen af en løbeseddel vendt mod jøder 31. marts 2002. Det fremgår af dokumenter på Folketingets hjemmeside (se kildeliste). Herefter følger en massiv debat om, hvordan de danske politikere bør forholde sig til Hizb ut-Tahrir, og hvilke initiativer der eventuelt bør tages for at forhindre bevægelsens ekspansion og aktiviteter.

Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) siger i sin grundlovstale 2002 (se kildeliste) med afsæt i Hizb ut-Tahrir: "I Danmark er der frihed til at tænke, tale og tro, som man vil. Men vi bliver nødt til at slå fast med syvtommersøm, at det danske samfund hviler på nogle helt fundamentale principper om frihed og respekt for menneskeliv. Bor man i Danmark, følger man den danske grundlov. Så enkelt er det."

En række politikere fra hele det politiske spektrum mener dog, at sagen med Hizb ut-Tahrir langt fra er enkel, fordi den netop handler om, hvorvidt en gruppe, der taler imod demokrati, skal have lov at benytte sig af demokratiets rettigheder, for eksempel ytringsfriheden. Denne problemstilling afspejles i førstebehandlingen af beslutningsforslag nr. B 103 (Forslag til folketingsbeslutning om opløsning af foreningen Hizb ut-Tahrir, fremsat af Per Dalgaard m.fl., Dansk Folkeparti) 15. maj 2002. Behandlingen af forslaget er refereret på Folketingets hjemmeside (se kildeliste).

Rune Engelbreth Larsen, formand for Minoritetspartiet, mener, at de politiske reaktioner først og fremmest afspejler magtpolitiske hensyn. Han mener for eksempel, at Karen Jespersen (S) brugte Hizb ut-Tahrirs møde i Nørrebrohallen til at argumentere for stramninger i udlændingepolitikken, selv om langt de fleste af Hizb ut-Tahrirs medlemmer er født og opvokset i Danmark. Tilstrømningen til bevægelsen kan altså ikke bremses via stramninger i udlændingeloven, påpeger Engelbreth Larsen i kronikken "Hysterisk opstandelse 

Har Hizb ut-Tahrir gjort noget ulovligt i Danmark?

En række politikere og debattører har vurderet, at flere af Hizb ut-Tahrirs aktiviteter i Danmark er ulovlige og strafbare. Derfor er bevægelsen eller dens talsmænd flere gange blevet politianmeldt. Indtil videre har det resulteret i, at et medlem af bevægelsen 10. maj 2002 blev sigtet for overtrædelse af racismeparagraffen, § 266b, fordi medlemmet havde delt løbesedler med nedsættende påstande om jøder ud i København. Politiet efterforsker desuden bevægelsens udtalelser for at finde ud af, om der er grundlag for at lægge sag an for overtrædelse af andre paragraffer i straffeloven eller grundloven. De paragraffer, der har været nævnt, blandt andet i artiklen "Muslimsk bevægelse politianmeldt igen" fra Jyllands-Posten 12. november 2001 (se kildeliste), er:

• § 266a: Med fængsel indtil 1 år eller under formildende omstændigheder med bøde straffes den, der, uden at forholdet omfattes af § 136 og 266, offentligt fremsætter udtalelser, der tilstræber at fremkalde voldshandlinger eller hærvæk.
• § 266b: Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.
• Grundloven § 78, stk. 2: Foreninger, der virker ved eller søger at nå deres mål ved vold, anstiftelse af vold eller lignende strafbar påvirkning af anderledes tænkende, bliver at opløse ved dom.

Hvad skal der til for at forbyde Hizb ut-Tahrir?

Et forbud mod Hizb ut-Tahrir vil - med mindre der bliver vedtaget lovændringer eller nye love - kræve, at foreningen har overtrådt Grundlovens § 78, stk. 2 (se ovenfor). Denne paragraf er imidlertid ikke taget i anvendelse før i Danmark, og juraeksperter er uenige om, hvordan paragraffen bør fortolkes. Under den såkaldte rockerkrig blev det diskuteret, om rockerbander kunne opløses med henvisning til Grundloven, og dengang besluttede Folketinget i stedet at vedtage en særlov, blandt andet fordi rigsadvokaten vurderede, at det ikke var rockerbanden som sådan, men alene enkeltmedlemmer, der som privatpersoner søgte at nå deres mål ved vold. Det er altså ikke klart, om Hizb ut-Tahrir kan betegnes som en forening, "der virker ved eller søger at nå (sit) mål ved vold, anstiftelse af vold eller lignende strafbar påvirkning af anderledes tænkende."

Dansk Folkeparti stiller 23. april 2002 forslag om, at regeringen pålægger domstolene at anlægge sag mod Hizb ut-Tahrir for overtrædelse af Grundlovens § 78, stk. 2 (se kildeliste, Folketingets hjemmeside). Forslaget bliver nedstemt, da både regerings- og oppositionspartier mener, at det strider mod Grundlovens § 78, stk. 1 (der indeholder et forbud mod foreningscensur) og stk. 3 (der fastslår, at ingen forening kan opløses ved en regerings-foranstaltning). Justitsminister Lene Espersen (K) vil afvente politiets efterforskning, før hun eventuelt vil tage stilling til muligheden for at opløse foreningen.

Desuden fremførte flere partiers ordførere under behandlingen af Dansk Folkepartis forslag, at et forbud ikke er den mest hensigtsmæssige måde at bekæmpe Hizb ut-Tahrir på. 

Hvilke argumenter er der for at forbyde Hizb ut-Tahrir?

• Der har været en årsag til, at grundlovsfædrene vedtog Grundloven med dens mulighed for at opløse foreninger under ganske særlige omstændigheder. Det er fordi, nogen har ment, at det kan nytte med et forbud - og et så ekstremt tilfælde som Hizb ut-Tahrir kan meget vel tænkes at være et sted, hvor det vil nytte. Det argument fremførte Det Radikale Venstres retspolitiske ordfører Elisabeth Arnold under førstebehandlingen af beslutningsforslag nr. B 103, som kan man se på Folketingets hjemmeside.
• Hizb ut-Tahrir udnytter ytringsfriheden til at undergrave demokratiet og forfølge andre folkeslag. Det bør det danske samfund tage klart afstand fra - helst via et forbud. Det argumenterer det konservative folketingsmedlem Else Theill Sørensen for på sin hjemmeside (se kildeliste).
• Et forbud vil betyde mindre fokus på den meget lille gruppe af muslimer, der sympatiserer med Hizb ut-Tahrirs synspunkter, og det vil gøre det nemmere at give danskerne et retvisende og troværdigt billede af islam og muslimer i Danmark. Dette synspunkt fremføres af imam Fatih Alev, næstformand i Muslimernes Landsorganisation, i artiklen "Muslimer undsiger deres ekstremister" fra Jyllands-Posten 18. april 2002 (se kildeliste).
• Hvis en ubetydelig nazistisk gruppe var kommet med samme udtalelser, som Hizb ut-Tahrir er kommet med på deres løbesedler, ville de fleste partier i Folketinget sikkert kræve gruppen opløst med det samme. Berøringsangst over for indvandrere bør ikke betyde, at politikerne ikke tør kræve Hizb ut-Tahrir forbudt. Dette argument fremførte Dansk Folkepartis Per Dalgaard under førstebehandlingen af beslutningsforslag nr. B 103, som kan man se på Folketingets hjemmeside.

Hvilke argumenter er der imod at forbyde Hizb ut-Tahrir?

• Et forbud vil blot gøre det mere attraktivt at blive medlem, hvis man føler sig udstødt af samfundet. Det vil bekræfte bevægelsens offeridentitet og påstanden om, at det danske samfund er fjendtligt over for muslimer og islam. Dette argument fremføres af forskerne Helle Lykke Nielsen og Torben Rugberg Rasmussen i Information om Indvandrere, nr. 2 fra 2001 (se kildeliste).
• Et forbud vil være udtryk for forskelsbehandling. Mange af Hizb ut-Tahrirs synspunkter er ikke meget anderledes end synspunkter, der kendes fra den kirkelige højrefløj. Dele af den kristne højrefløj fordømmer ligesom Hizb ut-Tahrir homoseksualitet og er imod menneskerettighederne. Hvis man vil forbyde Hizb ut-Tahrir, bør man også forbyde bevægelser og grupper på den kristne højrefløj samt nazister og andre ekstremistiske grupper. Dette synspunkt fremfører Rune Engelbreth Larsen i kronikken "Hysterisk opstandelse over Hizb ut-Tahrir" fra Faklen november 2001, der kan læses på Faklens hjemmeside (se kildeliste) og Hanna Ziadeh i artiklen "Forbud mod Hizb ut-Tahrir nytter ikke" fra Information 25. maj 2001 (se kildeliste).
• Et forbud vil gøre det svært at følge med i, hvad der foregår i de yderligtgående muslimske miljøer og vil lukke af for den offentlige debat, som er nødvendig, hvis potentielle Hizb ut-Tahrir-medlemmer skal have et nuanceret grundlag at vurdere organisationen på. Dette argument fremfører Helle Lykke Nielsen i Information om Indvandrere, nr. 2 2001 (se kildeliste).
• Et forbud mod Hizb ut-Tahrir fjerner ikke årsagen til, at unge muslimer søger ind i bevægelsen. Medlemstilgangen skyldes først og fremmest, at integrationen er slået fejl. Derfor er en styrkelse af integrationsindsatsen langt vigtigere end et forbud mod organisationen. Det siger formanden for Integrationsrådet i København, Hanna Ziadeh, og formanden for POEM, paraplyorganisationen for etniske minoriteter), Muharrem Aydas, i artiklen "Forbud mod Hizb ut-Tahrir nytter ikke" fra Information 25. maj 2002 (se kildeliste).

Hvad mener muslimer i Danmark om Hizb ut-Tahrir?

De fleste danske muslimer og muslimske organisationer i Danmark tager skarpt afstand fra Hizb ut-Tahrirs synspunkter og deres måde at fortolke Koranen på - især deres påstand om, at integration er uislamisk - og gruppens medlemmer er gennem flere år blevet afvist i en lang række moskeer og bedehuse. Det fremgår blandt andet af artiklen "Med Alah ud af kriminaliteten" fra Politiken 9. september 2001 og artiklen "Muslimer undsiger deres ekstremister" fra Jyllands-Posten 18. april 2002 (se kildeliste). Enkelte muslimer påpeger imidlertid - blandt andet i "Med Alah ud af kriminaliteten" fra Politiken 9. september 2001 og i Omar Shahs kommentar fra Information 22. maj 2002 (se kildeliste) - at Hizb ut-Tahrir har formået at få et betydeligt antal 2. generationsindvandrere på Nørrebro ud af kriminalitet, og at dette i sig selv er positivt.

Hvordan vil Hizb ut-Tahrir udvikle sig i Danmark?

Islam-eksperten Tariq Ramadan understreger i sin bog "To be a European Muslim" fra 1999 (se kildeliste), at de ekstremistiske muslimer, der sympatiserer med Hizb ut-Tahrir og lignende bevægelser, kun udgør 0,5 % af alle muslimer i Europa og generelt er meget isolerede. De vil altså næppe få indflydelse i de større indvandrerorganisationer og i større muslimske foreninger i europæiske lande. Fremtrædende muslimer i Danmark tager kraftigt afstand fra bevægelsen (se ovenfor), hvilket sandsynligvis vil afskrække de fleste muslimer fra at melde sig under bevægelsens faner.

Samtidig advarer blandt andre en dansk-kurdisk folkeskolelærer i artiklen "Politikere hjælper muslimske fundamentalister" fra Information 30. oktober 2001 (se kildeliste) om, at bevægelsen kan hverve flere medlemmer og vinde stor sympati, hvis den sociale eksklusion af etniske minoriteter fortsætter, og hvis medierne fortsat videregiver hadefulde og unuancerede holdninger til islam og muslimer. Bevægelsen kan nemlig på mange måder sammenlignes med andre subkulturelle miljøer, som især opstår i protest mod det omgivende samfunds manglende accept af anderledes tænkende. Torben Rugberg Rasmussen fra Center for Mellemøst-studier udtrykker det i artiklen "Sprogets jihad og islamisk retorik" fra Information om Indvandrere nr. 2 2001 (se kildeliste) således: "Når Khilafah højlydt og vellystigt vrænger af jøder, kemalister, ateister, de vantro, Vesten osv. kunne den lige så godt have sagt "Motherfuckers", "Fuck the world", "Shave the Queen", "Skyd pampersvinene, "Slå en betjent ihjel", "Død over undertrykkerne" osv. Det er den samme rituelle grænsedragning vendt mod selvopfundne eller konstruerede fjender."