Hizb ut-Tahrir

Indledning

Den muslimske gruppe Hizb ut-Tahrir blev landskendt, da talsmanden for gruppen ved et møde i Nørrebrohallen i oktober 2001 opfordrede muslimer i Danmark til at gå i hellig krig og tordnede imod kapitalisme og demokrati. Bevægelsen ønsker nemlig at oprette en verdensomspændende islamisk stat, hvor sharia - islamisk ret - hersker. Medlemmer af gruppen har også delt løbesedler ud med et Koran-citat, der opfordrer til drab på jøder. Det fik flere politikere til at kræve et forbud mod Hizb ut-Tahrir, mens andre fastholder, at ytringsfriheden bør holdes i hævd.

Hvad er Hizb ut-Tahrir

Hizb ut-Tahrir er en verdensomspændende, fundamentalistisk islamisk bevægelse. Bevægelsens navn betyder Frihedspartiet, og det fulde oprindelige navn Hizb ut-Tahrir al-Islami betyder Det Islamiske Frihedsparti. Bevægelsen er dog ikke noget parti i almindelig politisk forstand, blandt andet fordi det ifølge bevægelsens ideologi er forkert at deltage i demokratiske valg. I de fleste lande, hvor bevægelsen er til stede, er den tilmed forbudt, og det betyder, at den i realiteten fungerer som et hemmeligt netværk og en form for undergrundsbevægelse. I Europa er bevægelsen dog ikke forbudt, men opererer fortsat i høj grad uden for offentlighedens søgelys.

Bevægelsen kaldes også Khilafah, hvilket betyder kalifat. Det henviser til bevægelsens overordnede mål: at oprette en verdensomspændende islamisk stat, hvor ledelsen varetages af en kalif, en enehersker. Ifølge bevægelsens nedskrevne strategi er dens arbejde ikke-voldeligt. Det kan man blandt andet læse på Hizb ut-Tahrirs internationale og danske hjemmeside (se kildeliste).

Hvordan blev Hizb ut-Tahrir grundlagt?

Hizb ut-Tahrir blev grundlagt i 1952-1953 i Libanon. Grundlæggeren var den palæstinensisk-fødte Taqiuddin an-Nabhani, der havde mange års teologiske studier bag sig, blandt andet på den islamiske verdens mest anerkendte universitet al-Azhar i Egypten. Da staten Israel blev etableret i 1948, måtte Taqiuddin an-Nabhani flygte til Libanon, og her etablerede han sin egen teori om, hvordan muslimer igen får herredømmet over Palæstina og derefter resten af verden. Hans strategi er ikke-voldelig og intellektuel og drejer sig i især om at skabe en åndelig forandringsproces blandt muslimer. Etableringen af den nye bevægelse skete på et tidspunkt, hvor politisk islam var i fremgang flere steder i den islamiske verden - ikke mindst som et modsvar til den sekularisering, der fandt sted i mellemøstlige lande som Syrien, Irak og Iran. En gennemgang af bevægelsens grundlæggelse findes i artiklen "De forfulgte" fra Information 27. april 2002 (se kildeliste).

Hvor findes Hizb ut-Tahrir?

Hizb ut-Tahrir findes i dag i en lang række lande, men det vides ikke præcist hvilke, ligesom medlemstallet også er usikkert. Bevægelsen bredte sig først fra Libanon til Jordan og Saudi-Arabien, og allerede et års tid efter bevægelsens grundlæggelse fik bevægelsen en plads i det jordanske parlament. Siden er bevægelsen dog blevet forbudt i stort set hele Mellemøsten og i Centralasien, hvor medlemstallet er i stor fremgang i en række tidligere sovjetrepublikker.

Medlemsfremgangen i Centralasien beskrives og analyseres i den pakistanske journalist Ahmed Rashids bog "Jihad. The rise of militant Islam in Central Asia" fra 2002 (se kildeliste). Fremgangen er især stor i Usbekistan, hvor bevægelsen samler personer, der ønsker den diktatoriske præsident Islam Karimov afsat, og fremgangen fortsætter, selv om tusindvis af medlemmer sidder fængslet. Disse fængslinger og den tortur, der finder sted i fængslerne, kritiseres jævnligt af menneskeretsgrupper som Human Rights Watch, hvilket blandt andet fremgår af organisationens hjemmeside (se kildeliste).

Også i Pakistan er bevægelsen i stærk fremgang. I Europa er især England hjemsted for en aktiv afdeling, der specielt opererer i universitetsmiljøet, og hvis aktiviteter til dels kan følges via organisationens internationale.

Hvornår kom Hizb ut-Tahrir til Danmark?

Der findes ingen dato for, hvornår Hizb ut-Tahrir blev etableret i Danmark, men lektor ved Center for Mellemøststudier Torben Rugberg Rasmussen har kendt til gruppens aktiviteter i Danmark siden midten af 1990?erne - blandt andet via gruppens månedsmagasin Khilafah (se kildeliste). Det fremgår af artiklen "Sprogets jihad og islamisk retorik" fra Information om Indvandrere nr. 2, 2001 (se kildeliste). Bevægelsens danske hjemmeside blev oprettet i 1999, men på siden findes tekster tilbage fra 1995.

Hvordan er Hizb ut-Tahrir organiseret i Danmark?

Bevægelsen kalder sig et parti, men er ikke registreret som politisk parti i Danmark og har ingen kontaktadresser. På bevægelsens hjemmeside findes under punktet ?email? kun en henvisning til en email-adresse, som interesserede kan skrive til. Gruppen har i forhold til pressen to talsmænd, den palæstinensisk-fødte Fadi Abdullatif og Emir Shamil, der har tyrkisk baggrund. Ingen andre medlemmer må udtale sig til pressen. Det fremgår blandt andet af artiklen "Terrorkrigen er en krig mod alle muslimer" fra Information 26. oktober 2001 (se kildeliste), mens artiklen "Længslen efter den rene stat" fra samme dagblad 14. maj 2002 (se kildeliste) understreger bevægelsens modstand mod at offentliggøre sin struktur. I artiklen siger talsmand Fadi Abdullatif på et spørgsmål om, hvem der bestemmer bevægelsens politik: "Vi er jo et politisk parti, så selvfølgelig har vi et organisatorisk apparat og en ledelse, men det er medlemmerne, der bestemmer vores strategi ud fra, hvad vi diskuterer os frem til på grundlag af de islamiske principper." Bevægelsens hvervekampagner har hidtil kun fundet sted i København, primært på Nørrebro.

Hvor mange medlemmer har Hizb ut-Tahrir i Danmark?

Der findes ingen præcise tal for antallet af medlemmer i Danmark, og den danske afdelings talsmand, Fadi Abdullatif, har flere gange afvist at afsløre, hvor mange medlemmer og sympatisører gruppen har. Der kommer ifølge artiklen "Med Allah ud af kriminaliteten" fra Politiken 9. september 2001 (se kildeliste) typisk 75-100 personer til de ugentlige møder i København, mens stormøder har trukket op til 1000 deltagere. De fleste personer med kendskab til bevægelsen i Danmark vurderer, at medlemstallet er mellem 100 og 400 og i hvert fald betydeligt under 1000, fremgår det af Jyllands-Posten 24. maj 2002 (se kildeliste).

Hvem er medlemmerne?

Medlemmerne i Danmark kan ifølge artiklen "Med Allah ud af kriminaliteten" fra Politiken 9. september 2001 og artiklen "Politikere hjælper muslimske fundamentalister" fra Information 30. oktober 2001 og artiklen "Flere danske unge vælger islam" fra Information 21. december 2001 (se kildeliste) deles op i tre typer:

Unge med muslimsk baggrund, der er vokset op i Danmark, men føler sig marginaliseret i det danske samfund. De leder efter en fast identitet og sætter pris på den klare gruppeidentitet og de tydelige leveregler i Hizb ut-Tahrir. Nogle af disse har været småkriminelle, men er blevet mødt med forståelse og imødekommenhed fra medlemmer af Hizb ut-Tahrir. Mange af disse unge kommer fra hjem med svage eller ingen religiøse traditioner og ved meget lidt om islam på forhånd. For mange af dem er medlemskabet af Hizb ut-Tahrir et oprør mod forældrene, som de opfatter som "dårlige muslimer".
Marginaliserede unge med etnisk dansk baggrund, der er konverteret til islam og ønsker at leve konsekvent islamisk. I Hizb ut-Tahrir oplever de et fællesskab både politisk og religiøst, hvor der er vægt på fælles ritualer og omsorg for hinanden.
Unge veluddannede muslimer med indvandrer- eller flygtningebaggrund. De har typisk et vellønnet job og er på overfladen velintegrerede. De føler imidlertid, at det danske samfund er baseret på overfladiske værdier, og de ser det som deres ansvar at "redde" andre muslimer fra at blive lokket af alkohol, sex uden for ægteskabet og lignende. Denne type af medlemmer er få, men har stor magt og lægger bevægelsens strategi.

Hvordan hverves medlemmerne?

En del medlemmer hverves på gadeplan, hvor bevægelsen arbejder med at tilbyde unge kriminelle et alternativ til et liv på den forkerte side af loven. Kriminaliteten forklares som en konsekvens af deres delvise integration i det danske samfund og deres mangel på islamisk levevis. Det fremgår blandt andet af artiklen "Med Allah ud af kriminaliteten" fra Politiken 9. september 2001 (se kildeliste) og et indslag fra P1 Morgen 22. maj 2002 (se kildeliste). Andre medlemmer hverves i de københavnske moskeer, hvor de inviteres til møder i private hjem, mens andre igen hverves på handelsskoler og gymnasier med en høj andel af elever med muslimsk baggrund. Bevægelsen opsøger de unge uden for skoletid og til sociale arrangementer i forbindelse med skolerne.

Gymnasieskolernes Rektorforening er meget opmærksom på bevægelsens tilstedeværelse, og en række gymnasier har allerede afvist Hizb ut-Tahrir, når medlemmer har opsøgt studerende. Det fremgår af artiklen "Ekstremister opruster i København" fra Jyllands-Posten 24. maj 2002 (se kildeliste).

Hvad er Hizb ut-Tahrirs mål?

Hizb ut-Tahrir formulerer på sin danske hjemmeside sit mål i tre underpunkter:

"At genoprette det islamiske liv og bære den islamiske da?wah til verden. Dette mål går ud på at få muslimerne til at leve et islamisk liv i Dar Al-Islam og i et islamisk samfund, hvori alle livets anliggender styres ifølge de islamiske love, og hvori livsperspektivet er al-halal (det legale) og al-haram (det illegale) i skyggen af en islamisk stat, som er Al-Khilafah-staten, hvori muslimerne udpeger en khaleefa (statsoverhoved), som de giver ba?yah (løfte) om at høre og adlyde, mod at han styrer med Allahs Bog (Qur?anen) og sendebudets Sunnah, samt at bære islam, som et budskab til verden gennem da?wah og jihad."
"Partiet har også til hensigt at oprejse Ummah med den sande oprejsning via oplysende tænkning og stræber efter at bringe dens magt og ære tilbage, således at den islamiske Ummah river initiativerne fra andre stater, nationer og folk, og igen bliver stat nummer et i verden, som den tidligere havde været, og politicerer denne ifølge Islams love."
"Partiet har også til hensigt at retlede menneskeheden, samt at lede Ummah i kamp med kufr (hedenskaben), dens systemer og tanker, indtil Islam overdækker jorden."

Ved at læse de mange tekster på foreningens hjemmeside kan det konstateres, at ovenstående lidt abstrakte formuleringer dækker over følgende tre konkrete mål:

At omvende muslimer til at leve i overensstemmelse med islam i stedet for at leve efter vestlige normer, hvor alkohol, sex og penge opfattes som styrende mekanismer. Det betyder, at muslimerne bør leve med bøn og Koran-læsning i centrum og bruge en stor del af deres tid på at udbrede budskabet til andre - både muslimer og ikke-muslimer. De bør ikke lade sig integrere og dyrke samvær med ikke-muslimer og bør ikke deltage i det politiske liv.
At bekæmpe USA og andre imperialistiske stater, der forsøger at påtvinge muslimer kapitalisme og sekularisering (adskillelse af politik og religion). Kun Guds love er sande og eviggyldige, alle menneskeskabte regler uhensigtsmæssige.
At etablere en islamisk stat efter de principper, som fra 800-900-tallet blev udledt af Koranen og overleveringerne om Muhammeds liv og levned. Det betyder blandt andet, at staten skal ledes af en særligt udvalgt hersker, en kalif, og at der ingen adskillelse er mellem politik og religion. Der skal indføres sharia-lov, islamisk ret, som blandt andet indebærer dødsstraf for visse forbrydelser - blandt andet stening af utro hustruer - og afhugning af hænder for tyveri. Disse straffe vil dog være rent hypotetiske i den islamiske stat, da alle i en sådan stat vil underkaste sig Guds vilje og Guds regler, som er skabt for at give mennesket et godt liv.

Det understreges dog flere steder på hjemmesiden, at målet i Danmark først og fremmest er at omvende muslimer til at leve i overensstemmelse med islam, og at etableringen af en islamisk stat naturligt vil begynde i et overvejende muslimsk land.

Hvilke midler bruger Hizb ut-Tahrir for at nå sine mål?

Bevægelsen har fra sin grundlæggelse lagt vægt på at være intellektuelt og ikke aktivistisk baseret og bruge ordets magt frem for vold og våben. På sine hjemmesider (se kildeliste) understreger bevægelsen, at den er absolut ikke-voldelig. Der går dog både i Danmark og udlandet rygter om, at bevægelsen rekrutterer krigere til Afghanistan og al-Qaeda. Den mulige forbindelse til al-Qaeda diskuteres i bogen "Jihad. The rise of militant Islam in Central Asia" fra 2002 (se kildeliste) og fremgår også af tv- og radiodokumentaren "Jihad.dk", som blev bragt på DR den 22. maj 2002 (se kildeliste). Desuden fremgår det af et interview med bevægelsens danske talsmand, Fadi Abdullatif, i artiklen "Længslen efter den rene stat" fra Information 14. maj 2002 (se kildeliste), at han opfatter selvmordsbomber i Palæstina som legitimt middel mod den israelske besættelsesmagt, så længe angrebene ikke rammer børn. Bevægelsen nægter dog selv at have udført nogle af disse angreb.

Bevægelsen vil ikke deltage i det parlamentariske system, da de finder demokratiet uislamisk, men talsmand Fadi Abdullatif fastholder i interviewet, at bevægelsens holdning er, at "når vi som muslimer har indgået en aftale med det danske samfund om at leve her som borgere, så skal vi også respektere de love, der gælder i dette samfund" (se kildeliste).

I Danmark har bevægelsens medlemmer ifølge dialogorienterede muslimer sat et negativt præg på eller direkte saboteret en række debatmøder ? blandt andet ved at dukke op i store grupper og holde lange enetaler i stedet for at deltage i debatten og indgå i dialog med de andre fremmødte. Det fremgår blandt andet af Politiken 9. september 2001 (se kildeliste).

I det hele taget er bevægelsens mest karakteristiske middel deres ofte aggressive retorik, der bruges både i månedsmagasinet Khilafah (se kildeliste), på foreningens hjemmeside (se kildeliste) og ved offentlige møder. Denne retorik er ifølge lektor ved Institut for Mellemøststudier Torben Rugberg Rasmussen karakteriseret ved "overdrivelser, stærkt emotive adjektiver, gentagelsesfigurer, vildvoksende metaforer, ord som substitut for ideer og handlinger, sproget som rituel selvhævdelsesform, en verden der er skanderet i særdeles kradse sort-hvide modsætninger osv." samt "en række retoriske kraftudtryk, som bærer på eller simulerer en høj grad af vrede, aggression og forurettelse." Det fremgår af hans artikel "Sprogets jihad og islamisk retorik" fra Information om Indvandrere nr. 2, 2001 (se kildeliste). Sproget bruges ifølge Rugberg Rasmussen til at etablere en ?offeridentitet", som skal skabe fælles identitet i gruppen. En anden forsker fra Institut for Mellemøststudier Helle Lykke Nielsen understreger i sin artikel "Jihad i Danmark" fra Information om Indvandrere nr. 2, 2001 (se kildeliste), at "på mange måder minder organisationens verbale angreb mod USA om de stærke udladninger, vi i min generation hørte fra ungkommunister, Bader Meinhof-sympatisører og andre ekstremister på den yderste venstrefløj."