Hvad er industrialiseringen?
Historisk er industrialiseringen blevet synonym med en lang række samfundsændringer, der begyndte i Storbritannien fra omkring midten af 1700-tallet, hvorefter de langsomt spredte sig til resten af den vestlige verden.
Som begreb dækker industrialisering bredere over en proces, hvor industriens rolle i samfundet vokser på baggrund af afgørende teknologiske fremskridt, der leder væk fra traditionelle håndværksmæssige produktionsformer og frem mod masseproduktion. Industrialiseringsprocessen indebærer desuden typisk økonomisk vækst og store strukturelle og sociale forandringer i samfundet.
Almindeligvis taler man om industrialiseringen som betingelsen for moderniteten og som en udvikling, der transformerer et samfund fra landbrugssamfund til industrisamfund. Industrialiseringen i det 18. århundred er derfor også tæt knyttet til demokratiseringen af de vestlige samfund.
Hvad er den industrielle revolution?
Historisk bruger man betegnelsen den industrielle revolution om den udvikling, der tog fart i Storbritannien fra ca. 1750-1850, mens den anden industrielle revolution refererer til den tilsvarende udvikling, der først fra midten af 1800-tallet spredte sig til andre vestlige lande, i første omgang USA og Tyskland, siden en række andre lande, bl.a. Danmark.
Begrebet industriel revolution dækker over de markante teknologiske landvindinger, der medførte en næsten total ændring af produktionsmetoderne. Det gælder for eksempel opfindelsen af dampmaskinen, som muliggjorde en hidtil uset effektivisering af både transport, produktion og forarbejdning af varer.
Maskiniseringen af vareproduktionen gjorde, at det blev muligt at producere med højere hastighed og med større volumen, ligesom man nu kunne fremstille mere ensartede produkter. Tilsvarende betød opfindelsen af damplokomotivet og dampskibene, at man kunne fragte varer i et langt højere tempo end med tidligere tiders sejlskibe og hestevogne. Dette øgede afsætningsmulighederne for produkter drastisk og skabte derfor også økonomisk vækst i de lande, hvor den industrielle revolution voksede frem først – dette især i England.
Den industrielle revolution indebar desuden en række enorme samfundsmæssige forandringer, der opstod i kølvandet på den teknologiske udvikling: Der blev skabt en helt ny økonomisk struktur, hvor fremkomsten af en ny arbejderklasse og en stigende urbanisering inden længe kom til at ændre de politiske vilkår i hele den vestlige verden (læs mere i kapitlet ”Industrialiseringens betydning”).
Hvordan og hvor begyndte industrialiseringen?
Industrialiseringen begyndte i Storbritannien i midten af 1700-tallet. Baggrunden var en markant befolkningstilvækst, som blandt andet fandt sted, fordi udbyttet i landbruget var stigende. Befolkningstilvæksten blev blandt andet beskrevet af præsten og videnskabsmanden Thomas Robert Malthus, der blev både berømt og berygtet for sin forudsigelse i ”An essay on the principle of population” fra 1798 om, at befolkningen ville vokse hurtigere end muligheden for at producere fødevarer, hvilket ville føre til hungersnød (se kilder).
En vigtig baggrund for industrialiseringen var desuden, at forudsætningerne for vækst var til stede, sådan som det netop var tilfældet i datidens Storbritannien. En vigtig forudsætning for vækst er investeringer, og hvis nogen skal investere, skal de have penge i overskud. Den akkumulering af kapital, der fandt sted på grund af handel i 1700-tallet, gav netop dette overskud. Samtidig blev det muligt at låne penge til at investere. Og dertil skabte den omtalte befolkningstilvækst forbrugere, som gjorde det økonomisk attraktivt at afsætte varer i en meget større volumen end hidtil. Samlet gjorde disse faktorer, at Storbritannien som den første nation kunne begynde transformationen mod industrisamfund. Der skulle gå næsten 100 år, før den industrielle udvikling for alvor spredte sig til resten af Vesten med start i USA og Tyskland. Storbritannien sad derfor i mange år med den absolutte førerposition på verdensmarkedet.
Hvad var den teoretiske baggrund for industrialiseringen?
Perioden før industrialiseringen kaldes merkantilismen. Begrebet stammer fra den britiske økonom og filosof Adam Smiths ”Wealth of Nations” (”Nationernes velstand”) fra 1776. Adam Smith kritiserede heri det merkantile system for at have et for snævert blik på handel frem for arbejde og produktion. Hvis man ifølge Adam Smith kun måler et lands velstand på dets handel, måler man nemlig, forenklet set, kun hvor meget guld og sølv nationen har (se kilder). Adam Smiths teorier fik en afgørende betydning for den industrielle udvikling, fordi han som noget nyt rettede fokus mod økonomisk vækst skabt af arbejde og produktion og dermed var med til at skabe et fornyet syn først i hjem- og siden udlandet på økonomi som sådan.