Hvornår fandt industrialiseringen sted i Danmark?
I Danmark taler man rundt regnet om perioden fra cirka 1850-1920 som industrialiseringen. Udviklingen begyndte i det små fra midten af 1800-tallet, men tog først for alvor fart fra slutningen af århundredet.
Når industrialiseringen først kom til Danmark så længe efter den første industrielle revolution i Storbritannien, har det mange årsager. Blandt andet manglede Danmark de råstoffer og energikilder, som var nødvendige for udviklingen. Dertil kom, at der ikke var forbrugere nok i Danmark til at aftage industriprodukter og derfor heller ikke den store motivation til at producere disse. Landbefolkningen i Danmark var i høj grad selvforsynende, og efterspørgslen på produkter, de man ikke selv kunne producere eller ikke kunne producere nok af var fortsat meget lille og kun svagt stigende, idet befolkningen i de små bysamfund endnu kun havde meget begrænset købekraft.
Hvad er industrialismen?
Først i 1890'erne blev der etableret et større antal store mekaniserede fabrikker med mange, typisk ufaglærte, ansatte, der producerede store mængder varer. Fremvæksten af disse fabrikker fik afgørende betydning for samfundsudviklingen. I den forbindelse taler man om industrialisme og ikke industrialisering. Industrialismen er den periode, hvor de nye store mekaniserede fabrikker havde deres guldalder, mens industrialiseringen dækker over hele den lange periode, hvor landbrugssamfundet gradvist blev skiftet ud med industrisamfundet.
Hvordan udviklede industrialiseringen sig i Danmark?
I Danmark støttede statsmagten udviklingen af den tidlige industri – især tekstilproduktionen – gennem det såkaldte kommercekollegie. Staten så muligheder i den nye vækstindustri og ville derfor gerne støtte udvikling af den. Processen var langsom, men med bedre økonomiske tider, befolkningstilvækst og stigende effektivisering af landbruget samt bedre udnyttelse af naturens ressourcer begyndte en udvikling tilsvarende den, der havde fundet sted i Storbritannien – om end i mindre målestok.
Selve de nye teknologier som damp og elektricitet kom i høj grad fra udlandet (med en vigtig undtagelse i H.C. Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen), men de afgørende demografiske forhold for den industrielle udvikling var til stede i Danmark. Perioden var således præget af en øget urbanisering (læs mere i kapitlet ”Industrialiseringens betydning”) og en markant befolkningstilvækst på grund af stigende velstand og sundhed på landet – en vækst som kun forstærkedes yderligere med industrialiseringen. Ifølge Den Store Danskes artikel ”Industrialisering og urbanisering” steg befolkningstallet i Danmark fra 1870 til 1916 med godt 64 procent fra 1.785 mio. til 2.921 mio. kr.
Hvilke faktorer var karakteristiske for Danmark under industrialiseringen?
En vigtig faktor for industrialiseringen i Danmark var landboreformerne i slutningen af 1700-tallet. Med dem kom blandt andet ophævelsen af stavnsbåndet i 1788. Stavnsbåndet havde gjort det ulovligt for mænd og drenge at forlade det gods, hvor de var hjemmehørende. Men da stavnsbåndet blev ophævet, og der samtidig blev gennemført en række reformer af landbruget, skete der store ændringer i de sociale og produktionsmæssige strukturer, der havde eksisteret siden middelalderen, og der blev grundlaget skabt for moderne produktionsforhold.
Særligt for udviklingen af industrialiseringen i Danmark er også andelsbevægelsens indflydelse på produktionsformerne. Ensretningen og mekaniseringen af eksempelvis mejerier, var i den forbindelse afgørende og gav den enkelte landmand nogle helt nye muligheder i forhold til effektivisering og afsætningsmuligheder.
Hvilke konkrete ændringer fandt sted i Danmark under industrialiseringen?
Vilkårene for både kommunikation, produktion og logistik forandrede sig. I 1881 åbnede den første telefoncentral i Danmark i København – i begyndelsen kun med 16 abonnenter, men allerede få år senere var der telefoncentraler i 16 større provinsbyer og omkring 2300 abonnenter. Dette fremgår blandt andet af Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie, bind 11, ”Det folkelige gennembrud” (se kilder).
I 1890’ernes København fik man landets første elektriske gadebelysning på Kgs. Nytorv. Og i den nye industri kunne man ved hjælp af maskiner nu – ved hjælp af damp og elektricitet – fremstille porcelæn, glas og tekstiler i en helt anden volumen og hastighed end tidligere. Det samme gælder inden for fødevarer, hvor man på de mange andelsmejerier i moderne centrifuger kunne producere eksempelvis smør til eksport, der så igen kunne nå frem til nye markeder i udlandet på grund af den øgede transporthastighed. Et andet eksempel er den industrialiserede produktion af øl, hvor store bryggerier som Carlsberg skød op.
Mange af de nye fabrikker producerede redskaber til landbruget, der dermed også gennemgik en effektiviseringsproces. Det var eksempelvis jernskovle, økser, skuffejern og river, men også plovskær og maskinknive.
I København opstod desuden Danmarks største arbejdsplads, jernstøberiet Burmeister & Wain (B&W), hvor man byggede blandt andet skibe og dampmaskiner. B&W var i øvrigt rammen om nogle af de tidligste kampe for arbejderes rettigheder herunder Danmarkshistoriens første arbejdsnedlæggelse.
I 1855 blev verdens første symaskine præsenteret på verdensudstillingen i Paris. Omkring 20 år senere blev der også produceret symaskiner i København, hvor det nu blev muligt at fremstille beklædning med en helt anden hastighed end tidligere. De ansatte var ofte kvinder, der både kunne arbejde på de nye fabrikker eller arbejde hjemmefra, hvis de havde deres egen symaskine.