Indledning
- Stykke af den kinesiske mur.
Foto: Steven Puetzer/Polfoto
Den kinesiske mur slanger sig gennem det nordlige Kina og slanger sig gennem den kinesiske historie. Den består af flere mure, hvor kun den nyeste del fra 1500-tallet står tilbage i dag. Verdens største fæstningsværk er den blevet kaldt, men nu er soldater og vagtposter afløst af marathonløbere, turister og restaureringsarbejdere.
Muren har gennem tiderne været magnet for myter og legender, men hvad er fakta? Hvorfor og hvordan blev muren bygget, og hvad symboliserer den i dagens Kina?
Hvad er den kinesiske mur?
Den kinesiske mur består i virkeligheden af flere mure, hvoraf de første blev bygget som forsvarsværker omkring nogle nordlige stater i det 7. århundrede før vor tidsregning. I år 221 f.v.t samlede Kinas første kejser Qin Shi Huangdi landet, og han forenede og udbyggede murene som et værn mod krigeriske nomader fra stepperne mod nord. Det er fundamentet for den kinesiske mur i dag, der siden er blevet forstærket og forlænget i flere omgange. Sidste gang under Ming-dynastiet, der varede fra 1368-1644. Der findes ikke nogen kendte skriftlige vidnesbyrd om opførelsen af muren, oplyser René Poirier i bogen "Blod, sved og mursten" fra 1963 (se kilder), men mange historier og legender.
Der er meget tvivl om, præcist hvor lang muren er. Den strækker sig fra kysten ved Det Gule Hav øst for Beijing til Gobi-ørkenen i det nordvestlige Kina og anslås til at være alt mellem 3.600 km lang til det dobbelte. På kinesisk kaldes den 'Wan-Li Qang-Qeng' som betyder 'Den 10.000 li lange mur'. Li er en gammel kinesisk måleenhed og 10.000 li svarer til cirka 5.000 km. Ifølge det amerikanske rumagentur NASA er muren på satellitfoto dog målt til kun at være 3.000 km, oplyser artiklen "Hvor lang er Den Kinesiske Mur" fra 2002 på hjemmesiden www.netprofessor.dk (se kilder).
Hvordan ser muren ud?
Den kinesiske mur er ikke én mur, men består mange steder af flere mure. De fleste steder er muren 7-8 meter høj og cirka 6 meter bred. Den er bygget oven på et flere meter højt stenfundament og består af to ydermure af mursten. Mellemrummet mellem murene er fyldt med stampet ler eller lerjord dækket af et lag mursten eller groft tilhuggede sten, som regnvandet kan løbe ned igennem. Der er tætplacerede vagttårne og desuden er muren på de engang vigtigste strategiske strækninger forskanset med små garnisionsbyer og ekstra mure. Enkelte steder er der helt op til 10 murlinjer bag hinanden. De første forsvarsmure bestod af bambusafstivede jordvolde, og de er for længst blevet slidt ned.
I dag er det derfor hovedsageligt murstensmurene, der blev bygget under Ming-dynastiet i midten af sidste årtusind, der står tilbage. I den vestlige ende af det gigantiske bygningsværk er indgraveret en beskrivelse af muren som "den mest krigeriske spærring under himmelen" og på den østlige ende af muren lyder det "Himmelen har skabt Havene og Bjergene", oplyser bogen "Blod, sved og mursten" (se kilder).
Hvorfor blev den kinesiske mur bygget?
Selv om muren er blevet bygget over flere omgange, har det altid været med det samme overordnede formål: At beskytte Kinas nordlige grænse mod mongolske nomader. Syd for muren er der mange steder agerjord og marker, som nomaderne fra stepperne nordpå var interesserede i.
Gennem Kinas historie har der under forskellige herskere været ført diskussioner om, hvordan truslen nordfra har skullet imødegåes. Artiklen "History of the Great Wall of China" fra 2001 på hjemmesiden www.allsands.com/History/Places (se kilder) opregner de fire strategier, som har været benyttet over for nomaderne til forskellige tider:
- At igangsætte kampagner for at drive dem ud af området
- At skabe militære forsvarsenheder
- At indgå diplomatiske og økonomiske aftaler med dem
- At bygge en mur til at holde dem ude
Alle fire strategier er blevet benyttet til forskellige tider, men generelt har kineserne opfattet sig som overlegne, skriver artiklen "History of the Great Wall of China" (se kilder). De har derfor ifølge artiklen ikke ønsket at forhandle med andre befolkninger, heller ikke de mongolske nomader, som de dengang opfattede som "mennesker med dyrehjerter". Derfor blev løsningen med opbygning af en mur valgt af mange dynastier.
Under hvilke tre dynastier blev den kinesiske mur bygget?
Kinas første kejser Qin Shih Huang var som nævnt den, der samlede landet og samlede de mure, der allerede eksisterede, til én. Hans intention var at holde hunnerne nordfra ude og skabe en sikker fremtid for sine efterfølgere. Hunnerne var en mongolsk stamme, der hærgede Kinas nordlige grænse på dette tidspunkt, og i øvrigt langt senere, i det 4. og 5. århundrede, trængte ind i Europa og nåede helt til Frankrig.
Efter Qin Shih Huang fulgte Han-dynastiet, der var et af Kinas mest magtfulde og varede fra 202 f.v.t til 220 efter vor tidsregning. Her blev muren renoveret og udbygget. Under Han-dynastiet blev det flere gange både forsøgt at skabe økonomiske og diplomatiske forbindelser med hunnerne og at igangsætte kampagner for at drive dem ud af det nordlige Kina. Muren blev ikke kun bygget for at holde dem ude, men også for at beskytte den gamle handelsrute, Silkevejen, der løber gennem det nordlige Kina.
Først under Ming-dynastiet mere end 1.000 år senere blev muren for tredje gang udbygget, denne gang med mursten. Eller snarere opbygget igen, den var slidt ned og fungerede ikke længere som fæstningsværk, fortæller blandt andet Hanna Kobylinski i bogen "Kinas historie 1: Til 1840" fra 1976 (se kilder). Før Ming-dynastiet havde mongolerne i et århundrede haft herredømmet over Kina, og nu ønskede de nye magthavere at sikre, at 'barbarerne' fra nord aldrig mere skulle herske i Kina. Ming-styret forbød kontakt og handel med udlændinge i en årrække, men det og muren forhindrede alligevel ikke at holde en anden nomadisk stamme ude, manchuerne, der kom fra nordøst og overtog magten i Kina efter Ming-dynastiets fald i 1644.
Hvor mange mennesker har været med til at bygge muren?
Der findes ikke nogen skriftlige vidnesbyrd om, præcis hvordan den kinesiske mur er blevet bygget. Alene under Kinas første hersker Qin Shi Huang skulle millioner af arbejdere være blevet tvunget til at bygge muren, og 400.000 mand skulle være døde under det hårde slid, oplyser blandt andet bogen "Blod, sved og tårer" (se kilder). Kvinder hjalp også til, enten som lastdyr eller ved at væve lærred til de telte, som arbejderne boede i. Ifølge overleverede mundtlige sagn skulle ikke kun de døde, men også syge og sårede være blevet brugt som byggemateriale. Efter kejserens død kom det til et stort oprør mod hans styre. Historikerne mener, at opstanden blandt andet skyldtes de umenneskelige forhold for byggearbejderne, fortæller artiklen "The Great Wall (Changcheng) and the Silk Road (Sichou zhi Lu)" fra hjemmesiden www.chinaknowledge.de (se kilder).