Hvor udbredt er brugen af slankekure?
En ud af tre danskere er på slankekur i løbet af en toårig periode, dette selvom en tredjedel af disse er normalvægtige. Det viser en undersøgelse fra Coop Analyse foretaget i 2013. Det er især kvinder, der ser på sig selv med kritiske øjne og ønsker at tabe sig; ser man på kvinder alene, er det fire ud af ti, der er på slankekur inden for en toårig periode. Det er dog ikke nødvendigvis de personer, der lider af overvægt eller fedme, der går på slankekur; det kan også dreje sig om personer – typisk kvinder – der reelt er slanke eller normalvægtige, men føler sig overvægtige. M For nogle – ikke mindst en del af de helt unge kvinder og store piger – ender i en livstruende spiral af slankekure og spiseforstyrrelser som anoreksi og bulimi.
Hvem udbyder vejledning i kost, ernæring og kure?
Sundhedsstyrelsen vejleder med anbefalinger til korrekt kost og ernæring, og kommunerne har forebyggelsesinitiativer mod fedme og tilbyder hjælp til overvægtige borger bl.a. andet gennem forløbet ”Små skridt til varigt vægttab”, der består af undervisning, motion og individuelle samtaler. Derudover findes en lang række private aktører og organisationer på området, som f.eks. Vægtkonsulenterne der tilbyder hjælp til kostomlægning, og Julemærkehjemmene, der hjælper børn med trivselsproblemer gennem sund kost og motion. Der findes et stort marked for bøger om kost og kure, der udbreder nye trends inden for slankeverdenen.
Hvad er kostpyramiden?
Kostpyramiden har siden 1970’erne været et pædagogisk redskab i den officielle, statslige ernæringsoplysning i Danmark, og mange vil genkende den fra plakater i klasseværelser og venteværelser. Kostpyramiden viser mængdeforholdene i en afbalanceret kost, sådan at basisfødevarer placeres i bunden og fødevarer, det anbefales at spise mindre af, placeres i pyramidens top.
Kostpyramiden er udviklet efter svensk forbillede af FDB's forbrugeroplysning og udkom første gang i 1976. Den oprindelige pyramide blev revideret i 2011, hvor brød med lavt indhold af kostfibre, dvs. ’hvidt’ brød, er flyttet fra bunden af pyramiden til midten sammen med mælkeprodukter, ris og pasta. Samtidig er grøntsagerne flyttet ned i bunden. Denne kostpyramide afspejler de officielle danske anbefalinger og har vundet stor udbredelse.
Kostpyramiden afspejler samtidig den danske madkultur, hvor der indgår produkter som rugbrød og havregryn som væsentlige fødevarer. Eksperter har i de senere år diskuteret kostpyramidens anbefalinger, især efter en anerkendt amerikansk forsker, Walter Willett, har foreslået ’den omvendte kostpyramide’, hvor kartofler, hvidt brød og pasta er i toppen og altså kun skal indtages i små mængder. I bunden af den omvendte kostpyramide findes motion og vægtkontrol, og lige oppe over findes planteolier og fuldkornsprodukter.
Hvordan lyder de officielle kostråd i dag?
Danmarks officielle kostråd blev første gang formuleret i 1976 af Statens Husholdningsråd, og dengang var der fem råd at følge:
· Spis magert
· Spar på sukkeret
· Spis groft
· Spis varieret
· Spis ikke for meget.
Disse fem første kostråd gjaldt helt indtil 1994, men siden da er de blevet lavet om flere gange, nemlig i 2005, 2009 og senest i 2013.
De seneste officielle kostråd fra de danske myndigheder står Fødevarestyrelsen bag, og listen er vokset til 10 officielle kostråd, som lyder:
· Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv
· Spis frugt og mange grøntsager
· Vælg fuldkorn
· Spis mere fisk
· Vælg magre mejeriprodukter
· Vælg magert kød og kødpålæg
· Spis mindre mættet fedt
· Spis mad med mindre salt
· Spis mindre sukker
· Drik vand
De officielle kostråd er blevet kritiseret af flere eksperter for at fokusere for meget på sundhed og korrekt ernæring og for lidt på nydelse og samvær omkring maden, blandt andet i en artikel i Politiken under overskriften: Kritikere: »De nye kostråd ligner en kedelig slankekur« (se kilder).