Hvad er madspild?
I takt med at klimadebatten er vokset, og at vi bliver flere og flere mennesker på kloden, er der det seneste årti kommet et internationalt fokus på, hvordan man kan blive bedre til at udnytte jordens ressourcer. I den forbindelse er madspild blevet et højaktuelt fænomen. Madspild optræder i hele produktkæden fra jord til bord, hvad enten det er produktion, fremstilling, distribution, tilberedning eller servering af mad. Det fremgår af rapporten “Madspild i fødevaresektoren” fra Aarhus Universitet, der definerer madspild som “madaffald, der kunne være spist af mennesker” (se kilder).
Som rapporten selv gør opmærksom på, er denne definition snæver, da der for de fleste fødevarer dermed først kan ske et madspild, når fødevaren har forladt producenten og findes hos detailhandelen. F.eks. er fangede fisk, der kastes døde tilbage i havet fra fiskerbåden, såkaldt udsmid, ikke medregnet i denne definition. I faglitteraturen opererer man derfor ofte med en bredere definition af madspild, der ifølge ovennævnte rapport lyder: “mad, der frasorteres og smides væk, selv om det fuldt ud er spiseligt” (se kilder). I ”Madspild i fødevaresektoren” fremgår det desuden, at skjult madspild: “er spild af planter eller dyr, der kunne have været spist af mennesker, hvis de blev behandlet eller udnyttet optimalt gennem hele kæden fra primærproduktion til detailhandel.” (se kilder). Et eksempel på dette skjulte madspild er det tab, der sker i marken, når sygdomme bevirker et mindre udbytte af de såede korn.
Hvad er forskellen på madspild og madtab?
I FN’s fødevare- og landbrugsorganisation Food and Agriculture Organization of the United Nation (FAO), skelner man mellem madtab og madspild. I rapporten “Food wastage footprint. Impacts on natural resources” defineres madtab (food loss) som et tab målt i mængde eller næringsværdi af fødevarer beregnet til menneskeligt forbrug f.eks. på grund af manglende afsætningsmuligheder for fødevarerne eller naturkatastrofer, der ødelægger en høst (se kilder). I samme rapport er madspild (food waste) defineret ved fødevarer beregnet til menneskeligt forbrug, der smides ud uagtet, om det har overskredet sidste anvendelsesdato. Det kan f.eks. være den enkelte forbruger, der smider køleskabets sure mælk ud, eller supermarkedet, der ikke kan afsætte deres varer, så de i stedet dumpes i skraldecontaineren. Hvad der på dansk kan oversættes til samlet madspild (food wastage), er en samlebetegnelse begge begreber. Det er typisk det begreb, der bruges i internationale sammenhænge.
Hvad er omfanget af madspildet?
Ifølge FN-rapporten “Food wastage footprint. Impacts on natural resources” bliver omtrent en tredjedel af alt mad til mennesker i verden spildt eller går tabt (se kilder). I samme FN-rapport fremgår det også, at det på verdensplan er fødevaregrupperne korn, grøntsager, stivelsesholdige rødder og frugt, der står for det største samlede madspild, mens mælkeprodukter og kød står for en meget lavere del (fisk og skaldyr er ikke medtaget i statistikken) (se kilder).
Alt i alt løber det samlede danske madspild op i cirka 715.000 ton årligt, fremgår det af Miljøstyrelsens rapport ”Food waste prevention in Denmark – Identification of hotspots and potentials with Life Cycle Assessment” fra 2017. Størstedelen af madspildet er frugt og grønt, som udgør 41%. Kød og kødprodukter tegner sig for 24%, brød og kager for 20%, tørvarer (som for eksempel mel, gryn, pasta og te) 10% og endelig mejeriprodukter, som udgør 5% i regnestykket. Det er forbrugerne og de private husholdninger, der står for størstedelen af det danske madspild. 260.000 ton svarende til cirka 36% af det samlede madspild ryger i skraldespandene i private hjem. Næstmest madspild står detailhandlen for. Fødevarebutikkerne smider hvert år 163.000 ton mad ud svarende til 23% af det samlede madspild. Sammenlagt svarer det til, at forbrugere og detailhandlen hvert år smider 9.730 indkøbsvogne fyldt med mad ud, viser tal fra Miljø- og Fødevareministeriet ifølge organisationen Stop Spild af Mad (se kilder).
Ifølge rapporten ”Kortlægning af sammensætningen af dagrenovation og kildesorteret organisk affald fra husholdninger” – tal fra 2018 har danskerne reduceret deres madspild med 14.000 ton fra 2011 til 2017 (se kilder).
Mere end halvdelen af verdens madvarer bliver kasseret. Enorme mængder af sund og god mad bliver sorteret fra allerede ude på landbrugene og i butikkerne. Tv-programmet Horisont på DR sætter fokus på det enorme madspild, der sker, allerede før den har nået butikshylderne.
FødevareBanken. Horisont: Madspild for milliarder DR 1.
Hvor i verden spilder man mest mad?
Problemet er størst i den vestlige verden, når det kommer til madspild, mens udviklingslande står for det største fødevaretab (se definitionerne i afsnittet ”Hvad er forskellen på madspild og madtab?”). På EU-kommissionens hjemmeside om madspild fremgår det, at over 40% af madspildet i i-lande sker i detailhandlen og i de private husholdninger. I u-lande sker over 40% af madtabet derimod efter høsten, og mens fødevarerne forarbejdes (se kilder). Ifølge notatet ”Food price watch” fra Verdensbanken, smider Nordamerika mest mad ud pr. indbygger i husholdninger (115 kilo pr. år) efterfulgt af Europa (95 kilo pr. år), mens lande i Afrika syd for Sahara smider mindst ud (6 kilo pr. år) (se kilder). Hvert år ender omkring 88 millioner ton mad som madspild i EU. Det svarer til 20% af al den mad, der bliver fremstillet, og det er forbundet med omkostninger på cirka 143 milliarder Euro, fremgår det på EU-Kommissionens hjemmeside (se kilder).
Hvordan opstår madspild?
Madspild forekommer i alle led af fra jord til bord. Det handler altså både om den enkelte forbruger, der køber og tilbereder mere mad, end man når at få spist og om forskellige uhensigtsmæssige praksisser i fødevareproduktionen.
I ifølge notatet “Madspild i Danmark” fra Fødevareministeriet sker en stor del af madspildet herhjemme i landbruget og især inden for frugt og grønt (se kilder). Det er der flere årsager til. Mest berømt er nok historien om den krumme agurk, som EU i en periode havde bandlyst fra det europæiske marked. I stedet blev de krumme agurker fodret til husdyrene eller fik lov til at rådne på markerne. Siden 2009 har EU dog ophævet regler om størrelse og form på 26 forskellige frugter og grøntsager, så det ikke er EU, men snarere forbrugerens præferencer der gør, at ellers spiselige grøntsager sorteres fra.
En anden årsag til madspild er, at producenter af varer, der kun kan afsættes på produktionsdagen, har svært ved at beregne præcis, hvor meget de sælger. Dette gælder f.eks. bagere, der dagligt må smide brød og flødekager ud, fordi forbrugerne ikke vil købe den slags daggammelt.
I notatet ”Madspild i Danmark” forklares det desuden, at detailhandlen smider spiselige fødevarer ud blandt andet pga. fejlmærkning og overskridelse af sidste salgsdato, selvom varen sagtens kan holde sig længere. Et ekstremt tilfælde er salt, der kan være millioner af år gammelt, men som alligevel har en holdbarhedsdato.