Hvornår dukkede svine-MRSA op første gang?
Svine-MRSA blev for første gang opdaget i Holland i 2004. Nogenlunde samtidig kom bakterien til Danmark, men vakte så lidt opsigt, at forskerne først opdagede den i 2006.
Hvor udbredt er svine-MRSA i Danmark?
Ifølge beregninger foretaget af to af Danmarks førende MRSA-eksperter er mellem 6000 og 12.000 danskere uvidende smittet med MRSA. Det skriver Politiken i artiklen ”Tusindvis er smittet med svine-MRSA uden at vide det” (se kilder).
Særligt landmændene er hårdt ramt. Ifølge artiklen ”Smittede med svinebakterie er opgivet af myndighederne”, bragt i Politiken, vurderer Statens Serum Institut, at mellem 70 og 80 procent af alle de mennesker, der arbejder med MRSA-inficerede svin er smittede, og over halvdelen af de danske svinebesætninger forventes at være inficerede (se kilder). Myndighederne har dog ikke noget præcist overblik over spredningen af svine-MRSA – hverken på EU-plan eller i Danmark.
Svine-MRSA forekommer i dag i cirka en femtedel af svinekødet i supermarkederne. Dette fremgår af en undersøgelse, som TV Syd foretog i samarbejde med Fødevarestyrelsen og DTU Fødevareinstituttet september 2014 (se kilder).
Hvor mange vil blive smittet i fremtiden?
Forskerne er enige om, at stadig flere danskere vil blive smittet med svine-MRSA. Men ingen ved, hvor mange, og hvornår antallet af smittede begynder at falde igen.
Hans Jørn Kolmos, forskningsleder på Klinisk Mikrobiologi på Odense Universitetshospital, beskriver i artiklen ”Ekspert: MRSA får også snart fodfæste i storbyerne” i Politiken spredningsudsigterne som følger:
”Bakterien vil efterhånden vandre ind i storbyerne fra landområderne i Jylland og på Fyn, hvor den primært er nu. Unge fra landet flytter ind til storbyen for at studere, og får bakterien godt fat i byerne, vil vi næsten helt sikkert se en hastig spredning – hvor hurtigt, det kommer til at gå, afhænger af, hvordan bakterien muterer.” (Se kilder.)
Hvor udbredte er multiresistente bakterier i almindelighed?
Svine-MRSA er blot én af en række multiresistente bakterier, der i stigende grad plager sundhedssystemerne. I EU dør mindst 25.000 mennesker hvert år pga. multiresistente bakterier i almindelighed, ifølge European Centre for Disease Prevention and Control. Overlæge Hanne Arildsen fra Aarhus Universitetshospital Skejby fortæller til Jyllands-Posten den 26. september 2014:
”Vi ser epidemier med resistente bakterier i Grækenland, Spanien og Italien, fordi man bruger mere og mere bredspektret antibiotika. Hvis en patient kommer til et dansk sygehus og har været indlagt i udlandet inden for de seneste tre måneder, bliver vedkommende straks sat i isolation. Samtidig bliver vi stadig oftere nødt til at gå i skabene og genoplive gamle typer antibiotika, der ellers er lagt på hylden, fordi de har for mange bivirkninger.” (Se kilder.)
I samme artikel fortæller professor Sally Davies, der har det videnskabelige hovedansvar for Englands sundhedsvæsen:
”Vi har kurs mod en tid, som fra før penicillinen blev opfundet. Dengang døde 43 procent af banale infektioner, i dag er det 7 pct. Men andelen, der dør af en banal infektion efter en lungebetændelse eller et nyt knæ, er hurtigt på vej op.” (Se kilder.)
Hvorfor er multiresistente bakterier pludselig blevet så stort et problem?
Det voksende problem med multiresistente bakterier skyldes primært den meget udbredte brug af antibiotika i sundhedssystemerne og i landbruget. Blandt andet giver mange landmænd rutinemæssigt antibiotika til raske dyr igennem foder og drikkevand. Dette får over tid bakterierne til at mutere og udvikle resistens.
I Ekstra Bladets artikel ”12.000 danskere smittet med dødelig bakterie” siger Hans Jørn Kolmos, forskningsleder på Klinisk Mikrobiologi på Odense Universitetshospital:
”De multiresistente bakterier trives, fordi vi bruger antibiotika i al for høj grad – både blandt svineproducenter og i sundhedsbranchen. Det her er simpelt hen en advarsel om, at bakterierne slår igen, hvis vi udfordrer dem for hårdt.” (Se kilder.)