Hvordan kan den nazistiske ideologi forstås?
Nazismen som ideologi er uløseligt forbundet med den nationalsocialistiske bevægelse i Tyskland fra 1920 frem til 2. Verdenskrigs afslutning i 1945. Det vil sige, at nazismen som ideologi ikke kan ses som et selvstændigt teoretisk emne, men nødvendigvis må ses ud fra nazisternes faktiske gerninger og dermed de forfærdelige forbrydelser, der blev begået i nazismens navn. Nazismens ideologi er et mærkværdigt sammensurium af myter, pseudovidenskab, personkult og lån fra andre ideologier. Ifølge historikeren Karl Christian Lammers' bog ”Nazismens epoke” (se kilder) var nazismen, særligt i sin tidlige fase før magtovertagelsen, stærkt inspireret af den fascistiske bevægelse i Italien.
Hvilke ligheder er der mellem nazisme og fascisme?
Både nazister og fascister stod for en helt ny ”antipolitik” baseret på modstand og kamp. De var imod hele den demokratiske tankegang og foretrak en stærk stat opbygget omkring en stærk fører. Særligt lagde nazister og fascister den politiske venstrefløj for had og så de, som en hovedfjende. Både nazismen og fascismen havde nationen og den nationale historie som omdrejningspunkter og havde som erklæret mål at skabe ’et sundt folk’. Endelig lagde begge bevægelser meget vægt på at fremstå organiserede og gerne i ens uniformer og i snorlige rækker. Lighederne mellem nazisme og fascisme gennemgås i ”Nazismens epoke” (se kilder).
Hvilke forskelle er der mellem nazisme og fascisme?
Nazismen og fascismen fjerner sig mere og mere fra hinanden efter nazisternes magtovertagelse i 1933 og i særlig grad efter 1938. Nazisterne var meget mere vidtgående i deres mål og fik i løbet af deres korte regeringstid fuldstændig nedbrudt alle politiske, retslige og etiske samfundsnormer. Nazismen adskilte sig særligt fra fascismen i sin vidtgående form for nationalisme og i sin racisme og antisemitisme (jødehad). De sidstnævnte elementer lå som undertoner i det tyske ord völkisch (folkelig), der kom til at stå som udtryk for en racistisk opfattelse af tyskerne som en samlet organisme og som herrefolket, der var andre folkeslag overlegne. Racepolitikken blev gjort til kernen i statens ideologi, og bestræbelserne på at realisere det racemæssigt rene Volksgemeinschaft (folkefælleskab) gennem mord er noget helt særligt for nazismen.
Hvem var Adolf Hitler?
Adolf Hitler var tysk politiker og leder af det tyske nazistparti fra 1921 til sin død i 1945. Han var Tysklands enevældige hersker fra 1934-45 med officiel titel af Der Führer (Føreren) og var hovedansvarlig for den masseudryddelse af jøder, romaer, kommunister, homoseksuelle og andre grupper, der fandt sted op til og under 2. Verdenskrig i nazismens navn. Adolf Hitler blev født i 1889 i den østrigske landsby Braunau am Inn og begik selvmord i 1945 i Berlin. I 1907 flyttede han til Wien, hvor han levede et liv som mislykket kunstmaler, indtil han i 1913 kom til München i Tyskland. Ifølge ”Nazismens epoke” (se kilder) havde han formentlig allerede på daværende tidspunkt dannet noget af sit antisemitiske og nationalistiske verdensbillede. Den altafgørende begivenhed i den unge Adolf Hitlers liv var hans oplevelser som korporal i den tyske hær under Første Verdenskrig. Hitler blev aldrig træt af at tale om det tysk-ariske, klasseløse folkefællesskab som han hævdede at have oplevet på Vestfronten. Så meget desto større var hans skuffelse og vrede, da Tyskland i 1918 overgav sig og gik med til en ydmygende fredsaftale. Allerede kort efter krigen fandt Hitler ud af, at han kunne tryllebinde et publikum med sin ophidsede og fanatiske talestil. Hitler formåede at indgyde sine tilhængere en tro på, at et nyt og bedre samfund var lige om hjørnet, hvis man blot gav ham tilstrækkelig magt.
Hvad står der i Mein Kampf?
Hitler fremlagde sin verdensanskuelse i en bog med titlen ”Mein Kampf” (Min kamp), der udkom i 1925. Karakteristisk for Hitlers verdenssyn, som det bliver præsenteret i bogen, er ifølge hjemmesiden Holocaust-uddannelse.dk (se kilder) følgende ideer:
- En racistisk fortolkning af historien, hvor den ariske race fremstår som 'kulturskabende', mens den jødiske race fremstilles som 'kulturødelæggende'.
- Et socialt-darwinistisk syn på livet: Den stærke overlever, mens den svage forgår.
- En forkærlighed for en militaristisk livsstil: Kun i krigen viser et menneske sit sande jeg.
- En tro på, at Tyskland kan og bør blive en verdensmagt.
Grundlæggende for alt dette var Hitlers klippefaste tro på den ariske races biologiske og kulturelle overlegenhed i forhold til andre racer, og derfor var det ifølge Hitler og hans ligesindede afgørende, at racerne ikke blev blandet.