Hvordan klarede danske elever sig i PISA-undersøgelsen 2012?
Overordnet er de danske skolebørn på niveau med gennemsnittet i PISA-undersøgelsen for 2012. Men set i forhold til den seneste undersøgelse fra 2009 har de danske elever klaret sig ringere end gennemsnittet i OECD-landene.
Gruppen af elever, som klarer sig dårligt, vokser. Og gruppen af toppræsterende elever skrumper, når det gælder matematik, konkluderer den danske leder af PISA, professor Niels Egelund fra DPU Aarhus Universitet – ifølge artiklen "Skole taber stadig både gode og dårlige elever på gulvet" (se kilder). I matematik, som har særligt fokus i rapporten fra 2012, faldt den danske score med 1,8 point, mens gennemsnittet blot faldt med 0,3 point.
I matematik får de danske elever en score på 500, hvilket placerer Danmark lige over gennemsnittet på 494 point.
Undersøgelsen viser også, at der er blevet færre dygtigere elever i de danske skoler. På knap ti år er antallet af meget dygtige matematikere blandt 15-årige danske skolebørn faldet fra knap 16 procent til ti procent.
I læsning og naturfag er de danske elever gået frem med henholdsvis 0,1 og 0,4 point. Dermed ligger udviklingen også her under gennemsnittet, hvor der var en fremgang på henholdsvis 0,3 og 0,5 point.
Hvis man ser på udviklingen siden den første Pisa-undersøgelse i 2000, klarer de danske elever sig i dag dårligere. Deres score er faldet mere end gennemsnittet i læsning. I matematik, som blev introduceret i testen i 2003, er den danske score faldet 26,5 point, mens gennemsnitsscoren kun er faldet 10,1 point.
Men i naturvidenskab, som har været en del af Pisa-undersøgelsen siden 2006, klarer de danske elever sig godt. Her er Danmark gået 4 point frem, mens gennemsnittet er faldet med et enkelt point.
Internationalt ligger kinesisk Shanghai i top i både matematik, læsning og naturfag, mens Peru i dag indtager sidstepladsen i alle tre kategorier.
Hvilken rolle spiller elevernes sociale og sproglige baggrund?
Allerede i de første undersøgelser i 2000 og 2003 viste undersøgelsen, at elevernes familiebaggrund slår stærkt igennem både i forhold til forældrenes stilling, forældrenes uddannelse, hjemmets ‘kulturelle niveau’ og etnisk baggrund. Danmark viste sig således stadig at have store problemer med at bryde den sociale arv.
Både i 2000 og 2003 var der stadig en tydelig sammenhæng mellem antallet af bøger i hjemmet og elevernes kundskaber. Andengenerationsindvandrere havde stadig ligeså dårlige resultater som førstegenerationsindvandrere, der var født i udlandet.
I 2006 viste undersøgelsen, at det har væsentlig betydning, om man er etnisk dansk i forhold til at være første- eller andengenerationsindvandrer, at det har stor betydning, om dansk er hovedsprog i hjemmet, og at der er stor sammenhæng mellem forældrenes økonomiske, sociale og kulturelle status og elevernes færdigheder i naturvidenskab.