Hvornår begyndte vi at bruge begrebet rigsfællesskabet?
Den danske jurist Frederik Harhoff brugte begrebet ’rigsfællesskabet’ i sin doktordisputats fra 1993, og det har siden været det mest almindelige begreb om det retlige forhold mellem Danmark, Grønland og Færøerne. ’Rigsfællesskabet’ har dog ingen juridisk betydning og findes ikke i nogen lov. Harhoff forkastede det hidtil mest benyttede begreb ’rigsenheden’ med følgende begrundelse: ”Betegnelsen rigsenheden indeholder imidlertid ikke nogen realistisk karakteristik af forholdet mellem Rigets dele, for denne betegnelse peger på en grundlæggende fælles identitet, der efter min mening er en illusion. Ud fra en mere objektiv betragtning bør man slet og ret betegne Riget som dét, det er; nemlig et fællesskab mellem tre rigsdele, der er grundlæggende forskellige for så vidt angår sprog, kultur, klima, livsmønstre og identitet.” Citeret i Inge Adriansen: Nationale symboler i Det Danske Rige 1830-2000 (se kilder).
Hvad betyder hjemmestyre-/selvstyreordningerne?
Hjemmestyre- og selvstyreordningerne betyder, at de grønlandske og færøske myndigheder varetager en lang række sagsområder, herunder de offentlige finanser, og de kan løbende overtage yderligere sagsområder. Den grønlandske selvstyreordning indebærer også, at det grønlandske folk anerkendes som et folk i henhold til folkeretten med ret til selvbestemmelse.
På Statsministeriets side om rigsfællesskabet (se kilder) hedder det om rigsfællesskabet, at ”Færøerne og Grønland er dele af det danske rige. På grund af områdernes særlige nationale, historiske og geografiske forhold har de en udvidet grad af selvstyre. Med hjemmestyre-/selvstyrestyreordningerne har de færøske og de grønlandske myndigheder fået mulighed for selv at beslutte at overtage ansvaret for en række sagsområder.” Dog kan følgende områder ikke overtages af de grønlandske og færøske myndigheder: statsforfatningen, statsborgerskab, Højesteret, udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik samt valuta- og pengepolitik.
Grønlændere og færinger har automatisk dansk indfødsret, også kaldet statsborgerskab.
Hvad er Grønland?
Grønland er verdens største ø med et areal på 2.180.000 km². Grønlands areal er dermed 50 gange større end Danmarks. Der bor cirka 56.000 mennesker i Grønland, hvoraf de 17.000 bor i hovedstaden Nuuk. 80 % af Grønlands areal er dækket af indlandsis.
Befolkningen består af 87 % grønlændere (inuitter og grønlandsk fødte danskere), mens danskere og andre nationaliteter udgør 13 %. Inuitter er den officielle fællesbetegnelse for arktiske folk, der tidligere har været kendt som eskimoer. De officielle sprog i Grønland er grønlandsk og dansk, men grønlandsk er klart mest udbredt. Grønlandsk er i familie med de øvrige inuit-sprog, der bliver talt i Arktis.
Ifølge rapporten "Til gavn for Grønland" (se kilder) udgør den økonomiske støtte fra Danmark, kaldet bloktilskuddet, mere end en fjerdedel af Grønlands bruttonationalprodukt og lå i 2015 på 3,7 mia. kr. Langt den største del af vareeksporten stammer fra fiskeriet. Arbejdsløsheden ligger temmelig højt, på 9,4 %, og uddannelsesniveauet er lavt. 70 % af befolkningen i den arbejdsdygtige alder har ingen uddannelse udover grundskolen.
Regeringen kaldes efter indførelsen af selvstyre i 2009 for Naalakkersuisut (på dansk Landsstyret), mens parlamentet hedder Inatsisartut (Landstinget). Grønland har to folkevalgte repræsentanter i det danske folketing.
Hvad er Færøerne?
Færøerne består af 18 øer og ligger i det nordlige Atlanterhav cirka midtvejs mellem Norge og Island. Færøernes areal er på cirka 1.400 km², hvilket er en smule større end Lollands areal. Der bor cirka 50.000 mennesker på Færøerne, hvoraf de 20.000 bor i hovedstaden Torshavn.
Færingerne taler færøsk, som er nært beslægtet med islandsk. Foruden færøsk er dansk også officielt sprog, og det er obligatorisk andetsprog fra 3. klasse i færøske skoler. Dansk benyttes dog kun sjældent til daglig.
Ifølge DenStoreDanske.dk’s opslag "Færøerne – økonomi" (se kilder) er Færøerne et velstående samfund, hvis økonomi er stærkt afhængig af fiskerierhvervet. I 2010 udgjorde fisk og fiskeprodukter ca. 91 % af eksporten. Landet modtager bloktilskud fra Danmark, som i 2015 var på 650 mio. kr.
Færøerne har en hjemmestyreordning inden for rigsfællesskabet. Parlamentet kaldes for Lagtinget, mens regeringen kaldes landsstyret og ledes af lagmanden. Færøerne er ligesom Grønland ikke medlem af EU, men har indgået en fiskeri- og handelsaftale med EU. Færøerne har to folkevalgte repræsentanter i det danske folketing.
Dronningen fortæller om Færøerne