Hvorfor sank Titanic?
Titanic blev ifølge Den Store Danske (se kilder) anset for at være synkefrit pga. den særlige konstruktion med 15 vandtætte skotter. Af praktiske og arkitektoniske grunde, var de ikke ført hele vejen op gennem skibet. Det betød, som det fremgår af artiklen ”Skabsnøgle fra Titanic solgt for 710.000 kroner” af Christine Hyldal på DR.dk (se kilder), at Titanic ville kunne have holdt sig flydende, hvis kun de fire forreste vandtætte rum var blevet beskadiget. Søndag den 14. april 1912 kl. 23.40 kolliderede Titanic med et isbjerg, som skar en lang flænge i skrogets styrbord side. Eftersom flængen havde beskadiget mere end de fire forreste vandtætte rum kunne vandet frit fosse videre ind i de andre vandtætte rum og op gennem hele skibet.
Ulykken fandt sted ca. 200 sømil sydøst for Newfoundlands kyst (Canada) på Titanics rejse fra Southampton (England) til New York (USA). En af årsagerne til, at Titanic overhovedet ramte isbjerget var, som beskrevet i artiklen ”Derfor gik det så galt” på DR.dk (se kilder), at der ikke var nogen kikkerter i skibets udkigspost. De var blevet låst inde i et skab kort inden afgang fra Southampton af en styrmand, som ved et uheld glemte at efterlade nøglen om bord, inden han forlod Titanic. Fraværet af kikkerter betød, at den vagthavende matros først opdagede isbjerget, da det var for sent. En anden faktor, som havde indflydelse på omfanget af ulykken var, at kaptajnen ikke havde modtaget alle meldinger om omfanget af isbjerge i farvandet. Kort inden kollisionen modtog telegrafisterne om bord på Titanic ellers beskeder fra andre skibe om faren for isbjerge, men informationen nåede aldrig frem til kaptajnen. Titanic sejlede derfor med så høj hastighed, at kollisionen med isbjerget ikke kunne undgås. Klokken 02.20 var Titanic sunket og omkring to timer senere bjærgede damperen Carpathia, som var på vej fra New York til Middelhavet, den første redningsbåd.
Hvorfor mistede så mange mennesker livet ved forliset?
Da ulykken først var indtruffet, forsøgte telegrafisterne ombord forgæves at få fat i ”Californian”, som var det nærmeste skib. Californian havde dog afbrudt kommunikationen med Titanic på opfordring af Titanics egne telegrafister, der havde travlt med at sende beskeder for passagerne og derfor frabad sig flere advarsler om isbjerge. Den afbrudte kommunikation betød, at Californian aldrig fik besked om Titanics forlis, selvom det befandt sig i området. Den mest åbenlyse årsag til de mange omkomne var ifølge Jeppe Nybyes artikel ”Titanic – tragedien vi aldrig glemmer” (se kilder) dog, at Titanics 20 redningsbåde kun havde kapacitet til i alt 1.178 mennesker, hvilket var omkring halvdelen af skibets 2.224 ombordværende. Det svarer desuden til kun cirka en tredjedel af skibets maksimale kapacitet ifølge artiklen ”Titanic: 40 fascinating facts about the ship” af Oliver Smith i The Telegraph (se kilder). Derudover stak mange af bådene til søs uden at være fyldt helt op. Det utilstrækkelige antal redningsbåde var, som det kan læses i artiklen ”Hvorfor gik det så galt?” på DR.dk (se kilder), imidlertid ikke i strid med de gældende regler for passagerskibe i 1912, selvom det fik fatale konsekvenser. Af de 2.224 ombordværende mistede 1.512 livet i det iskolde hav. I kølvandet på tragedien blev den såkaldte SOLAS-konvention udarbejdet. Konventionen betragtes af mange søfolk som ”Bibelen inden for søsikkerhed”, hvilket fremgår af Søfartsstyrelsen hjemmeside (se kilder).
Hvorfor blev redningsbådene ikke fyldt helt op?
På trods af situationens alvor følte mange passagerer sig mere trygge ved at blive om bord på Titanic fremfor at sætte sig ned i en lille, åben redningsbåd af træ. En anden årsag til de halvfyldte redningsbåde var, at nogle af besætningsmedlemmerne til at begynde med nægtede at fylde redningsbådene helt op af frygt for, at de ville knække under nedfiringen. Da først redningsbådene var kommet i vandet, roede besætningen væk fra de nødstedte i vandet af frygt for, at de desperate passagerer ville kæntre bådene, men også af frygt for at blive suget med ned, når Titanic gik under, fremgår det af Jeppe Nybyes artikel ”Titanic – tragedien vi aldrig glemmer” (se kilder).