Hvad er tortur?
Tortur er en grov krænkelse af menneskerettighederne, som består i, at en person med forsæt tilføjer et andet menneske fysisk eller psykisk lidelse eller smerte med ét bestemt formål, f.eks. at nedbryde denne person, tvinge oplysninger ud af vedkommende eller skræmme andre til at afstå fra at gøre oprør. Torturen efterlader ofret med varige mén – ofte både psykiske og fysiske. Det er en grov forbrydelse, som har mange former, og som finder sted i over 100 lande verden over, selv om tortur længe har været forbudt både i international lov og i de fleste landes egen lovgivning.
Hvordan kan tortur defineres?
Der findes flere, næsten enslydende, definitioner af tortur. Bredt anerkendt er den definition, der findes i FN’s konvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling, også kaldet FN’s torturkonvention. Ifølge denne definition er der tale om tortur, når:
· en person påføres stærk smerte eller lidelse, enten fysisk eller psykisk
· med det formål at fremtvinge en tilståelse, få informationer eller straffe vedkommende
· og at det er en offentlig myndighed, der udfører, opfordrer eller give samtykke til, at personen påføres denne lidelse
Hvilke former for tortur findes der?
Der findes et utal af former for tortur. Der findes både psykiske og fysiske former for tortur, og ofte anvendes flere torturformer samtidig eller efter hinanden for at forstærke den nedbrydende effekt. Nogle torturformer har været anvendt i århundreder, men der opstår også hele tiden nye torturformer, som afspejler den teknologiske og kulturelle udvikling i de lande, hvor torturen udføres, og som torturbødlerne har deres baggrund i. Nogle af de mest omtalte eksempler på tortur i de senere år er amerikanske soldater og efterretningsagenters tortur mod terrormistænkte. De terrormistænkte har typisk været udsat for en række forskellige torturformer og -metoder, både gammelkendte og mere ’moderne’. Blandt de benyttede metoder er ”waterboarding” – simuleret drukning – hvor en fange bindes til en hældende planke, så fangens hoved er lavere end fødderne, hvorefter cellofan eller en klud vikles rundt om hans mund og næse, og vand hældes ned over hans ansigt, så det bliver næsten umuligt at trække vejret. Det er en metode, der har været anvendt i adskillige hundrede år. Til de mere moderne metoder hører lydtortur, som det amerikanske militær har brugt ved at bombardere afghanske og irakiske fanger med rock, pop, rap og heavy metal ud fra den antagelse, at amerikansk musik vil virke forstyrrende og nedbrydende på folk fra en anden kultur. Det er ikke tilfældet, men støj døgnet rundt – uanset hvilken – er et effektivt torturmiddel.
Hvilke former for fysisk tortur findes der?
Der findes et ukendt antal fysiske torturmetoder, som ofte anvendes i kombination. Blandt de hyppigst anvendte er ifølge Dignity – Dansk Center Mod Torturs hjemmeside (se kilder):
· slag mod fodsålerne (falanga)
· seksuel tortur
· elektrisk tortur
· kvælningstortur
· vandtortur
· forbrænding
· ophængning
· farmakologisk tortur
· lemlæstelser
· fysisk udmattelse
Hvilke former for psykisk tortur findes der?
Ligesom med fysisk tortur er listen over psykiske torturformer og -metoder lang. Men en del metoder går igen mange steder og i mange tilfælde. Ifølge DIGNITY – Dansk Center Mod Torturs hjemmeside (se kilder) gælder det blandt andet:
· isolation
· overværelse af andres tortur
· skinhenrettelser
· seksuel ydmygelse
· mangel på føde og søvn
Hvilke torturmetoder er de mest udbredte?
Det vides ikke med sikkerhed. Men Amnesty International og andre menneskerettighedsorganisationer vurderer, at psykisk tortur og ’moderne’ former for fysisk tortur, som ikke afsætter umiddelbart synlige spor på kroppen, er blevet mere almindelige i takt med, at kampen mod tortur er blevet intensiveret mange steder i verden. Torturbødlerne udvikler og anvender i stigende grad torturformer, som mindsker risikoen for, at overgrebene kan afsløres efterfølgende. Slag på kroppen, som efterlader mærker, er derfor ikke længere så almindelig en torturform, mens elektriske chok, kvælningsforsøg i plasticpose eller cellofan, voldsom varme- og kuldepåvirkning, kraftig støj eller søvntortur, hvor ofret forhindres i at sove sammenhængende, er blevet mere almindelige.
Det samme gælder forskellige former for psykisk tortur, f.eks. isolation og påstande om, at ofrets pårørende tortureres i et tilstødende lokale, hvorfra der kan høres høje skrig. Der findes således mange eksempler på, at forældre tortureres med trusler om, at deres børn vil blive dræbt eller ved at lade børnene se på, at forældrene bliver gennembanket. Også indespærring i en lille celle i dagevis er en almindelig torturform. Nogle af de mest udbredte torturformer nævnes og beskrives på hjemmesiden for DIGNITY – Dansk Center Mod Tortur samt i Røde Kors-hæftet ”Tortur” (se kilder), hvor det også vurderes, at tortur i dag typisk består af en kombination af fysisk og psykisk vold, mens det tidligere var mere almindeligt, at fysisk vold stod alene.
Hvad er forskellen på tortur og barske forhørsmetoder?
Det er svært at sætte en præcis grænse, og netop grænsen mellem tortur og begreber som ’moderat fysisk pres’ og ’hårdhændede afhøringsmetoder’ diskuteres ofte. Den amerikanske regering har især siden terrorangrebet den 11. september 2001 argumenteret for, at det i visse tilfælde kan være nødvendigt og rimeligt at anvende særligt barske forhørsmetoder mod terrormistænkte. Disse forhørsmetoder omfatter blandt andet at holde fangerne vågne mod deres vilje, at udsætte dem for støj og trusler samt at ydmyge dem verbalt. Disse metoder er omfattet af FN’s torturdefinition, men amerikanske politikere har argumenteret for, at der blot er tale om hårdhændede afhøringsmetoder.