Ytringsfrihed er en grundlæggende rettighed i demokratiske samfund, som giver os alle ret til at deltage i demokratiet på lige vilkår ved frit at give udtryk for, hvad vi tænker, mener og tror.
I følge Danmarks Riges Grundlovs § 77 er: ”Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingenlunde på ny indføres.” (Kilde 2)
Vores ytringsfrihed er dog ikke absolut: Vi skal overholde Straffelovens paragraffer om, hvordan vi må udtrykke os offentligt. Det er f.eks. forbudt at true, håne, bagvaske/krænke andres ære eller opfordre til vold og terror.
Danmark har tilsluttet sig de internationale aftaler om ytringsfrihed som en menneskerettighed:
På globalt plan bliver ytringsfrihed en universel rettighed i 1949 med FN’s Verdenserklæring om Menneskerettigheder (kilde 3), og i 1950 med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (kilde 4).
- Ifølge FN’s Verdenserklæring om Menneskerettigheder Artikel 19 har ”Enhver har ret til menings- og ytringsfrihed; denne ret omfatter frihed til at hævde sin opfattelse uden indblanding og til at søge, modtage og meddele oplysning og tanker ved et hvilket som helst meddelelsesmiddel og uanset landegrænser.” (Kilde 3)
- Ifølge Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10, stk. 1 har ”enhver ret til ytringsfrihed. Denne ret omfatter meningsfrihed og frihed til at give eller modtage meddelelser eller tanker, uden indblanding fra offentlig myndighed og uden hensyn til grænser.” (Kilde 4)
Begrebet ytringsfrihed har rødder tilbage til det antikke Grækenland 500-300 fvt. og blev udbredt i den vestlige verden med bogtrykkerkunstens opfindelse i 1450’erne og blandt andre de franske oplysningsfilosoffer i 1700-tallet. Siden har ytringsfriheden spillet en central rolle i de nye demokratier, som afløste enevælden op gennem 18-1900-tallet.