Hvad er videnskab?
Det er meget vanskeligt at give en kort og entydig definition af, hvad videnskab er. Professor i videnskabsteori, Søren Kjørup, minder i sin bog "Forskning og samfund" (se kilder) om, at videnskab ikke kan ses som en enkelt samlet enhed, men må ses som "en fællesbetegnelse for et utal af forskelligartede, delvis overlappende discipliner, der ud fra forskellige synspunkter kan samles (næppe nogen sinde helt konsekvent) i forskellige grupperinger." Videnskab er altså rigtig mange forskellige ting – men ikke hvad som helst.
Opslaget "Videnskab" på denstoredanske.dk (se kilder) oplister en lang række kendetegn, der afgrænser videnskab fra alt det, der ikke er videnskab. Igen er det vanskeligt at definere det skarpt, men her nævnes, at videnskab er baseret på teoretisk viden og ikke dagligdagserfaringer, at videnskaben følger bestemte metoder og fremgangsmåder, som for eksempel eksperimenter i naturvidenskaberne, og at videnskabelige resultater er offentligt tilgængelige og mulige at efterprøve og kritisere.
Hvilke typer videnskab findes der?
En noget grovkornet sortering i det videnskabelige virvar er opdelingen i naturvidenskaber, samfundsvidenskaber og humanistiske videnskaber (eller kulturvidenskaber). Denne opdeling bruges af mange universiteter, hvor fagene f.eks. er organiserede på hhv. et humanistisk, naturvidenskabeligt og samfundsvidenskabeligt fakultet. Inden for disse opdelinger er der imidlertid store forskelle, dels i de genstande og emner, der bliver forsket i, men også i de metoder og forklaringsmodeller, der bliver benyttet. Videnskabsjournalist Gunver Lystbæk Vestergård beskriver i artiklen "Hvad er videnskab?" (se kilder) denne opdeling. Naturvidenskaben undersøger fænomener i naturen for at få indsigt i de bagved liggende naturlove. I humaniora og samfundsvidenskab er man ikke i lige så høj grad interesseret i love, men typisk mere interesseret i forståelse. I humaniora forsøger man for eksempel at forstå menneskers tanker og motiver gennem studier af kunst og kultur, sprog og historie. I samfundsvidenskaberne undersøger man mennesker som del af samfund. Her benytter man sig i af metoder, der trækker på det naturvidenskabelige, såsom statistik, som man f.eks. bruger til at udlede mønstre over eller lave fremskrivninger af samfundets udvikling.
Søren Kjørup foretager også en anden type opdeling i sin bog "Forskning og samfund" (se kilder), hvor han deler de videnskabelige aktiviteter op i grundforskning, anvendt forskning og udviklingsarbejde. Grundforskning er forskning, der udelukkende har til formål at skabe nye indsigter eller kvalificere den eksisterende viden uden direkte hensyn til den praktiske brug. Anvendt forskning har derimod til formål at producere videnskabelig viden med henblik på ofte en helt specifik praktisk brug, mens udviklingsarbejde benytter resultaterne fra grundforskningen og den anvendte forskning til at udvikle nye produkter, materialer eller fremgangsmåder.
Hvad er videnskabsteori?
Videnskabsteori er ifølge professor i filosofi Søren Harnow Klausens bog "Hvad er videnskabsteori?" (se kilder) en tværfaglig disciplin, hvor der foregår refleksioner over videnskabens og de enkelte videnskabsgrenes natur. Det grundlæggende spørgsmål indenfor videnskabsteori er derfor "Hvad er videnskab?". Videnskabsteorien består i sig selv af flere discipliner, der kan bruges til at belyse videnskabsteoretiske problemstillinger fra forskellige vinkler. Hovedelementerne her er videnskabshistorie, videnskabssociologi og videnskabsfilosofi.
Hvad er videnskabshistorie?
Indenfor videnskabshistorie beskæftiger man sig med de enkelte videnskabers opståen og udvikling. Videnskabshistoriske undersøgelser vil ofte tage udgangspunkt i videnskabens store gennembrud som for eksempel Newtons opdagelse af tyngdekraften eller i spektakulære fejltagelser som for eksempel raceteorier. Dermed kan man reflektere over, hvad der i særlig grad udmærker videnskaben.
Et centralt spørgsmål i videnskabshistorien er ifølge Søren Harnow Klausens "Hvad er videnskabsteori?" (se kilder), om videnskaben overhovedet gør fremskridt eller om de måder, man har betragtet og talt om verden på gennem tiden i virkeligheden er ligeværdige. Et afledt spørgsmål af det er, om vore dages teorier om verden på et tidspunkt viser sig at være lige så forkerte som eksempelvis middelalderens teorier.
Hvad er vidensskabssociologi?
Videnskabssociologien behandler videnskaben som et resultat af fælles, menneskelige aktiviteter, hvor forskere arbejder med hinanden som samarbejdspartnere eller kilder, kollegaer og konkurrenter.
Videnskab kan undersøges på samme måde som alle mulige andre samfundsfænomener. Det vil sige, at man kan tale om et videnskabeligt samfund, der som andre samfund er styret af skrevne og uskrevne regler og som er præget af magtforhold og interesser. Som Søren Harnow Klausen skriver i "Hvad er videnskabsteori?" (se kilder), er der "optagelsesritualer og læreprocesser, forbilleder og skræmmebilleder, autoriteter, privilegier, hakkeorden, konkurrence og en høj grad af arbejsdeling. (...) Man må tilegne sig en bestemt adfærd, bestemte omgangsformer og en særlig jargon."
Både videnskabssociologien og videnskabshistorien åbner op for, at videnskaben ikke nødvendigvis har en særlig ophøjet status og sagtens kan indeholde fejl eller være bundet op på magt, interesser og politiske dagsordener.
Hvad er videnskabsfilosofi?
Videnskabsfilosofi diskuterer videnskab på et mere grundlæggende plan. Søren Kjørup skriver i "Forskning og samfund" (se kilder), at det ofte drejer sig om spørgsmål i stil med: Hvad er viden? Er objektiv viden mulig? Hvad er sandhed? Altså spørgsmål om den menneskelige erkendelse.
Videnskabsfilosofien kommer også ind på spørgsmål om, hvad der er virkeligt. For eksempel, findes atomer virkelig eller er det en menneskeskabt konstruktion, der er opbygget for, at vi mennesker bedre kan begribe verden?
Videnskabens formål diskuteres også. Er formålet at give et objektivt, korrekt billede af virkeligheden eller skal vi bruge videnskaben til at skabe en bedre og mere retfærdig verden?