Hvor udbredt er diagnosen vystopi?
Diagnosen vystopi er endnu ikke anerkendt af sundhedsmyndigheder hverken i Australien eller andre steder. Derfor er diagnosticering af veganere med såkaldt vystopi heller ikke udbredt. Men Clara Manns bud på en diagnose har fået flere veganere til at tilkendegive, at de kan genkende symptomerne. Det gælder f.eks. Thomas Erex, næstformand i den danske veganske forening Mad med Medfølelse, som genkender, at han som veganer godt kan få et meget dystert blik på verdens tilstand: ”Man får et andet perspektiv på verden. Man kan nemt blive trist over at se, at verden er noget andet end man havde forestillet sig, og man ser ondskab, hvor man måske ikke plejede at se det”, forklarer han i artiklen ”Psykolog: Veganere oplever eksistentiel angst” på NetAvisen (se kilder).
Hvilke symptomer har folk med vystopi?
Ifølge Clara Mann viser symptomerne hos de, som lider af vystopi, sig ofte som vrede, intens sorg over udnyttelsen af dyr i fødevareproduktionen, frustration over ikke at kunne overbevise andre om at leve vegansk. Der kan også opstå en fremmedgørelse over for ikke-veganere, at man føler sig ensom i grupper, man tidligere følte sig en del af, samt håbløshed og magtesløshed i forhold til at skabe globale forandringer. Det kan man læse i artiklen ”Do you suffer from vystopia?” på veganpsychologist.com (se kilder).
Desuden kan vystopikere have den oplevelse, at deres valg mødes med foragt og kritik fra kødspisere: ”Jeg har også oplevet situationer, hvor jeg bliver mødt med en holdning om, hvad jeg bilder mig ind at sidde der og være selvretfærdig, når jeg takker nej til flæskestegen”, skriver f.eks. veganer Nina Bjarup Vetter i debatartiklen ”Jeg er nok ikke den eneste med veganerdepression, der er blevet tilbudt lykkepiller” i Information (se kilder). I artiklen beskriver hun, hvordan der i det daglige er mange oplevelser, der kan aktivere vystopien i hende. Det gælder f.eks., hver gang hun kører forbi et svinestaldanlæg eller en grisetransport, hvad hun ofte gør, da hun bor på landet.
”Bevidstheden, som den vystopiramte har om dyrs uretfærdige lidelser, fører til både stor forvirring og stor afmagt. Forvirring, fordi det man oplever på indersiden i form af sorg, afmagt, vrede og medlidenhed med dyrene, fra det omkringliggende samfund besvares med noget, som ligner spontan ondskab og vanemæssig ligegyldighed over for dyrenes lidelser”, skriver Nina Bjarup Vetter.
Beginner’s guide to veganism.
Hvad kan vystopikere gøre for at få det bedre?
I bogen ”Vystopia” præsenterer Clara Mann nogle værktøjer, hun mener, kan hjælpe veganere med vystopi. Hun peger blandt andet på, at det er vigtigt, at de omgiver sig med mennesker, der forstår dem, og at de holder fast i at være medfølende over for ikke-veganere. Sund mad, motion og afslapning er også vigtigt, skriver hun. Det kan man læse på hendes hjemmeside veganpsychologist.com (se kilder).