Hvornår blev ideen om borgerløn lanceret i Danmark?
I Danmark blev begrebet borgerløn for alvor gjort kendt via bogen ”Opør fra midten” (se kilder), som udkom i 1978. Forfatterne skrev forholdsvis kort i bogen om borgerløn som et element i skabelsen af det, de kaldte et humant ligevægtssamfund. Men det var nok til, at der kom gang i en debat om borgerløn. Den døde dog ud igen og blev ikke for alvor en del af den politiske dagsorden før for nylig. Dog har især kredse i Det Radikale Venstre været optaget af tanken, og de inddrog det i begyndelsen af 1990erne i debatten om forskellige former for orlovsordninger i Danmark. Desuden blev ideen om borgerløn fremført af Minoritetspartiet, som blev stiftet i 2000, stillede op til Folketingsvalget i 2005, men uden at blive valgt ind og blev nedlagt i 2007. En af partiets stiftere, idehistoriker Rune Engelbreth Larsen, tog desuden ideen om borgerløn op i debatbogen ”Oprør fra bredden” i 2002 (se kilder).
Borgerløn blev igen en del af den politiske debat i Danmark, da partiet Alternativet (stiftet i 2013, i november 2015 valgt ind i Folketinget med ni mandater) i 2014 skrev borgerløn ind i sit partiprogram og argumenterede for at eksperimentere med borgerløn i stedet for kontanthjælp – som et første skridt i retning af eventuelt at indføre borgerløn som ydelse til alle borgere i Danmark.
Alternativet arrangerede desuden i september 2016 – i samarbejde med den danske borgerlønsbevægelse, BIEN – Danmark, en nordisk konference om emnet på Christiansborg.
Niels I. Meyer var sammen med K. Helveg Petersen og Villy Sørensen med til at skrive 'Oprør fra midten' i 1978. Foto: Poul Petersen / Scanpix
Hvorfor er debatten om borgerløn blevet genoptaget?
Debatten om borgerløn er især blevet aktuel på grund af en række globale udfordringer, som de etablerede politiske partier har svært ved at finde løsninger på. Det gælder bl.a. den nye teknologi, automatisering og freelanceøkonomien, der alt sammen skaber stor usikkerhed på arbejdsmarkedet. I artiklen ”Tech-eliten får job til at forsvinde – nu taler de om borgerløn” i Information (se kilder) nævnes som eksempler her på bl.a.:
· at to Oxford-forskere i en rapport fra 2013 analyserede mere end 700 jobtyper og konkluderede, at 47% af dem vil være erstattet af robotter eller maskiner i de kommende årtier.
· at World Economic Forum skønner, at den igangværende industrirevolution vil gøre over syv millioner job overflødige de næste fem år.
· at den danske centrumvenstre-tænketank Cevea spår, at op mod en tredjedel af alle danske job – 876.000 – med stor sandsynlighed vil være blevet ofre for automatisering inden for de næste årtier.
Samtidig er der ifølge flere samfundsforskere opstået et globalt prekariat (uorganiserede, i en ’prekær’ situation – prekariat er en sammentrækning af prekær og proletariat), som bl.a. består af unge arbejdsløse, der aldrig finder fodfæste på arbejdsmarkedet trods gode uddannelser, projektansatte kulturarbejdere, freelancere, løstansatte og vikaransatte i mange brancher.
Hvordan kan borgerløn være en del af løsningen på de nye udfordringer?
Nogle politikere, forskere og debattører er begyndt at se borgerløn som en del af en mulig løsning på disse udfordringer. Det gælder bl.a. Robert Reich, politolog og arbejdsminister i USA 1993-1997 under daværende præsident Bill Clinton. I artiklen ”Tiden er moden til borgerløn” i Information 2. januar 2016 (se kilder) siger han: ”Implementeringen af en basisindkomst vil bidrage til at reducere den job- og lønusikkerhed, som lige nu giver næring til den voksende antielitære politiske bevægelse i både Europa og USA. Den teknologiske udvikling vil føre til, at flere og flere job i de kommende år vil blive erstattet af robotter og avanceret teknologi. En form for basisindkomst kan hjælpe mennesker til at føle sig mere økonomisk sikrede.”
Den danske økonom Christian Gormsen, der har fulgt debatten om borgerløn, er enig og forklarer i samme artikel (se kilder) opblomstringen af debatten med, at det igen har fået relevans som svar på nye udfordringer: ”Borgerløn er noget nyt, man kan kæmpe for, fordi det er et svar på, hvordan samfundet og økonomien udvikler sig. I modsætning til i Danmark f.eks., hvor det meste politik handler om, hvordan vi skal skære i velfærdsydelserne, eller om vi har råd til at bevare dem.”
I samklang hermed siger en af stifterne af den danske borgerlønsbevægelse, Erik Christensen, ifølge samme artikel, at borgerløn først og fremmest er et middel mod fattigdom, som vil blive mere relevant fremover: ”Muligvis vil ny teknologi i form af robotter, maskiner og computere også overflødiggøre det meste arbejde i fremtiden. Derfor er der behov for at sikre alle en vis indkomst.”
Hvem er fortalerne for borgerløn i Europa?
Fortalere for borgerløn/basisindkomst findes blandt debattører, økonomer og samfundstænkere med meget forskellige baggrunde. I mange lande findes netværk og foreninger, der arbejder for borgerlønsideen, og i 1986 dannedes et internationalt forsknings- og bevægelsesnetværk for gennemførelse af borgerløn – BIEN (Basic Income European Network). I 2004 blev navnet ændret til Basic Income Earth Network for at signalere, at netværket nu også omfattede foreninger og forskere uden for Europa. I Europa har en række filosoffer fra bl.a. Tyskland, Frankrig, Polen og Holland talt varmt for borgerløn, ligesom der i de senere år er opstået politiske bevægelser – ofte på venstrefløjen – i lande som Spanien, Grækenland og Danmark, som taler for borgerløn. Der findes dog også mange liberale tænkere og politikere, som især er begejstrede for ideen om borgerløn, fordi det stiller alle lige, og staten blander sig mindre og har brug for færre kontrolinstanser over for borgerne, og det vil spare det offentliges ressourcer til administration af sociale ydelser. Også erhvervsfolk og kunstnere er direkte engageret i borgerlønsbevægelsen eller bakker ideen op I Tyskland har en ung entreprenør f.eks. lavet sit eget eksperiment med borgerløn. Hver måned giver han cirka 40 tyskere 1000 euro hver som en form for borgerløn. Modtagerne er bl.a. en kvinde, der vil sige sit job op og afprøve en virksomhedside og en mand, der gerne vil færdiggøre sin ph.d. Formålet er at undersøge, hvordan mennesker reagerer når deres materielle eksistens er sikret uden betingelser eller modydelser. Eksperimentet ’Mein Grundeinkommen’ (Min basisindkomst) beskrives i en artikel fra Kristeligt Dagblad (se kilder).
Hvem er modstanderne af borgerløn?
Generelt er fagbevægelsen skeptisk eller negativ over for borgerløn, og det samme gælder mange af de europæiske socialdemokratierne, herunder det danske, og ofte også store dele af den øvrige venstrefløj. F.eks. har man i Enhedslisten i Danmark diskuteret borgerløn, men et flertal i partiet har besluttet ikke at arbejde for borgerløn. Ofte er venstrefløjspolitikere imod borgerløn, fordi de mener, at pligter og rettigheder skal følges ad, og fordi de mener, at borgerløn kan misbruges af højrefløjen til at sænke ydelserne til arbejdsløse til et uacceptabelt lavt niveau.
Dog er der undtagelser, f.eks. den socialistiske præsidentkandidat Benoint Hamon i Frankrig, der har foreslået en form for ungdomsborgerløn i form af, at udeboende unge mellem 18 og 25 år skal have et månedligt beløb svarende til omkring 4.500 kroner ud over eventuel løn.
Hvad er de vigtigste argumenter for borgerløn?
Blandt de argumenter, som fortalere for borgerløn ofte nævner, er:
· Borgerløn vil bringe grundlæggende økonomisk tryghed for alle og vil styrke individets frihed og uafhængighed i forhold til arbejdsmarked, stat og familie.
· Borgerløn er en naturlig konsekvens af, at man i moderne samfund ikke accepterer, at nogen skal leve under vilkår, der truer deres overlevelse.
· Borgerløn ligger i naturlig forlængelse af en række andre ydelser i velfærdssamfundet, hvortil der ikke er knyttet nogen modsvarende pligt, f.eks. gratis skolegang og uddannelse, gratis sundhedsvæsen, offentlige veje og anden infrastruktur, folkepension og børnecheck.
· Borgerløn kan erstatte en række af de nuværende overførselsydelser, så man kan spare på administration af det nuværende kontrol- og aktiveringssystem.
· Borgerløn vil motivere flere til at arbejde, da det, man tjener udover borgerlønnen, ikke vil blive modregnet.
· Borgerløn vil styrke det civile samfund, fordi den vil give frihed til helt eller delvist at fravælge betalt arbejde – og i stedet bruge tid på f.eks. kunst og kultur, familieliv og deltagelse i demokratiet
· Borgerløn vil give borgerne en reel mulighed for at sige nej tak til dårlige arbejdsforhold.
Hvad er de vigtigste argumenter imod borgerløn?
Blandt de argumenter, som modstanderne af borgerløn ofte nævner, er:
· Borgerløn risikerer at underminere solidariteten i samfundet, fordi nogle vil vælge slet ikke at arbejde. Pligter og rettigheder bør altid følges ad.
· Borgerløn er økonomisk urealistisk, fordi den vil føre til uacceptabelt høje skatteprocenter.
· Borgerløn kan skabe en ny form for fattigdom, hvis ydelsen bliver sat for lavt og indføres for at skabe et billigere alternativ til velfærdsstaten. En lav ydelse vil give virksomhederne mulighed for at sænke lønningerne og slippe af med mindsteløn og overenskomster.
· Borgerløn kan skabe øgede modsætninger og splittelse mellem dem, der arbejder, og dem, der er på borgerløn, hvis en stor gruppe i samfundet kommer til at være permanent på borgerløn.
· Borgerløn fritager samfundet fra ansvaret for at tilbyde beskæftigelse, og den vil derfor især være en fordel for kreative og iværksættere, som har overskud til selv at skabe et godt arbejdsliv.
Flere af disse argumenter nævnes i artiklen "Borgerløn kan være en blindgyde" i Information (se kilder).