Fake news – falske nyheder

Hvad er misinformation og disinformation?

Ifølge professor ved Institut for Statskundskab Rebecca Adler-Nissen, som står bag forskningsprojektet ‘Digital Disinformation’ (se kilder), der er finansieret af Carlsbergfondet, er der en væsentlig forskel på misinformation og disinformation. Ifølge Adler-Nissen er misinformation kendetegnet ved ukorrekt eller upræcis information. Misinformation siger imidlertid ikke noget om afsenderens intention bag produktionen og udbredelsen af denne. Disinformation er derimod kendetegnet ved ikke blot at være ukorrekt information, men bevidst ukorrekt information. Disinformation er med andre ord produceret med henblik på at mislede, bedrage eller forvirre andre.

Hvad er falske nyheder?

Falske nyheder er i lighed med disinformation kendetegnet ved, at de med overlæg er ukorrekte eller vildledende. Det særlige ved falske nyheder er ifølge rapporten Digital Disinformation (se kilder), at denne type disinformation giver sig ud for at være journalistik, selvom de i virkeligheden er usande og opdigtede historier. Ofte bliver de udgivet på et site, der ligner det medie, de giver sig ud for at være produceret af, og spredt på de sociale medier, når brugere deler dem med venner og følgere. Men falske eller vildledende nyheder kan også finde vej til etablerede medier. De falske nyheder, der især er skadelige, er ofte karakteriseret ved at handle om en aktuel sag eller proces i samfundet, som bliver påvirket af, at den falske historie spredes: “Hvis en falsk nyhed skal have betydning, er det, fordi den går ind og påvirker en sag eller et forløb,” forklarer Ulrik Lehrmann, lektor ved Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet, i artiklen “Her er den sande historie om de falske nyheder” (se kilder).

Hvornår opstod fænomenet falske nyheder?

Den amerikanske historiker Jacob Soll, professor ved University of Southern California, mener, at falske nyheder er et gammelt fænomen, som har eksisteret, lige siden Johann Gutenberg opfandt trykpressen i 1439, hvilket gjorde det muligt at udgive og distribuere nyheder. Det fremgår af artiklen “Her er den sande historie om de falske nyheder” i Kristeligt Dagblad (se kilder). Men det er først i de seneste år, at falske nyheder for alvor er blevet et varmt debatemne, og særligt falske nyheder under den amerikanske valgkamp i 2016 satte emnet på dagsordenen verden over.

Hvor stort er omfanget af falske nyheder?

Eksperter er enige om, at falske nyheder bliver et stadig større problem, og vurderingen bekræftes af en undersøgelse foretaget af det amerikanske internetmedie Buzzfeed, der har base i New York. De har kortlagt, hvor meget henholdsvis falske og ægte nyheder blev delt i den amerikanske valgkamp i 2016. Undersøgelsen viste, at falske historier i de sidste tre måneder op til valget blev delt oftere end sande historier. Kortlægningen viste, at mens de 20 mest delte falske historier genererede 8.711.000 delinger, reaktioner og kommentarer på Facebook, havde 19 af de største nyhedssider på internettet, bl.a. The New York Times, NBC (National Broadcasting Company) og The Washington Post, i alt 7.367.000 delinger, reaktioner og kommentarer på deres 20 mest delte historier. Det kan man læse i Informations artikel “Falske nyheder bliver delt mere end sande i USA” (se kilder).

Hvem er afsendere af falske nyheder?

Ofte er det hjemmesider, der giver sig ud for at være nyhedssites, som udgiver falske nyheder. Folkene bag producerer de falske nyheder og tjener penge på at sælge Facebook-reklamer på deres sites.

Under den amerikanske valgkamp afslørede internetmediet Buzzfeed og den britiske avis The Guardian 140 politiske sites indregistreret i byen Veles i Makedonien, som efter sigende skulle rumme den største koncentration af falske sites per indbygger. De 140 sites skrev alle om det amerikanske valg – hovedsageligt positive artikler om Donald Trump. Det kan man læse i artiklen “Byen på Balkan, som bryggede falske historier til fordel for Trump” på B.dk (se kilder). Ifølge artiklen havde en lokal teenager med interesse for amerikansk politik oprettet et website, der støttede Donald Trump via offentliggørelse af sensationelle, positive historier om Trump. Andre teenagere i byen fulgte trop og lavede lignende sites, og mange begyndte at opdigte historier for at øge interessen på sociale medier. Sådan tjente de tusindvis af dollar på Facebook-reklamer på deres sites.

Hvor meget ligner falske nyheder rigtige nyheder?

Mange falske nyheder er så professionelt lavet, at de til forveksling ligner ægte nyheder udarbejdet af troværdige nyhedsmedier. Blogs og bureauer udgiver ofte de falske nyheder på hjemmesider med en url-adresse, der lægger sig meget tæt op ad det ægte nyhedsbureaus, men uden at være den samme. Det kan man læse i artiklen “Guide: Sådan spotter du de falske nyheder på nettet” på mm.dk (se kilder).

Hvordan påvirker falske nyheder befolkningens tillid til medierne?

Ifølge rapporten Medietillid, fake news og faktatjek (se kilder) tror 66 procent af danskerne på, at de nyhedstjenester, de benytter, formidler sandheden og kun bringer falske nyheder ved fejltagelser. Det betyder imidlertid også, at 20 procent af de adspurgte enten er uenige eller helt uenige i, at de nyhedsmedier, de benytter, kan betragtes som sandfærdige. 14 procent af de adspurgte har svaret, at de ikke ved, hvor troværdige de finder de nyhedsmedier, de benytter. Hele 60 procent af befolkningen tror til gengæld, at der er nyhedsmedier i Danmark, som bevidst går efter at levere fake news. Af disse 60 procent er det dog kun otte procent, som tror, der er tale om mange medier. Sagt med andre ord, så har de fleste danske mediebrugere tiltro til, at de medier, de selv benytter, ikke bringer falske nyheder. Og hvis medierne i sjældne tilfælde kommer til at bringe en falsk nyhed, så har brugerne tiltro til, at medierne ikke handlede bevidst. Tallene viser dog også, at mere end halvdelen af de danske mediebrugere tror, at der eksisterer falske medier, som bevidst går efter at levere falske nyheder.

Hvad gøres der for at bekæmpe falske nyheder?

Selvom det er vanskeligt at dæmme helt op for fake news, så udarbejdes der løbende strategier for, hvordan de kan begrænses og bekæmpes. I Danmark indbefatter det ifølge artiklen “Danmark får ny kommandocentral mod misinformation” (se kilder) bl.a. en særlig taskforce nedsat af regeringen. I lande som Tyskland og Frankrig er der lovgivning på området. Ifølge rapporten Digital misinformation: Hvordan virker det egentlig? (se kilder) kan følgende tiltag bidrage til at inddæmme fake news i Danmark fremover:

1. Flere ressourcer til samfundsvidenskabelig forskning i misinformation i Danmark.
2. En differentieret og flerstrenget antimisinformation-indsats med særlig fokus på at styrke ældre borgere.
3. Nye love og tiltag skal afveje dilemmaer mellem at sikre enkelte borgere mod misinformation og værne om ytringsfriheden.

Nyeste tiltag i kampen mod fake news er et toårigt forskningsprojekt ved navn NORDIS (Nordic Observatory for Digital Media and Information Disorder). NORDIS er et samarbejde mellem en række nordiske forskere og faktatjekkere med Aarhus Universitets DATALAB – Center for Digital Social Research i spidsen. NORDIS har ifølge artiklen “Nyt nordisk samarbejde vil bekæmpe misinformation og fake news” (se kilder) til formål at forstå, overvåge og modvirke spredningen af fake news i Skandinavien. Desuden er det håbet, at NORDIS kan bidrage med politiske anbefalinger, som lovgiverne i de skandinaviske lande kan bruge i kampen mod fake news fremover.

Hvilke motiver kan der ligge bag falske nyheder?

Motivet bag falske nyheder er ofte at præge og ændre holdninger. Men spredningen af falske nyheder handler også om penge.
Hos sikkerhedsfirmaet CSIS vurderer it-ekspert Peter Kruse, at man kan tjene op mod 50.000 kroner om måneden ved at producere falske nyheder. “Det er et område i kraftig vækst. Især i udlandet, hvor tingene lige nu går rigtig stærkt. Men vi har også haft sager i Danmark, og de viser, at der faktisk er gode og lettjente penge at hente her,” siger Peter Kruse og vurderer, at problemet er svært at komme til livs i artiklen “Falske nyheder handler lige så meget om økonomi som om holdninger” i Jyllands-Posten (se kilder). I de danske sager, han kender til, er det ofte unge, der tjener penge på at levere de falske nyheder gennem annoncenetværk.

Hvilke eksempler på falske nyheder kendes fra den amerikanske præsidentvalgkamp i 2016?

Falske nyheder spredt via sociale medier fyldte en del i den amerikanske præsidentvalgkamp, og der har under og efter valgkampen været debat om, hvorvidt falske nyheder spillede en afgørende rolle for valgets udfald. Blandt de meget delte ‘fake news’ (falske nyheder) var nyheder om, at den katolske kirkes overhoved, pave Frans, støttede Republikanernes præsidentkandidat, Donald Trump, at en FBI-agent, der havde lækket e-mails fra Demokraternes kandidat Hillary Clintons e-mailkonto, var blevet fundet død som følge af et selvmord, og at en anti-Trump-demonstrant var blevet betalt af Demokraterne for at demonstrere ved et af Republikanernes valgmøder. Endnu en falsk nyhed, der blev spredt under valgkampen, handlede om, at et pizzeria i Washington, D.C., skulle være skjulested for en pædofiliring, ledet af Demokraternes præsidentkandidat, Hillary Clinton. Den historie fik en yngre mand fra delstaten North Carolina til at troppe op på pizzeriaet bevæbnet med en riffel, fremgår det af artiklen “Undersøgelse: Tre ud af fire amerikanere faldt for falske nyheder” på DR.dk (se kilder).

Hvilken rolle har Donald Trump spillet i debatten om fake news?

En stor del af debatten om falske nyheder har handlet om den amerikanske præsident Donald Trump. Dels fordi det har vist sig, at falske nyheder med påstande om hans modkandidat Hillary Clinton blev brugt til at påvirke vælgerne under valgkampen til Donald Trumps fordel. Men også fordi Donald Trump selv flittigt har brugt begrebet til at beskylde medierne for usande påstande, når de har bragt kritiske historier, der ikke passede ham. På sin twitter profil har han flere gange anklaget medierne for at have en hadefuld dagsorden baseret på falske nyheder. F.eks. tweetede han i sommeren 2017 følgende: “De falske nyhedsmedier har aldrig tidligere taget så meget fejl eller været så beskidte. Bevidst ukorrekte historier og falske kilder, der skal underbygge deres hadefulde dagsorden,” kan man læse i artiklen “Donald Trump beskylder medier for at have en hadefuld dagsorden” i Mandag Morgen (se kilder).

Hvordan forholder amerikanerne sig til falske nyheder?

En undersøgelse, som analysebureauet Ipsos Public Affairs har lavet for det amerikanske internetmedie Buzzfeed, viser, at tre fjerdedele af de amerikanske medieforbrugere ikke kunne skelne sande nyheder fra falske under præsidentvalgkampen i efteråret 2016. I undersøgelsen blev 3.000 deltagere præsenteret for tre sande og tre falske nyheder, hvor de falske var blandt de mest delte under valgkampen. Undersøgelsen viste også, at mens Republikanerne i 84 procent af tilfældene fejlagtigt vurderede, at en falsk historie var sand, gjaldt det 71 procent af Demokraterne. Det fremgår af artiklen “Undersøgelse: tre ud af fire amerikanere faldt for falske nyheder” på DR.dk (se kilder).

Hvilke eksempler på falske nyheder har vi set i Danmark og Europa?

I juni 2015 under valgkampen til folketingsvalget dukkede en historie op på de sociale medier under overskriften “Afsløring: Thornings mand fik ferierejse betalt af den danske statskasse”. Den lignede en artikel fra Ekstra Bladet. Men Ekstra Bladets chefredaktør kendte intet til historien, som også viste sig at være falsk. Også en falsk nyhed om et overfald på færgen mellem Danmark og Tyskland spredte sig i efteråret 2015 på sociale medier. I artiklen fortalte en lastbilchauffør, at to flygtninge var blevet afsløret i at bryde ind i en bil på færgen, hvorefter de havde sparket en gravid kvinde og overfaldet hendes kæreste. Politiet afviste, at scenariet havde fundet sted. Det kan man læse i artiklen “Snydt: Falske historier der gik viralt” på DR.dk (se kilder). Begge historier havde relation til temaer, der var meget debatteret under den danske valgkamp og i befolkningen i det hele taget, idet den første handlede om troværdighed hos Socialdemokratiets formand – og hendes mand – mens den anden handlede om flygtninge og kultursammenstød, et meget debatteret emne på det tidspunkt, hvor et stigende antal asylsøgere søgte mod Danmark, hvilket skabte bekymring i store dele af befolkningen.

Hvilke falske nyheder har coronapandemien været årsag til?

Ifølge Europa-Kommissionens hjemmeside under fanen “Bekæmpelse af misinformation om coronavirusudbruddet” (se kilder) har coronapandemien budt på en bølge af misinformation, såsom farlige fuphistorier med falske påstande.

Der hersker ifølge kommissionen bl.a. falske påstande om, at det at drikke klor kan helbrede coronavirusinfektion. Det er dog stærkt vildledende, da indtagelse af klor eller ren alkohol kan være meget skadeligt. I forlængelse af denne misinformation har den belgiske forgiftningscentral registreret en stigning på 15 procent i antallet af klor-relaterede hændelser. En anden falsk påstand går på, at 5G-anlæg kan sprede virusset. Disse teorier er udokumenterede, men har ført til en række angreb på sendemaster. Der har desuden floreret en konspirationsteori om, at coronavirusset er en infektion, som er forårsaget af indflydelsesrige mennesker, der ønsker at mindske befolkningstilvæksten. Den videnskabelige dokumentation viser dog med al tydelighed, at coronavirusset er i familie med andre virusser som SARS og MERS og stammer fra dyr.

Hvordan er etablerede nyhedsmedier med til at producere vildledende nyheder?

I foråret 2019 undersøgte et ekspertpanel af forskere i journalistik de danske nyhedsmedier for såkaldt bevidst vildledning af læserne. I dagbladet Politiken kan man læse, at ni danske nyhedsmedier, ifølge forskernes vurdering, leverede vildledende nyheder. Det er særligt nye netmedier, der vildleder, konkluderede forskerne, der på Politikens foranledning havde gennemgået 250 artikler fra 15 digitale medier på baggrund af 20 kriterier for god journalistik. Ni af medierne leverer indhold af så ringe kvalitet, at panelet betegner dem som junkmedier. University of Oxford har undersøgt junk news i forbindelse med mediedækning af valgkampe i en række europæiske lande, men det er første gang, at fænomenet undersøges i Danmark. Modsat fake news er junk news sjældent det pure opspind, men en vildledende udlægning af virkeligheden.

Forskerne kaldte på den baggrund de ni medier for junkmedier, og forskerne kalder det et demokratisk problem, at medierne på falsk grundlag påvirker danskernes holdninger. “Det er reklame og propaganda forklædt som nyhedsjournalistik. Det kan være et demokratisk problem, hvis disse medier formår at påvirke danskernes holdning til bestemte politiske emner,” siger Jannie Møller Hartley, lektor og leder af Digital Media Lab på Roskilde Universitet, i artiklen “Junk news: Mange nye netmedier manipulerer, vildleder og stjæler fra andre” (se kilder).

Undersøgelsen af danskernes medievaner fra DR Medieforskning viste i 2018, at kun hver fjerde dansker selv vurderer, at han eller hun er stødt på falske nyheder, mens 68 procent af danskerne har høj eller meget høj tillid til nyhedsmedierne. I det lys bliver fake news og junkmedier endnu mere problematiske. 

Hvordan kan man skelne mellem falske og ægte nyheder?

På hjemmesiden TjekDet.dk, som mediet Mandag Morgen står bag, gennemgås nyhedsartikler, og det bliver tjekket, om en nyhed er sand eller falsk. På sitet kan man indsende artikler eller påstande i den offentlige debat for at få sandhedsværdien undersøgt, og man kan læse en guide med gode råd til, hvordan man vurderer, om en nyhed er sand. Guiden indgår i artiklen “6 gode råd: Sådan spotter du falske nyheder på nettet” på Mandag Morgens hjemmeside (se kilder). Rådene, eller spørgsmålene, du kan stille dig selv, kan bruges til at vurdere, om en nyhed eller påstand er sand eller falsk, og lyder således:

1. Kender du mediet?
2. Husk, at selvom et medie ligner et etableret medie, så kan det sagtens være svindlere, der står bag.
3. Har artiklen en mærkelig URL (www-adresse)?
4. Er der fejl og mangler? Er sprog og grammatik sjusket, og virker hjemmesiden i det hele taget mangelfuld?
5. Husk, at selv etablerede medier kan misforstå og fejlfortolke eksempelvis forskningsresultater, meningsmålinger eller andre undersøgelser og dermed utilsigtet sprede misinformation.
6. Brug din sunde fornuft. Spørg dig selv, om det virkelig kan passe, når du støder på artikler eller påstande, som ikke virker pålidelige, og tjek evt., om de findes i nogle af de anerkendte medier.

I Mandag Morgens artikel (se kilder) opfordrer Alexios Mantzarlis, leder af International Fact-Checking Network ved det amerikanske Poynter Institute for journalistik, bl.a. til, at man altid læser hele artiklen og ikke alene overskriften, før man deler artikler på sociale medier. Meget ofte deler folk nemlig uden at læse artiklen, og ud fra overskriften alene er det som oftest meget vanskeligt at vurdere, om en nyhed er ægte eller falsk.

Hvad viser undersøgelser om skoleelevers og læreres evne til at skelne falske nyheder fra ægte?

Hverken lærer eller elever kunne skelne falske nyheder fra ægte, da DR lavede en test i gymnasieklassen 3.S på Frederiksborg Gymnasium og HF i Hillerød. De blev præsenteret for et Facebook-feed med både udenlandske og danske nyheder – både sande og falske. Alle havde mellem to og otte fejl. Det resultat er i tråd med et større studie fra Stanford University, som har testet 7.000 unge i alderen 11-19 år for, om de kunne skelne, hvilke af to nyheder der var henholdsvis ægte og uægte. Over 30 procent baserede deres svar på, at den falske nyhed virkede mere ægte på grund af grafikken, kan man læse i artiklen “TEST: Kan du spotte falske nyheder på Facebook?” på DR.dk (se kilder).

Tv-indslag om fake news, og om hvor svært det kan være at se forskel på rigtige og falske nyheder. På engelsk.

Hvilken rolle spiller mediernes fokus på clickbait for udbredelse af falske nyheder?

Når medierne jagter klik på nettet med såkaldte clickbait-historier (nyheder, der lokker dig til at klikke ved enten at skjule en del af historien eller at love noget, som artiklen ikke indfrier), er de med til at gøde jorden for falske nyheder, lyder kritikken fra bl.a. unge danske studerende, der har medvirket i DR’s test af, om de kunne skelne sande fra falske nyheder. For clickbait-historier bliver ofte så kuriøse og sensationelle, at det kan være svært at vurdere, om de er ægte. På den måde er clickbait-journalistikken med til at svække dømmekraften og sløre grænsen mellem sande og falske nyheder. Det beskriver artiklen “TEST_ Kan du spotte falske nyheder på Facebook?” på DR.dk (se kilder).