Amish

Indledning

1.1.2001: Amish-folk i staten Pennsylvania,
USA. Drenge i søndagstøj.
Fotograf: Grandadam Sylvain/Polfoto

Hvide gårde med flagrende vasketøj i haverne. Hestevogne ført af mænd med fuldskæg og stråhatte. Drenge i bukser, seler og hvide skjorter hånd i hånd med piger i kjoler, forklæder og knold i nakken. Alt sammen omgivet af en forunderlig mangel på elektriske ledninger eller brummende motorstøj. 

Det, der kunne være indgangsscenen til en film om 1800-tallets Amerika, er faktisk et virkelighedsbillede fra nutidens USA. For i amish-samfundene tager man Biblen på ordet og lever uden elektricitet og andre moderne opfindelser. Et liv i fuld overensstemmelse med Gud og naturen. Men hvorfor vælger man at opretholde denne livsstil? Og hvordan forholder det traditionsbevidste amish-folk sig til den omsiggribende globalisering?

Hvad er amish-bevægelsen?

Amish-bevægelsen er en religiøs sekt, der blev grundlagt i 1693 af den schweiziske biskop Jacob Ammann. I dag eksisterer der kun amish-samfund i USA og Canada. Her lever de i små fællesskaber isoleret fra resten af samfundet (kaldet det "engelske" samfund), som de forsøger at undgå indflydelse fra. Amish-folket siger nej tak til alt det, som er symbolet på den amerikanske drøm: At enhver er sin egen lykkes smed i jagten på materielle værdier, rigdom og succes. Den livsstil opfatter amish-bevægelsen ganske enkelt som ulydighed mod Gud og lig med evig fortabelse. 

Amish-medlemmerne fører derimod en enkel, nøjsom og gudfrygtig levevis. De ernærer sig som landmænd eller håndværkere og gør en dyd ud af at leve ligesom deres forfædre gjorde det i 1600-tallets europæiske bondesamfund. Det betyder, at amish-folket undgår al moderne teknologi. Deres huse har hverken elektricitet eller indlagt vand, og de må ikke køre i bil eller tage en højere uddannelse. De afviser barnedåb (til gengæld går de ind for voksendåb) og er imod al form for militær. Et liv domineret af lydighed og troen på det evige liv med sammenholdet i familien og amish-samfundet i højsædet.

Hvordan startede amish-bevægelsen?

I 1517 chokerede Martin Luther den katolske kirkeverden med sin kritik af blandt andet kirkens handel med afladsbreve. Kirken forsøgte at stoppe Luther, men snart var en hel protestbevægelse i gang, som fuldstændig kom til at ændre synet på kirken og dens plads i samfundet. Denne bevægelse kaldes Reformationen. 

Reformationen bestod dog ikke bare af én bevægelse, men tværtimod af flere forskellige religiøse retninger. En af disse retninger var en schweizisk sekt grundlagt i 1525 ved navn anabaptisterne (gendøberne). Sekten hed sådan, fordi den mente, at dåben kun havde mening, hvis trosbekendelsen blev aflagt af et voksent menneske. Den schweiziske statskirke ville dog ikke acceptere, at anabaptisterne døbte hinanden som voksne, og i de næste årtier blev anabaptisterne derfor forfulgt og myrdet i tusindtal.

Det styrkede imidlertid kun medlemmerne i deres tro og ønske om at leve adskilt fra verdens ondskab og synd. Og da anabaptisterne nægtede at gengælde vold med vold, måtte de flygte til svært tilgængelige dale syd for Zürich for at overleve. Her levede de af at dyrke jorden, ligesom de udnævnte præster fra deres egen kreds og holdt hemmelige gudstjenester.  

Trods forfølgelsen voksede anabaptisterne i antal og spredtes i mindre grupper ud over det meste af Europa. En af disse grupper boede i slutningen af 1600-tallet i Alsace (i det nuværende Frankrig). Deres biskop Jacob Ammann (1644-1720) ønskede at indføre nye og mere strenge regler, fordi anabaptisterne efter hans mening var blevet for slappe i deres tro. Ifølge Jacob Ammann skulle Biblen efterleves til punkt og prikke, ligesom det skulle være forbudt at omgås medlemmer, som var udstødt af sekten på grund af synd. De andre anabaptister var imidlertid ikke enige med Jacob Ammann, og derfor dannede han i 1693 en ny sekt med navnet amish (afledt af efternavnet Ammann).

Hvorfor rejste amish-folket til USA?

Såvel amish-medlemmerne som anabaptisterne havde svært ved at finde den religiøse og sociale frihed, som de hungrede efter, i Europa. Mange af de religiøse mindretal satte derfor kursen mod Den Nye Verden, Amerika. 

I 1681 havde engelske William Penn oprettet kolonien Pennsylvania i Amerika. Penn tilhørte den lille religiøse gruppe, kvækerne, og havde indrettet sin koloni som et "helligt eksperiment", hvor enhver nationalitet og tro var velkommen. Hovedbyen døbte han Philadelphia, som betyder broderkærlighed.  

De fleste amish-medlemmer immigrerede til Amerika mellem 1727-1770, og i 1737 grundlagde de deres første to amish-kolonier i Pennsylvania. Begge kolonier måtte imidlertid opgives på grund af indianeroverfald og dårlige vejr- og jordforhold, men de overlevende slog sig ned sammen med nye amish-immigranter. I slutningen af 1800-tallet var der omkring 5.000 amish-medlemmer bosat i Amerika fordelt i blandt andet Pennsylvania, New York, Illinois, Indiana, Iowa, Missouri og Ohio.