Bermuda Trekanten - historisk baggrund

bibliotekar Richard Juhre, Silkeborg. 2000
Main image
Galethea 3 Ekspeditionen, som befandt sig på det tunge krigsskib Vædderen, var tæt på en skypumpe i Bermudatrekanten i Sargassohavet Langfredag i 2007.
Galethea 3 Ekspeditionen, som befandt sig på det tunge krigsskib Vædderen, var tæt på en skypumpe i Bermudatrekanten i Sargassohavet Langfredag i 2007.
Foto: Henning Bagger / Scanpix

Indledning

Begrebet Bermuda Trekanten pirrer manges nysgerrighed og appellerer til den mere eller mindre udtalte interesse for det mystiske, som mange mennesker nærer. Derfor er Bermuda Trekanten lige så sejlivet en myte som for eksempel søslangen i Loch Ness og UFO'erne. Mystiske eller uforklarlige gåder som disse lader sig ikke afvise. Ingen vil kunne komme med en naturlig forklaring, der definitivt løser disse gåder. I folks bevidsthed vil der altid sidde en snert af tvivl. Det kunne jo være...

Bermuda Trekanten er et havområde, der er blevet almindelig kendt for at være et ekstremt farligt farvand med mange og ofte hurtigt opstående storme.

Artikel type
faktalink

Introduktion til Bermuda Trekanten

Print-venlig version af dette kapitel - Introduktion til Bermuda Trekanten
Det er almindelig kendt, at en trekant markerer en advarsel forude, når man
kører bil. I det skrevne ords verden og når det drejer sig om pseudovidenskabelig
litteratur, og i særdeleshed fra triangulister, så betyder en trekant: Pas på, vilde
spekulationer i vente!
Willy Wegner

Hvorfor er Bermuda Trekanten interessant?

Begrebet Bermuda Trekanten pirrer manges nysgerrighed og appellerer til den mere eller mindre udtalte interesse for det mystiske, som mange mennesker nærer. Derfor er Bermuda Trekanten lige så sejlivet en myte som for eksempel søslangen i Loch Ness og UFO'erne.
Mystiske eller uforklarlige gåder som disse lader sig ikke afvise. Ingen vil kunne komme med en naturlig forklaring, der definitivt løser disse gåder. I folks bevidsthed vil der altid sidde en snert af tvivl. Det kunne jo være...

Hvad er Bermuda Trekanten?

Bermuda Trekanten er et havområde, der er blevet almindelig kendt for at være et ekstremt farligt farvand med mange og ofte hurtigt opstående storme. Inden for dette område hævdes det, at der i årenes løb er forsvundet specielt mange skibe og fly. Kendetegnende for disse forsvindinger er den omstændighed, at der kun yderst sjældent er fundet vragrester. Dette har ført til gisninger og mytedannelser om, at området er hjemsted for særlige parapsykologiske fænomener.
Mange har søgt at forklare disse fænomener, og i den forbindelse har kendsgerninger sjældent været til besvær. Den ene forfatter har søgt at overgå den anden, og end ikke fantasien synes at kunne sætte grænser for de forklaringer, der er blevet bragt til torvs. Kun meget få er gået seriøst til opgaven. Fælles for de fleste er den omstændighed, at den ene skriver af efter den anden og krydrer teksten med lidt mere fri fantasi. Men dokumentation og kildehenvisninger leder man forgæves efter.

Hvor ligger Bermuda Trekanten?

Bermuda Trekanten er det område, der ligger inden for trekanten Florida, Bermuda-øerne og Puerto Rico. Området er placeret i den vestlige del af Atlanterhavet og omfatter en del af Sargassohavet, der har havdybder ned til 7.000 meter.
Sargassohavet er kendt som et farligt farvand med hyppige storme. Til gengæld er der inde i området ingen havstrømme, mens det er omgivet af en cirkelformet strøm skabt af passatvinden. Området er præget af høj fordampning og ringe nedbør. Der er næsten ingen planktonproduktion, men havet er dækket af flydende sargassotang. Sargassohavet er især kendt for at være gydeplads for både den amerikanske og den europæiske ål (2)

Hvem opfandt Bermuda Trekanten?

Bermuda Trekanten blev opfundet i 1964 af Vincent Gaddis, der i det amerikanske ugeblad Argosy skrev en artikel om det dødbringende område. Det var således Gaddis, der afstak grænserne for området. Andre forfattere har forsøgt at modificere disse grænser, men det er Gaddis´ afstukne grænser, der har overlevet som de autoritative.
På dansk har Gaddis fået udgivet bogen "Sidste nyt om ufo", og i denne præsenteres han som "en velfunderet og uhyre vidende forsker". Dette skal man ikke lade sig forvirre af. I alt fald er det ikke den første karakteristik, der falder i tankerne, når man skal beskrive en mand, der har gjort sig til talsmand for en teori om, at ufoer i virkelighedn er en slags atmosfæriske fisk, der hører til vor klodes fauna.
I 1965 fulgte Gaddis sagen op i bogen "Invisible Horizons". Denne bog rummer omtale af flere ulykker og området kaldes her Dødens Trekant (1)

Hvem forfulgte myten om Bermuda Trekanten?

Inspireret af den amerikanske ubåd Scorpions forlis i 1968 udgav John Wallace Spencer i 1969 bogen "Limbo of the Lost", der handler om Bermuda Trekanten.
Den omstændighed, at Scorpion forliste nær Azorerne og altså uden for trekanten, fik Spencer til at udvide trekantens område, så det blev otte gange større.
Foruden Bermuda Trekanten var Spencer også interesseret i ufoer, og i bogen får han sammenkoblet disse interesser. Det var således Spencer, der lancerede den forklaring, at de forsvundne skibe og fly var blevet bortført af ufoer (1)

Hvem slog myten om Bermuda Trekanten fast?

Det store gennembrud på verdensplan for myten om Bermuda Trekanten fandt sted i 1974, da Charles Berlitz udsendte bogen "The Bermuda Triangle".
Berlitz havde tidligere skrevet en bog om fortidsgåder samt en bog om Atlantis. Lige som det var lykkedes Spencer at inddrage sin ufo-interesse i sagen om Bermuda Trekanten, lykkedes det for Berlitz at få inddraget Atlantis.
Berlitz bog er skrevet i en sensationspræget stil med utallige gentagelser men også med utallige fejl og vidtløftige gisninger (1)

Hvem har imødegået myten om Bermuda Trekanten?

På baggrund af de mange beretninger om uforklarlige hændelser i Bermuda Trekanten påtog en referencebibliotekar ved Arizona State University, Larry Kusche, sig at se nærmere på baggrunden for disse beretninger. Kusche offentliggjorde i 1975 sine undersøgelser i bogen " The Bermuda Triangle Mystery - Solved".
I bogen påviser han, at ingen af de mange triangulistiske skribenter har undersøgt deres kilder, og at en tredjedel af de mange beretninger har fornuftige og naturlige forklaringer. For hovedparten af de resterende hændelser gælder det, at det ikke er muligt at komme med et bud på en forklaring, fordi der simpelt ikke eksisterer noget kildemateriale (1)

Hvor farlig er Bermuda Trekanten?

Der er ingen tvivl om, at de klimatiske forhold i Bermuda Trekanten kan gøre det til en særdeles tvivlsom fornøjelse af besejle farvandet i dette område, men noget tilsvarende kan siges om mange andre farvande.
I april 1975 udsendte forsikringssammenslutnningen Lloyd's i London således en erklæring, hvori det konstateres, at på verdensplan var 428 fartøjer blevet rapporteret savnede siden 1955. Der var dog intet belæg for den påstand, at Bermuda Trekanten havde ansvaret for en speciel stor andel af de savnede. Med andre ord var Bermuda Trekanten ikke farligere at besejle end så mange andre havområder (3)
Tilsvarende kunne den amerikanske kystvagt fortælle, at i året 1975 var 21 fartøjer forsvundet sporløst ud for den amerikanske kyst, men af disse var kun fire forsvundet i Bermuda Trekanten. Dette tal var rent faktisk lavere, end man kunne forvente.
Ligeledes var det i perioden 1967-1977 ikke gået et eneste passagerfly tabt i området, hvilket giver en langt højere flysikkerhed end over det amerikanske fastland (1)

Hvad skal man tro?

Når en forfatter ikke anfører kildehenvisninger i sit værk, er det ikke nødvendigvis et bevis på, at værket er upålideligt, men i sådanne tilfælde bør man være på vagt.
Hvad angår Berlitz kan de fleste sikkert finde ud af at sige fra over for mange af de overnaturlige forklaringer, som han præsenterer, men at selve listen over forsvundne fartøjer og fly er upålidelig, har den almindelige læser ingen mulighed for vurdere. Det er trods alt denne liste, der er baggrunden for al tale om Bermuda Trekanten som et specielt farligt område.
Men listen står ikke til troende. En del hører slet ikke hjemme i Bermuda Trekantens havområde og andre synes frit opfundne. Det er eksempelvis tilfældet for den norske fragter Stavanger, der i 1931 forsvandt i området med 43 ombordværende. Mærkværdigvis har ingen i Norge nogensinde savnet dette fartøj. Det skyldes den ganske enkle omstændighed, at skibet aldrig har eksisteret (4) 

Berømte hændelser

Print-venlig version af dette kapitel - Berømte hændelser
Et nærmere studium af begivenhederne i Trekanten viser blot, at den stærke
trafik, de meget specielle omgivelser og de vejrmæssige forhold på disse breddegrader
tilsammen danner den perfekte kulisse for tilsyneladende overnaturlige hændelser af
enhver art. Men det viser også, at vor klode rummer visse kræfter, som kan fordreje eller
totalt forandre virkeligheden, sådan som vi opfatter den med alle vore sanser
David Group, psykolog med hang til det overnaturlige

Hvad sker der i Bermuda Trekanten?

Mange påstår at have været udsat for uforklarlige hændelser i Bermuda Trekanten. Det drejer sig om en bred vifte spændende fra, at instrumenter har opført sig unormalt til opskydende vandstråler og mystiske tåger.
Disse enkeltstående påståede oplevelser er vanskelige at forholde sig til, da de sjældent kan dokumenteres. I stedet har den brede interesse samlet sig om skibes og flys forsvinden i området.

Hvem oplevede Bermuda Trekanten først?

Selv om Bermuda Trekanten først fik sit navn i 1964, har triangulister gjort opmærksom på, at allerede på den først kendte sejlads i området oplevede søfolkene ting, som fik dem til at udsprede myten om, at stedet rummede mystiske fænomener.
I 1492 var Columbus på stedet i sin søgen efter det, som man troede var Indien. Han undrede sig naturligvis over, at han kunne blive ved med at sejle rundt i tang og søgræs uden at kunne se land. Heller ikke kompasset opførte sig normalt, da nålen ikke pegede direkte mod Nordstjernen. Det mest mærkelige var dog, at han en aften et par dage før han fik landkending, så et lysskær i horisonten. Han fik fat i én af sine mænd, der kunne bekræfte observationen, men en tredje kom for sent. Pludselig var lyset borte.
Der er fremkommet flere teorier om dette mystiske lys. Det kan have været et synsbedrag som følge af ønsketænkning i mændenes længsel efter land. Nogle har foreslået et tidligt eksempel på en UFO, andre et meteornedslag og atter andre mener, at der var tale om en indfødt i en båd, der svingede en fakkel. Endelig har en marinebiolog foreslået, at det kunne være tale om den atlantiske ildflues parringsdans, der finder sted nogle få øjeblikke under vandoverfladen (1)

Hvad forsvinder i Bermuda Trekanten?

I Bermuda Trekanten forsvinder både skibe og fly. Det vil sige, at fly styrter ned og at skibe forliser. Det er der ikke noget mærkeligt i, når man betænker områdets ofte kraftige uvejr og den store trafik af ikke mindst mindre både. Det ville have været mere mærkeligt, hvis dette område havde en specielt ringe ulykkesgrad.
I opfølgeren til sin første succesbog om Bermuda Trekanten opstiller Charles Berlitz en liste på 145 tilfælde af forsvundne skibe og fly i Bermuda Trekanten i perioden 1800 til 1978. Listen er langt fra troværdig, men den rummer dog en del eksempler på forlis, der på grund af forskellige omstændigheder har påkaldt sig særlig interesse.
Nogle af disse omtales kort nedenfor (2)

Hvad skete der med Mary Celeste i 1872?

I forbindelse med Bermuda Trekanten omtales ofte det måske mest berømte spøgelsesskib, Mary Celeste.
Den 100 fod lange brigatine Mary Celeste blev i 1872 bordet af besætningen på Dei Gratia efter at den havde undret sig over skibets usikre kurs og efter forgæves at have prajet det. De to skibe havde en uge tidligere ligget side om side ved kajen i New York.
Ombord på Mary Celeste fandt man ikke et eneste levende væsen. Proviant og personlige ejendele var i skønneste orden, og selv logbogen var til stede. Men skibets jolle var borte, og det samme var kaptajnens sekstant, kronometer og navigationstabeller foruden skibets papirer.
Besætningen var tydeligvis gået i redningsbåden i stor hast, men hvorfor det sødygtige skib var blevet forladt, får man aldrig at vide, idet besætningen aldrig kom i land.
Gætterier har derfor været mange. Den mest plausible forklaring er knyttet til skibets last. Mary Celeste sejlede nemlig med en last af alkohol. Hvis der har været en mindre brand eller eksplosion i lasten, kan kaptajnen af frygt for en større eksplosion have evakueret skibet i hast. Da sejlene ikke var rebet, har man fra jollen ikke haft mulighed for at nå frem til skibet igen, selv om man har været klar over, at faren var drevet over.
Dei Gratia tog det forladte skib som prise og sejlede det til Gibraltar. Mary Celeste endte som vrag i 1885, da det løb på et rev ud for Haiti.
Problemet med at sætte Mary Celeste i forbindelse med Bermuda Trekanten er den omstændighed, at skibet blev bordet nord for Azoerne og altså langt fra det trekantede farvand (3)

Hvad skete der med Atalanta i 1880?

Den 31. januar 1880 forlod det engelske skoleskib, Atalanta, Bermuda for at sejle tilbage til Portsmouth i England. Skibet havde en besætning på 290 kadetter og officerer og nåede aldrig sit bestemmelsessted. I begyndelsen af april nærede man frygt for skibets skæbne, og andre skibe blev bedt om at holde udkig efter Atalanta, som måske blot var tvunget ud af kurs af de kraftige storme, der havde hjemsøgt farvandet i februar og marts. Man fandt dog aldrig skibet og kender derfor ikke grunden til dets forlis.
Når Atalanta henregnes til gåden om Bermuda Trekanten skyldes det utvivlsomt det store antal omkomne. Sandsynligvis er skibet forlist uden for trekanten, da kun en brøkdel af skibets rute faldt inden for dette område.
Man ved heller ikke, om der blev fundet spor af skibet. Der blev fundet en del vragrester efter stormene, men ingen af disse kunne med sikkerhed henføres til Atalanta. På den anden side kan det heller ikke afvises (4)

Hvad skete der med Cyclops i 1918?

Under første verdenskrig, i marts 1918, forsvandt den amerikanske flådes kulforsyningsskib, Cyclops, på vej fra Barbados til Norfolk i Virginia med en ladning mangan. Ingen aner, hvad der blev af skibet og dets 306 ombordværende, og man har aldrig fundet vragdele. Der er derfor frit slag for teorier om skibets skæbne. Berlitz afviser, at der kunne være tale om en tysk mine eller en tysk torpedo. I stedet mener han, at skibet enten blev bortført af sin tyskfødte kaptajn, eller at det blev bombesprængt af tyske agenter, der havde anbragt bomber i lasten.
For en ordens skyld nævner Berlitz dog også den mulighed, at skibet kan være forlist fordi lasten havde forskubbet sig. Denne forklaring synes at være den mest sandsynlige, idet Cyclops rent faktisk løb ind i en gevaldig storm. På grund af krigen, blev der aldrig afholdt søforhør. Derfor blev oplysningerne om denne storm aldrig offentlig kendt.
Cyclops forlis er det, der har medført flest tab af menneskeliv i forbindelse med Bermuda Trekanten (4,5,6)

Hvad skete der med Spray i 1909?

I 1909 forsvandt sejlsportsmanden Joshua Slocum med sin slup, Spray, i farvandet ud for Miami. Han sejlede alene, og ingen kender omstændighederne omkring hans forsvinden.
Når denne forsvinden ikke er gået i glemmebogen, skyldes det, at Slocum var en verdensberømt sejlsportsmand. I en alder af 51 år havde han i årene 1895-1898 som den første nogensinde gennemført en verdensomsejling alene mand.
På grund af Slocum's kvaliteter som søsportsmand hælder nogen til den antagelse, at han er blevet sejlet ned af et større skib, hvilket ikke var helt usædvanligt på den tid. Andre mener, at han omsider har mødt den storm, der kunne knække ham. Endelig er der dem, der mener, at hans endeligt har forbindelse med hans helbred. Han var ikke længere nogen ung mand, og han skal efter sigende have indrømmet, at alderen var begyndt at plage ham, og at han flere gange havde været ude for blackouts.
Endelig var der onde tunger, der påstod, at Spray ikke længere levede op til den standard, man ville forvente at finde hos en berømt søfarer. Skibet var simpelt hen nedslidt og muligvis ikke længere tilstrækkelig sødygtigt til at klare farvandet i Bermuda Trekanten (1,4)

Hvad skete der med Flight 19 i 1945?

Det mest berømte forsvindingsnummer og det, der lagde grunden til myten om Bermuda Trekanten, fandt sted i 1945. Fem torpedobombemaskiner af typen Navy Grumman TBM-3 Avenger, der udgjorde gruppen Flight 19, var på en øvelsesflyvning, der var planlagt til at vare to timer. Flyene var startet fra deres base i Fort Lauderdale i Florida men vendte aldrig tilbage.
Da flyene efter tidsplanen burde være under indflyvning modtog basen en nødmelding fra gruppelederen, der havde mistet orienteringen og ikke anede, hvor han befandt sig. Forbindelsen var dårlig og blev blandt andet generet af den cubanske radio. På basen hørte man, at gruppelederen overlod kommandoen til en anden pilot.
Triangulister har gjort et stort nummer ud af, at gruppelederen skal have meddelt sin gruppe, at de ikke skulle følge ham, hvilket skulle være en følge af et syn af noget overnaturligt. Dette har dog ikke noget på sig.
Det ligger fast, at gruppelederens kompas var i uorden, og at han derfor mistede orienteringen. Han var ikke kendt i området, og han nægtede at følge kontroltårnets anmodning om at skifte radiofrekvens. Det skyldtes, at han var bange for at miste radioforbindelsen med sin gruppe. Havde han skiftet frekvens, ville man muligvis fra jorden have kunnet dirigere ham i den rigtige retning.
Årsagen til de fem flys forsvinden er utvivlsomt, at de løb tør for brændstof, og derfor styrtede ned eller forsøgte at nødlande på vandet (4,7)

Hvad skete der med Martin Mariner i 1945?

Med til at øge mystikken om Flight 19's forsvinden er den omstændighed, at ét af de eftersøgningsfly, der gik på vingerne for at lede efter de fem forsvundne fly, også forsvandt sporløst.
Der var tale om en Martin PBM-5 Mariner, et bombefly med en besætning på tretten mand. Basen mistede radiokontakten med flyet efter blot tyve minutter, så nu havde man pludselig et fly mere at lede efter.
Man regner med at Martin Mariner var udsat for en eksplosion i luften, enten fordi én af de ombordværende har tændt sig en cigaret eller på grund af en gnist fra en anden kilde. Flytypen gik under øgenavnet 'den flyvende gastank', fordi der ofte var eksplosive dampe i kabinen.
I alt fald observerede man en eksplosion i den mørke, stormfulde nat på det sted, hvor flyet efter beregninger ville befinde sig på det givne tidspunkt (4)

Hvad skete der med DC-3 i 1948?

Et af de forsvindingsnumre i Bermuda Trekanten, der tilsyneladende hersker mest mystik omkring, indtraf meget tidligt om morgenen den 28. december 1948, hvor et chartret passagerfly under indflyvning til Miami pludselig forsvandt.
Flyet kom fra San Juan, hvor passagererne havde været på juleferie. Vejret var klart, og klokken 4.13 meddelte piloten, at han befandt sig 50 miles syd for Miami, at han kunne se lysene i Miami og afventede landingsinstrukser. Siden hørte man intet fra flyet, og til Miami nåede flyet aldrig.
Flyets forsvinden er af triangulister blevet taget som et bevis på, at et fly kan forsvinde op i den blå luft, men selv om man ikke med sikkerhed kan afgøre, hvorfor flyet forulykkede, kan man godt komme med bud på en forklaring.
Som så mange andre myter i relation til Bermuda Trekanten, er myten om det forsvundne fly krydret med fri fantasi. Eksempelvis er det urigtigt, at piloten meddelte, at han kunne se lysene i Miami. Piloten meddelte, at han befandt sig 50 miles syd for Miami, men det behøver ikke at være korrekt. Flyet kan meget vel være kommet ud af kurs på grund af en vindændring. Der blev udsendt en radiomeddelelse om denne ændring over radioen, men man ved ikke, om denne meddelelse blev modtaget i flyet.
Til gengæld ved man, at flyet havde problemer med det elektriske system. Ved landingen i San Juan blev det konstateret, at flyets batterier var defekte og manglede vand. I stedet for at vente på, at batterierne blev udskiftet, insisterede luftkaptajnen på, at der blot blev hældt vand på. Det elektriske system blev ikke repareret.
Det er rimeligt at tro, at flyet er løbet tør for brændstof og er styrtet ned (4,5)

Hvad skete der med Marine Sculptur Queen i 1963?

I 1963 forliste det 425-fods store fragtskib, Marine Sculptur Queen, og hele besætningen på 39 mand omkom.

Når dette skib medtages i litteraturen om Bermuda Trekanten, er der atter tale om en tilsnigelse. For det første forsvandt skibet ikke inden for trekanten, og for det andet blev der fundet spor efter skibet. Det må være skibets størrelse, der her synes at være interessant. 

Skibet var på vej fra Beaumont i Texas til Norfolk i Virginia. Det nåede aldrig at passere syd om Florida og forliste således i Den Mexicanske Golf. Skibets skæbne kendes ikke, men på ulykkestidspunktet var det ude i meget hårdt vejr. Dette kan have fået skibet til at brække midt over efter at være blevet fanget af en forkert sø. Skibet var på vej fra Beaumont i Texas til Norfolk i Virginia. Det nåede aldrig at passere syd om Florida og forliste således i Den Mexicanske Golf. Skibets skæbne kendes ikke, men på ulykkestidspunktet var det ude i meget hårdt vejr. Dette kan have fået skibet til at brække midt over efter at være blevet fanget af en forkert sø.

På den anden side kan man ikke udelukke, at det er forlist på grund af en eksplosion i lasten. Denne bestod nemlig af 15.200 tons smeltet svovl, og gasser herfra kan være blevet antændt. Officielt betragter man dog denne mulighed som ringe På den anden side kan man ikke udelukke, at det er forlist på grund af en eksplosion i lasten. Denne bestod nemlig af 15.200 tons smeltet svovl, og gasser herfra kan være blevet antændt. Officielt betragter man dog denne mulighed som ringe (4)

Hvad skete der med Scorpion i 1968?

I det tidlige forår i 1968 deltog den amerikanske atomubåd, Scorpion, i en flådeøvelse i Middelhavet. Da øvelsen var ovre, satte den i maj kursen mod USA. Den 21. maj dykkede den ud for at sende en rutinemæssig melding til sin base i Norfolk. Ubåden befandt sig da cirka 50 miles syd for Azorerne og forventede at anløbe basen seks dage efter. Men ubåden kom aldrig hjem med sine 99 ombordværende.
I slutningen af oktober blev vraget af Scorpion lokaliseret på havbunden cirka 400 miles sydvest for Azorerne, men man har aldrig fundet forklaringen på forliset.
Den officielle teori går ud på, at en torpedo er eksploderet under arbejdet med at befri den fra det afskydningsrør, hvori den havde sat sig fast.
Triangulister har søgt at kaste mystik over et nødopkald fra ubåden, som kom fra en position langt fra ulykkesstedet, men positionen blev aldrig fastslået. Desuden kan der have været tale om et reciprokt signal, det vil sige et gensidigt tilbagevisende signal, der kom fra en position 180 grader fra det sted, hvor det tilsyneladende blev sendt. Noget sådant er ganske almindeligt, når man anvender roterende antenner for at få et klarere signal.
Denne påståede mystik og så den omstændighed, at det ikke er hver dag, den amerikanske flåde mister en atomubåd, er utvivlsomt årsagen til, at Scorpion ofte sættes i forbindelse med Bermuda Trekanten. Scorpion forulykkede langt borte fra trekanten og burde som mange andre af de ofte fremdragne forlis slet ikke medtages (1,8)

Hvad skete der med Saba Bank i 1974?

I 1974 forlod den 54 fod lange yacht Saba Bank Bahama for at gå på prøvesejlads til Miami med en besætning på fire mand. Båden var supermoderne og var specialbygget til chartertogter med svømmedykkere. Den var udrustet med det nyeste sikkerheds- og radioudstyr, men alligevel forsvandt den sporløst uden at have udsendt nødsignaler.
I 1974 var debatten om Bermuda Trekanten på sit højeste, og måske derfor har Saba Bank været unødigt meget omtalt.
Der findes intet belæg til støtte for nogen forklaring på bådens forsvinden. En eksploderet brændstoftank er en lige så sandsynlig forklaring som at båden blev bordet af pirater. Alligevel er det den sidste mulighed, der har samlet flest tilhængere. Det er sket ud fra den enkle kendsgerning, at en så ny og veludstyret båd ville være en lækkerbisken for eksempelvis narkotikasmuglere. En udsat dusør bragte hverken oplysninger om bådens skæbne eller vragrester for dagens lys (1,9)

Hvad skete der med DC-3 i 1978?

Tredive år efter, at den af triangulister påståede mystiske forsvinden af et DC-3 fly over Bermuda Trekanten, gentog historien sig. Denne gang var der mere grund til at undre sig.
Et DC-3 fly havde fået tilladelse til at flyve fra Fort Lauderdale i Miami til Cuba for at hente et selskab, der havde været på besøg på øen.
Vejret var fremragende, og flyet nåede så tæt på Cuba, at man herfra havde radarkontakt med det. Man konstaterede, at flyet lå en smule til højre for sin kurs. Men pludselig var den lysende prik på radaren væk. Flyet var forsvundet.
Der blev øjeblikkelig iværksat en storstilet eftersøgning, og inden for den første time overfløj man det område, hvor flyet var forsvundet, men man fandt aldrig noget spor.
Man har ingen forklaring på denne flyulykke. Formodningen om, at flyet blev offer for sabotage, har næppe noget på sig. En spansktalende mand ringede til et nyhedsbureau og hævdede, at flyet var blevet sprængt i luften af terroristorganisationen Hijos De La Estrella Solitaria, Den Ensomme Stjernes Sønner, som han repræsenterede.
Mod denne teori taler, at for det første har ingen hverken før eller senere hørt om denne organisation. For det andet ville en bombesprængning have bevirket, at der havde været vragdele af finde på havet (10) 

Illustrationer

Under illustrationer henvises til enkelte billeder på Internettet som for eksempel en tegning eller et foto. Samlinger af illustrationer som for eksempel gallerier skal findes under videre links. Billederne er udvalgt efter søgning på Internettet for at supplere og/eller visualisere faktaoplysningerne.

Cyclops. How stuff works. (Konstateret utilgængelig 2020-04-29)
Fotografi af kulforsyningsskibet Cyclops i Hudsonfloden 1911. 

Krystek, Lee: Five Avengers. The Museum of Unnatural Mystery.
Fotografi af fem fly af typen Navy Grumman TBM-3 Avenger i luften. Det var sådanne fly, der udgjorde Flight 19.