Hvordan begyndte fjernsynet?
“Godaften, det er fjernsynet”. Med de ord indledte skuespilleren Lily Broberg den første tv-udsendelse den 2. oktober 1951. Det var 26 år efter, at Statsradiofonien var blevet oprettet som et forsøg på at samle de mange radioamatører under ét og dermed opnå kontrol med, hvad der blev sendt.
I 1959 tog Statsradiofonien navneforandring til Danmarks Radio, og samme år blev tv indføjet som en del af den nye radiolov. Fra fjernsynets forsøgsperiode i begyndelsen af 1950’erne og frem til 1988, hvor TV2 kom på banen, var Danmarks Radio ene om at producere fjernsyn i Danmark. I begyndelsen blev der kun sendt tre aftener om ugen, hvor man skulle dække alle interesseområder.
Hvordan startede afdelingen for tv-fiktion?
Radioen fik sin første underholdningsafdeling – den Dramatisk-Litterære Afdeling – i 1948. Den skiftede senere navn til Teater- og Litteraturafdelingen i 1959, hvor tv i samme forbindelse blev indsluset. Efterhånden blev radiodramaet accepteret som kunstform, og samtidig var tv blevet betydningsfuldt nok til at få sin egen afdeling i 1964. TV-Teaterafdelingen gennemgik en række navneskift til TV-Fiktion i 1989 og endelig i 1994 til dens nuværende navn, TV-Drama.
Hvornår blev det første tv-fiktion sendt?
Fiktion har spillet en rolle siden fjernsynets start. Faktisk blev der allerede på premiereaftenen i 1951 opført et par scener fra skuespillet “Harlekins tryllestav”. Repertoiret i 1950’erne bestod primært af klassiske dramaer overført direkte til skærmen. Det var først senere, at man begyndte at bearbejde stykkerne og indspille dem til TV-teatret, fordi det på grund af tekniske mangler kun kunne lade sig gøre at sende direkte udsendelser eller filmede stykker. Tv-redigering var først mulig fra 1959. Både det moderne realistiske tv-spil og føljetonen slog igennem i 1960’erne, men det overhalede snart det traditionelle tv-teater, der kun har overlevet i form af få filmede transmissioner.
Hvornår blev den første danske tv-serie sendt?
“Regnvejr og ingen penge” fra 1965 var den første egentlige tv-serie. Manuskriptet til den fire afsnit lange serie var forfattet af Henning Ipsen og bød på en realistisk hverdagshistorie om en børnerig bornholmsk familie lige efter befrielsen i 1945. Blandt de medvirkende var Jens Østerholm, Kirsten Søberg, Agnete Didrichsen, Helle Hertz og Peter Steen. Serien blev instrueret af Gabriel Axel, der har instrueret over 60 tv-spil.
Hvordan har udviklingen været efter monopolbruddet?
Med TV2’s oprettelse i 1988 skete der et skift. Mængden af tv-drama blev øget, og serier vandt frem på bekostning af tv-spillet. Afsnit på en halv eller en hel time blev normen, fordi de passede godt ind i den nye slot-struktur. Det vil sige en inddeling af programfladen i kasser, hvor man via programsammensætningen forsøger at skabe et flow, der fastholder seeren på kanalen.
Det ses især søndag klokken 20, hvor man sender en tv-serie, der umiddelbart afløses af tv-avisen. Konceptet er, at det ene kvalitetsprogram skal afløse det andet i en naturlig overgang. I takt med denne udvikling forsvandt den psykologiske realisme side om side med socialrealismen, der havde sin storhedstid med Leif Panduros tv-stykker i 1970’erne. Det banede vejen for nye genrekombinationer; det historiske drama blev blandet med eventyr, melodrama og krimi.
Medieforsker og lektor Gunhild Agger fra Aalborg Universitet konkluderer i bogen “Dansk tv – underholdning og arvesølv” (se kilder), at tv-drama beholdt tre hovedfunktioner fra tiden før monopolbruddet og i tiden efter, nemlig:
· tv-drama som en del af ambitionen om at præsentere danske produktioner for et stort dansk publikum.
· tv-drama som fortolker af nutidige og historiske erfaringer.
· tv-drama i rollen som kalender i seernes hverdag forstået som et pejlepunkt, man indretter dagen efter.
Hvad er tv-seriens golden-age?
Golden-age er den betegnelse, som Pernille Nordstrøm i bogen “Fra Riget til Bella” (se kilder) bruger om de sidste knap 20 år, startende med Lars Von Triers “Riget” fra 1994, hvor samspillet mellem forfattere, producenter, filmhold og skuespillere har fungeret optimalt, samtidig med at seerne har taget serierne til sig. Hun mener, at udviklingen frem mod en golden-age for tv-serien startede allerede ved monopolbruddet i 1988. De mange nye kanaler skabte en konkurrencesituation, der gjorde, at kanalerne måtte profilere sig på kvalitet.
Her skiftede DR holdning til tv-fiktion. Den nyskrevne danske dramatik kom til, og ud gik det gamle finkulturelle repertoire. Det kunstneriske ambitionsniveau steg, en udvikling der tog fart med “Taxa” i 1997. Serierne blev et stærkt kort i kampen om seerne. DR’s konkurrenter er primært TV2, TV2 Zulu og TV3, der alle køber deres serier af produktionsselskaber.
