Essayanalyse

Hvad er et essay?

Et essay er en kortere tekst, hvor forfatteren med udgangspunkt i sig selv reflekterer over et større eller mindre tema. Det kan være fuglene i haven, krigen på Balkan eller måden, samfundet er skruet sammen på. Formen er personlig og stilen fri. Teksten er ikke bundet af argumentation som anden sagprosa og skal ikke overbevise læseren om noget, men i stedet opmuntre læseren til at reflektere over det tema, essayet behandler. Tilgangen til det givne emne er åben og spørgende, og essayet rummer ikke nødvendigvis svar på de spørgsmål, det stiller. Essayet udspringer af og vækker undren og er et forsøg på gennem refleksion at opnå erkendelse om et bestemt emne. Med sit personlige afsæt er essayet en intim genre, der inviterer læseren indenfor.  

Essayet ligger tæt op ad andre genrer og befinder sig et sted mellem fiktion og sagprosa. Fra fiktionen har essayet en mere fri og personlig sprogbrug, og fra sagprosaen har essayet behandlingen af et konkret emne. I nærheden af essayet finder man klumme, kronik, dagbog, selvbiografi, litterær artikel og reportage. Til fælles med f.eks. selvbiografien har essayet en overensstemmelse mellem forfatter og tekstens jeg. Sammenlignet med kronikken som genre, er kronikken mere aktuelt funderet og har et mere samfundsmæssigt sigte end essayet.  

Hvad er essayets historie?

Ordet essay stammer fra det franske essai, der betyder forsøge eller afprøve. Historisk set stammer essayet fra 1500-tallet, hvor den franske filosof Michel de Montaigne i perioden 1580-88 udgav ”Essais de Michel de Montaigne”. Disse fire bind essays anses for genrens oprindelige udtryk. Essayet var i sin grundtanke et udtryk for renæssancens humanisme og en idé om at lade individet forsøge at forstå og udforske verden.

I Danmark er forfatteren Ludvig Holberg kendt for at have skrevet essays i slutningen af 1700-tallet, men det var i høj grad Georg Brandes, der reformerede genren i Danmark i slutningen af 1800-tallet. Andre danske forfattere, der har skrevet essays, er bl.a. Johannes V. Jensen, Knud Sønderby, Hans-Jørgen Nielsen, Suzanne Brøgger og Carsten Jensen. 

Hvilke generelle genretræk har essayet?

· Sproglig frihed. Sproget kan være en blanding af sanseligt-beskrivende og abstrakt-reflekterende. Der er vide rammer for sprogbrugen, der kan være poetisk, munter, ironisk eller andet. Oftest er sprogbrugen meget personlig, og det skrivende jeg er tydeligt til stede i teksten i form af stil, ordvalg osv.

· En formel tredeling. Essayet indledes med en konkret sansning eller oplevelse. Dernæst kommer en kortere eller længere refleksion over denne konkrete hændelse. Endelig en afslutning, der gerne er åben, spørgende og undrende.

· Indholdsmæssig frihed. Emnet kan påkaldes af en tanke eller en oplevelse hos skribenten. Stoffet kan være helt konkret og hverdagsligt eller mere abstrakt og kunstnerisk, politisk, samfundsmæssigt eller andet.

· Subjektivitet. Skribenten skriver ud fra egne, personlige holdninger og erfaringer. Det er ikke en videnskabelig, neutral tekst. Teksten er ikke nødvendigvis bundet af regler og gængs tekstopbygning. Den kan være associativ, springende i tid, rum og kausalitet og bære præg af, at skribenten bliver klogere undervejs – refleksionen sker i skrivningen.  

Hvilke undergenrer findes der til essayet?

Essayet er en meget bred genre, så for nemmere at kunne klassificere essayet, kan man forsøge at dele genren op i undergenrer. Johannes Fibiger laver i bogen ”Skriftens veje” (se kilder) følgende oversigt over undergenrer:

· Det litterære essay (behandler litterære tekster, forfatteres liv mm)

· Det naturvidenskabelige essay (bygget op om årsags-virknings-argumenter)

· Det samfundsrettede essay (om individ-samfund-problematikker)

· Det selvbiografiske essay (essayistens personlige fremstilling af sit liv)

· Det oplevelsesprægede essay (sansninger, scener og handlinger)

· Det sammenlignende essay (sammenligning af to eller flere tekster)

· Det sagsorienterede essay (problemstilling og forsøg på at løse denne)

· Det argumenterende essay (med holdningstilkendegivelser og argumentation for og imod).

Hvad er essayanalyse?

Når man skal analysere et essay, skal man holde sig genrens kendetegn for øje. På et tekstnært niveau kan man holde øje med form og indhold og spændingen mellem disse. På et mere overordnet niveau kan man se, hvilken sammenhæng essayet indgår i, og hvilke problemstillinger det sætter op. Man kan kalde det for næranalyse, kommunikationsanalyse og samfundsanalyse. En analyse vil altid være funderet i læserens egen viden og sammenhæng, men jo flere analyseværktøjer, læseren har, jo dybere kan man komme i analysen. 

Hvordan analyserer man et essay?

De første tilnærmelser til essayanalyse kan gøres ved at kigge på alt det rundt om selve essayet. Det sker for at sætte essayet ind i en sammenhæng og i en periode, så man på den måde har et kvalificeret udgangspunkt at læse ud fra.

Spørgsmål kan være:

– Hvad er essayets titel og evt. undertitel?

– Hvem er essayets forfatter? Hvad kan det evt. give af forventninger til teksten?

– Hvornår er essayet skrevet?

– I hvilken sammenhæng er essayet indgået? (hvilket medie, hvilken distributionsform, evt. hvilken samfundsmæssig/politisk kontekst)

– Hvem er ved første betragtning essayets målgruppe? 

Når de ydre elementer er på plads, kan man gå nærmere ned i teksten. Man skal gerne have læst teksten minimum to gange, før man begynder analysen. Efter første gennemlæsning danner man sig et intuitivt billede af essayet, og efter anden gennemlæsning kan man begynde at lægge mærke til detaljer i sprog, tone og indhold.  

I den følgende tekstlæsning kan man stille nogle af disse spørgsmål: 

Indhold

– Hvordan er tekstens forløb? Er der en indledning, en refleksion og en afrunding? Hvordan viser de enkelte elementer sig i teksten? Er der en brat eller glidende overgang mellem de forskellige afsnit?

– Hvad handler essayet om? Hvilke emner bringer forfatteren op?

– Hvilken tid og hvilket sted foregår essayet? Hvilken betydning har det for essayet og den problemstilling det præsenterer?

– Hvilket miljø og hvilke mennesker optræder i essayet? På hvilke måder kommer disse karakterer til udtryk? Er de vurderet positivt eller negativt i teksten? Hvordan kommer denne vurdering til udtryk?

– Hvordan fremtræder fortælleren? Er det en tydelig fortæller eller en skjult fortæller? Hvordan påvirker fortællesituationen tekstens udtryk? 

Stil/sprog

– Hvilke sproglige virkemidler benytter essayet sig af? Metaforer? Ironi? Slang? Adjektiver? Er der mange ord med negative eller positive merbetydninger? Er ordene ladede eller neutrale?

– Passer stilen sammen med indholdet, eller er der en spænding mellem form og indhold?

– Hvis der er argumentation i teksten, er den så primært følelsesladet eller fagligt funderet? 

Genre

– Hvordan passer dette essay ind i genren? Hvilken undergenre kan det klassificeres under? Hvis det er svært at placere i en underkategori – hvorfor? Hvilke andre genrer læner det sig op ad (kronik, dagbog, brev, artikel, novelle) Ligner det noget andet, du har læst? 

Tema

– Hvilket hovedtema og hvilke evt. sidetemaer er der i essayet?  

Kommunikation

– Hvilken kommunikationssituation optræder essayet i? Er det trykt i en avis, et tidsskrift, på nettet? Hvilken målgruppe er essayet henvendt til? Hvordan er forholdet mellem tekst og kontekst? Passer indholdet sammen med det medie, essayet optræder i? 

Fortolkning/perspektivering

– Hvad vil forfatteren sige med dette essay? Hvilke refleksioner og overvejelser har forfatteren gjort sig og hvordan gives de videre til modtageren? Hvad er tekstens intention? Hvilken politisk, samfundsmæssig eller kulturel sammenhæng er essayet skrevet ind i, og hvordan belyser essayet dette? Er essayet en refleksion over en bestemt tilstand i samfundet? 

Sammenfattende om essayanalyse

Essayet er en bred og til tider svært definerbar genre. Den kan omhandle mange forskellige temaer, variere meget inden for sprog og udtryk og udforme sig på mange forskellige måder. En analysemodel for essays vil derfor rumme en lang række spørgsmål, som essayet ikke nødvendigvis har svar på.

I en analyse veksler man mellem at se på essayets enkeltdele og essayet som helhed. Efter første gennemlæsning får man et overordnet indtryk af teksten, afsenderen og kommunikationsforholdet, derefter dykker man analyserende ned i teksten og ser på enkeltkomponenterne. Til sidst løfter man blikket fra brødteksten og lader alle observationerne samle sig til en overordnet analyse.