Indledning
"Som muslim må jeg sige, at alt i den europæiske kultur, som ikke strider mod islam, er en del af mig. Det er i overensstemmelse med islamisk lære." Sådan siger den schweiziske islam- og filosofiprofessor Tariq Ramadan, der er en af hovedkræfterne bag den nye strømning 'euro-islam'. Hans udtalelse er værd at lægge mærke til, fordi en del europæiske politikere og debattører har en helt anden opfattelse af islam. De opfatter islam som en religion i direkte modstrid med europæisk kultur og europæiske værdier, og de mener derfor, at islam er en forhindring for integration af indvandrere og flygtninge. Denne holdning har især fået vind i sejlene efter terrorangrebene i USA den 11. september 2001.
Flere og flere muslimer i Europa - også i Danmark - giver Tariq Ramadan ret. De arbejder målrettet på at udvikle en tolkning af de islamiske skrifter og en levevis, der kombinerer islamiske principper med europæiske og danske værdier og praksisser. Det gælder især den unge generation af muslimer, der ønsker at skille islamiske principper fra de traditioner, deres forældre eller bedsteforældre har med fra lande som Tyrkiet, Pakistan og Marokko.
Hvad er euro-islam?
Euro-islam er et forsøg på at tolke islam ind i en moderne europæisk sammenhæng, så det bliver muligt at fastholde en islamisk livstolkning og en sikker muslimsk identitet og samtidig indgå konstruktivt og aktivt i samfundslivet. Euro-islam er altså en nyfortolkning af islam, der tager hensyn til de særlige kulturelle og politiske forhold og den historie, som præger Europa, men som fortsat tager udgangspunkt i indholdet af muslimernes hellige bog, Koranen. Der er ikke tale om en fiks og færdig religiøs tekst eller et bestemt program, som en fælleseuropæisk sammenslutning eller organisation arbejder for at realisere. Derimod må euro-islam regnes som en tendens eller bevægelse i nutidens Europa.
Tendensen står i modsætning til på den ene side 'ultra-sekulære' muslimer, der ønsker at frigøre sig fra størstedelen af deres muslimske baggrund for at blive assimileret (totalt tilpasset) i det vestlige samfund, og på den anden side ekstremistiske grupperinger, der ønsker at frigøre sig fra og nedbryde Vestens kulturelle normer og samfundssystem og indføre en islamisk stat i stedet.
Hvad er grundprincipperne i euro-islam?
Ingen kan tage patent på, hvad euro-islam er, men den schweiziske filosofi- og islam-professor Tariq Ramadan har i bogen 'To be a European Muslim' (se kildeliste) lagt rammerne for, hvordan de islamiske grundtekster - det vil sige Koranen og sunna, som er beretninger om Muhammeds udtalelser og handlinger - kan tolkes ind i en nutidig europæisk sammenhæng. Disse noget tekniske principper for nyfortolkning, der nyder bred opbakning blandt teologisk og filosofisk interesserede muslimer, kan betragtes som euro-islams grundsætninger.
På et mere praktisk niveau har sammenslutninger af muslimer i Europa og muslimske lærde gennem en række møder i 1990'erne forsøgt at nå frem til nogle praktiske anvisninger til Europas muslimer, som er funderet i islam. De kan sammenfattes i følgende fem punkter (gengivet af Tariq Ramadan i 'To be a European Muslim' samt artikel i 'Le Monde Diplomatique'), (se kildeliste):
- En muslim bør betragte sig som bundet af en kontrakt, både af moralsk og social karakter, med det land, vedkommende bor i, og bør respektere landets love.
- Europæisk lovgivning (der er af sekulær natur) tillader muslimer at praktisere deres religion.
- Det gamle begreb dar al-harb (krigens hus) betragtes som forældet i forhold til at tolke den muslimske tilstedeværelse i Europa - forskellige mere positive betegnelser er blevet foreslået.
- Muslimer bør betragte sig selv som borgere i ordets fulde betydning og bør deltage i det sociale, organisatoriske, økonomiske og politiske liv i de lande, hvor de bor.
- I europæisk lovgivning som helhed er der intet, der forhindrer muslimer eller nogle andre borgere i at foretage valg i overensstemmelse med deres religion.
Punkt tre er måske lidt kryptisk. Det betyder mere præcist, at europæiske muslimer skal holde op med at opfatte den europæiske omverden som 'modstander' og holde op med at spekulere på at identificere 'fjender' af islam, der skal bekæmpes. Tariq Ramadan forslår, at de i stedet betragter hele den europæiske virkelighed som 'trosbekendelsens hus' - et sted, hvor de skal 'vidne' om islam ved at vise den islamiske tro og livsindstilling frem og foregå med et godt eksempel.
De fleste muslimer, der bakker op om euro-islam, anerkender de fem principper. Nogle euro-muslimer mener dog, at en fuldstændig adskillelse af religion og politik bør være en del af euro-islams grundprincipper.
Hvornår opstod euro-islam?
Tariq Ramadans bog 'To be a European Muslim' (se kildeliste) fra 1999 er nok euro-islams hovedværk, men den kan ikke betragtes som startskud for bevægelsen/tendensen. Betegnelsen euro-islam blev nemlig brugt allerede en del år tidligere af den tyske professor Bassam Tibi, der har syrisk baggrund (se kildeliste), og i Danmark er udtrykket blevet brugt i hvert fald siden 1995. Mange forskere og muslimer taler dog fortsat om 'europæisk islam' eller 'europæisk formet islam' og bruger (endnu) ikke betegnelsen euro-islam.
En række af de problemer, euro-muslimske teoretikere tager op, er ældgamle. Det gælder for eksempel spørgsmålet om, hvorvidt og hvordan Koranen og islams andre grundskrifter kan nyfortolkes. Her er der en vis uenighed mellem de to store grene af islam, shia og sunni. De fleste sunni-muslimske retninger har hidtil stået på det standpunkt, at den tolkning, der fandt sted inden for de store sunni-muslimske retsskoler fra 8. til 10. århundrede, er endegyldig. Koranen og andre skrifter kan altså ikke grundlæggende nyfortolkes. Det er dette synspunkt, mange euro-muslimer og for eksempel Tariq Ramadan ønsker at gøre op med. Han mener, at både teksterne som sådan og principperne for fortolkning ligger fast, men ikke de praktiske resultater, som en fortolkning udmønter sig i. De må være afhængige af den samfundsmæssige og historiske sammenhæng. Dermed er han mere på linje med shia-islam (der for eksempel er statsreligion i Iran), hvor der konstant foregår nyfortolkning.
Spørgsmålet om muligheden for nyfortolkning er altså gammelt, og det samme er flere andre diskussioner, der danner baggrund for euro-islam. Det gælder for eksempel diskussionen om, hvordan man skelner mellem religiøse grundsætninger og kultur/traditioner og diskussionen af forholdet mellem religion og politik. Disse diskussioner har været oppe at vende utallige gange i Mellemøsten siden islams opståen. Men spørgsmålene er blevet rejst på en ny måde i 1990'ernes Europa, hvor en muslimsk minoritet prøver at finde et sikkert ståsted blandt en kristen eller areligiøs majoritet og i lande med sekulære forfatninger, altså forfatninger der bygger på et princip om, at politik og religion bør holdes adskilt.
De store muslimske mindretal, der har været på Balkan (særligt Bosnien) gennem 500 år, har haft længere tid til at finde sig til rette og udvikle en form for islam, der går i spænd med den lokale kultur, og Balkans muslimer har derfor ikke spillet nogen fremtrædende rolle for udviklingen af euro-islam.
Hvorfor opstod euro-islam?
Den konkrete baggrund for euro-islam er indvandringen af muslimer til Europa i større tal fra 1950'erne og frem. Euro-islamiske tankegange har imidlertid først kunnet vinde fodfæste i takt med, at unge 2. eller 3. generationsindvandrere er vokset op med fælles erfaringer fra vestlige samfund, med ønsket om at deltage aktivt i det samfund, der er deres, og med ønsket om at frigøre sig fra nogle af de kulturelle normer fra forældrenes/bedsteforældrenes hjemlande.
Danmarks udvikling adskiller sig ikke ret meget fra andre vesteuropæiske lande med hensyn til indvandrere og euro-islam. Vi har blot været lidt efter lande som Frankrig og England, der på grund af deres kolonier på et lidt tidligere tidspunkt oplevede indvandring i større omfang fra lande med muslimsk befolkning.
Fra slutningen af tresserne har Danmark haft gæstearbejdere med muslimsk baggrund. Imidlertid er den afgørende faktor for udviklingen i nok så høj grad loven om familiesammenføring fra 1974, da det er den lov, der åbnede grænserne på klem for fremmed arbejdskraft. Indtil 1974 holdt de nytilkomne sig stort set for sig selv og samledes højst i klubber ud fra deres nationale tilhørsforhold - for meningen var, at de alligevel skulle tilbage. Da deres familier pludselig fik lov til at komme til Danmark, reproduceredes fremmede sociale strukturer og livsmønstre i Danmark. Børn med fremmed baggrund skulle i institution, i skole, på hospitalet og så videre, og der opstod kultursammenstød og diskussioner om, hvorvidt arabisk og tyrkisk kultur og islam var uforenelig med det danske samfunds normer.
Diskussionen om islam blev imidlertid blandet grundigt sammen med diskussionen om indvandrernes kulturelt og nationalt definerede traditioner, og der blev i lang tid sat lighedstegn mellem islam og enhver form for indvandrerkultur. Det har den unge generation af muslimer ændret på. De er vokset op i Danmark, og mange af dem føler sig mere som danskere og muslimer end som pakistanere, tyrkere eller arabere, og de er begyndt at søge sammen på tværs af etniske og nationale skel og har dermed skabt forudsætningerne for euro-islam.
Mange unge muslimer ønsker at frigøre sig fra nogle af forældrenes kulturelle normer, der opfattes som en hindring for integration. Når de studerer islam, opdager de, at mange af deres problemer skyldes ikke-islamiske traditioner, som forældrene ofte fejlagtigt regner for islamiske. Det gælder for eksempel tvangsægteskaber, omskæring af kvinder og modstand mod at unge kvinder tager en videregående uddannelse og så videre. Ved at organisere sig på tværs af nationale skel i organisationer med euro-islamiske tendenser kan unge muslimer gøre op med dele af forældregenerationens normer og engagere sig i deres omverden uden at gå på kompromis med et islamisk grundlag.
Hvad vil euro-muslimer opnå?
Euro-muslimer, det vil sige muslimer der går ind for euro-islams grundprincipper, ønsker sig fredelig sameksistens mellem muslimer og ikke-muslimer, og de ønsker at bevare deres muslimske livsgrundlag. De ønsker altså hverken isolation fra samfundet eller assimilation (total tilpasning). De ønsker, at der bliver skabt en markant muslimsk stemme (eller flere forskellige) i offentligheden, der ikke har det samme uforsonlige og hadske præg som for eksempel den ultra-religiøse organisation Hizb ut-Tahrir (se kildeliste) og andre ekstreme islamiske grupper. Det ønsker med andre ord at give islam et moderat, menneskeligt, moderne og tolerant ansigt i offentligheden, og de ønsker at gøre deres ikke-muslimske medborgere opmærksomme på, at mange muslimer har et stærkt tilhørsforhold til Danmark og den vestlige verden, og at mange ikke opfatter Vesten og islam som modsætninger. Euro-muslimerne tror og håber, at det vil blive nemmere at være muslim i Danmark, hvis deres budskab når igennem til den brede befolkning.
Mange muslimer, der bakker op om euro-islamiske grundtanker, ønsker sig desuden et mere sikkert teologisk fundament at leve deres liv i den vestlige verden på. Muslimer, der ønsker at indgå aktivt i samfundslivet uden at gå på kompromis med deres muslimske tro, møder ofte problemer og tvivlsspørgsmål i dagligdagen: Hvordan kan de daglige bønner og den årlige fastemåned tilpasses normerne og arbejdsrytmen på et studium eller en dansk arbejdsplads? Hvordan kan Koranens kønsmoral kombineres med de ofte frie omgangsformer mellem kønnene i Danmark? Og hvordan skal man forholde sig til Koranens påbud om at give en del af sin indtægt til de fattige, når man lever i et velfærdssamfund med højt skattetryk? Euro-muslimer mener typisk, at kun islamiske lærde, der kender den europæiske virkelighed og er parat til at nyfortolke de islamiske grundtekster på den baggrund, er i stand til at svare på den slags spørgsmål.
I hvilke lande er euro-islam længst fremme?
Lande som England og Frankrig fik i kraft af tilknytningen til oversøiske kolonier tidligere end Danmark en muslimsk indvandrergruppe af en vis størrelse. England er præget af en stor indisk-pakistansk gruppe, mens Frankrig er præget af at have haft kolonier i Nordafrika. I dag er det de to lande samt Spanien, der har den mest veludviklede euro-islamiske kultur og den stærkeste selvbevidsthed i det muslimske samfund. I alle tre lande er der oprettet muslimske råd, der kan repræsentere det muslimske samfund i forhold til myndighederne på nationalt niveau. I Frankrig findes mere end 700 islamiske organisationer, 5000 muslimer sidder i folkevalgte forsamlinger, og der foregår en livlig diskussion om forholdet mellem islam og politik, kultur og så videre på højeste intellektuelle niveau blandt andet i kraft af en række universitetsprofessorer med algiersk, tunesisk eller marokkansk baggrund.
Den suverænt største indvandrergruppe i Tyskland er tyrkere, der kom til landet som gæstearbejdere. I Bassam Tibi, der har en syrisk baggrund, har Tyskland en markant fortaler for en meget liberal og sekulær euro-islam.
Også Norge og Sverige er langt foran Danmark i udviklingen af en nationalt eller europæisk forankret islam. I Sverige udbydes undervisningsforløb i euro-islam på højskoler og universiteter, og regeringen har iværksat et større euro-islam-projekt med henblik på at støtte moderate og dialogorienterede kræfter i det muslimske samfund - præcis som det er sket i Frankrig. Tal fra seminaret "Dialog eller konfrontasjon? Religion- og kulturmøte mellom kristne og muslimer i Norden" (se kildeliste) viser, at af mere end 230.000 muslimer bosat i Sverige er hele 70.000 organiserede i muslimske foreninger, hvilket dog er en lav procent sammenlignet med Norge, hvor 45.000 ud af landets angiveligt 70.000 muslimer er organiserede. I Norge er også oprettet et islamisk råd (se kildeliste), der kan varetage den muslimske befolkningsgruppes interesser.
Hvem går ind for euro-islam?
Ikke ret mange muslimer eller muslimske organisationer i Europa har udviklingen af euro-islam på programmet. I realiteten arbejder de imidlertid i mange tilfælde for forandringer, der går godt i spænd med grundprincipperne i euro-islam. De hæfter blot ikke ordet euro-islam på deres forsøg på at finde løsninger på praktiske problemer og imødegå fordomme og diskrimination.
I Danmark forbindes euro-islam i højere grad end i resten af Europa med en meget sekulær udgave af islam, som mange muslimer vender sig imod. Den eneste danske organisation, der aktivt arbejder på at udvikle og udbrede euro-islam, er Forum for kritiske muslimer (se kildeliste). Islamisk Studiebogssamling (se kildeliste), der både er en kildesamling og en forening, er dog også stærkt præget af euro-islamiske holdninger, ligesom nøglepersoner i Islamisk Kristent Studiecenter (se kildeliste) er påvirket af Tariq Ramadans tanker.
Den kendte radikale politiker Naser Khader støtter euro-islam, men kan som 'kultur-muslim' (det vil sige ikke-troende med muslimsk baggrund) ikke siges selv at repræsentere bevægelsen. Muslimske samfundsdebattører benævner ham dog gerne 'euromuslim', og det skal i de fleste tilfælde opfattes som lidt af et skældsord.
I øvrigt er det karakteristisk, at det er meget sekularistiske muslimer eller ikke-muslimer, der gerne bruger betegnelsen euro-islam og gør sig til fortalere herfor. Blandt fremtrædende ikke-muslimske analytikere af islam i Europa, der samtidig gør sig til fortalere for euro-islam, kan nævnes direktør for det Danske Institut i Damaskus, Jørgen Bæk Simonsen, (se kildeliste) og næstformand i Forum for Kritiske Muslimer, Henrik Plaschke (se kildeliste) samt den svenske diplomat Ingmar Karlsson (se kildeliste) og professor i Birmingham, Jørgen S. Nielsen (se kildeliste).
Hvem er imod euro-islam?
Både blandt muslimer og ikke-muslimer findes grupper, der er stærke modstandere af euro-islamiske tendenser. Inden for islam drejer det sig om ekstremistiske og fundamentalistiske grupper, der opfatter udviklingen af euro-islam som en tilpasning og underordning af islam til/under Vestens forkastelige samfundssystem og værdier. Disse grupper opfatter Vesten og islam som helt uforenelige størrelser i evigt modsætningsforhold, hvor Vesten naturligvis er af det onde, og islam af det gode. Enhver tilnærmelse eller forsoning er fra den synsvinkel uønsket. Organisationen al-Muwwahidun spiller en vis rolle i andre europæiske lande, men mest kendt for disse synspunkter i Danmark er organisationen Hizb ut-Tahrir, der blev kendt i offentligheden for et stormøde med stærk anti-vestlig sprogbrug i Nørrebrohallen i København i oktober 2001. Organisationen har næppe mere end få hundrede medlemmer i Danmark og kan som modvægt til euro-islamiske tendenser ikke siges at veje tungt. Om euro-islam skriver Hizb ut-Tahrirs satellit-organisation Khilafah: "'Euroislam' er en blanding af Muhammad (saaws)'s budskab og den vestlige kultur, vestlige værdier og livsstil. Altså en blanding af Islam og Kufr (hedenskab). 'Euromuslimerne' er mennesker, der har muslimske navne og muslimske forældre, men en ikke-islamisk vestlig mentalitet og koncepter, og ikke-islamisk vestlig livsstil og opførsel." (se kildeliste).
Også fra højrenationalistiske grupperinger mødes euro-islam af kritik. Kritikken har samme grundstruktur, som vi finder hos Hizb ut-Tahrir: Modsætningsforholdet mellem Vesten (der her ofte identificeres med højtudviklet kultur og civilisation) og islam (der ofte sættes lig barbari og generelt lavt udviklingsniveau) er ikke til at ophæve. I de fleste tilfælde afvises euro-islam på den baggrund som en umulighed - muslimer vil nødvendigvis fastholde en 'umoderne' kultur, hævdes det, og euro-islam kan højst bruges til at tilsløre konflikten med vestlige værdier. Den holdning kan man blandt læse i Peter Neerup Buhls indlæg, Intolerance, løgn og uduelighed, (se kildeliste), på Den Danske Forenings hjemmeside. I nogle tilfælde opfattes euro-islam dog ligefrem som en art særlig snu 'forgiftning' af vestlig kultur: "Erfaringer viser, at eftergivenhed over for islam leder til hurtigere islamisering," står der i artiklen Euroislam - ett hot mot västerlandet i det svenske højrenationalistiske blad Fri Information (se kildeliste).
At fundamentalistiske muslimer og højrenationalistiske europæere er skeptiske eller direkte modstandere af euro-islam, kan ikke undre. Mere overraskende er det måske, at mange moderate muslimer er skeptiske over for betegnelsen eller bevægelsen. Det skyldes nok blandt andet, at disse muslimer lægger stærk vægt på, at islam er en universalistisk religion (det vil sige en religion, der er for alle mennesker overalt på Jorden til alle tider). Begrebet euro-islam kan give det indtryk, at islam skal gøres til en anden religion for at kunne fungere i en europæisk sammenhæng. Hovedanken mod 'euro-islam' er altså, at der ligger en blanding af islam og Europa i begrebet, og at islams universelle gyldighed dermed antastes. Den danske imam Fatih Alev, der i øvrigt er meget dialog-orienteret og en aktiv medspiller i samfundet på mange fronter, er måske den mest prominente eksponent for denne kritik af euro-islam i Danmark.
Hvad er argumenterne for euro-islam?
- Islam har altid taget form efter den lokale kultur
- Det er vigtigt at holde fast på sin baggrund og samtidig kunne fungere i den moderne verden
- Også muslimer må turde se virkeligheden i øjnene
- Euro-islam er en offensiv tilgang til omverdenen
- Moderate muslimer skal også have en stærk stemme i samfundsdebatten
- Imamer fra Mellemøsten skal have et kvalificeret modspil fra europæiske eksperter på islam
- Euro-islam skelner mellem islams grundindhold og forskellige kulturelle vaner (altså for eksempel mellem Koranens anvisninger for ægteskab og kulturelt betingede tvangsægteskaber)
- Europæiske muslimer har brug for teologisk hjælp til at løse deres problemer i hverdagen
- Koranen opfordrer mennesker til at bruge deres egen fornuft
- Islam er en dynamisk og fremskridtsvenlig religion
- Samfundssystemerne i Mellemøsten er ikke attraktive, Vesten har noget at tilbyde
- Vestlige forfatninger er fuldt forenelige med Koranens ånd
- Muslimer og kristne har meget til fælles
Hvad er argumenterne imod euro-islam?
- Vesten og islam er uforenelige størrelser
- Der er ingen moral og åndelighed i den vestlige kultur, al 'europæisering' af islam er at betragte som forurening
- Euro-islam er 'islam light', den lette udgave, der snildt glider ned hos alle
- Islam har universel og guddommelig natur og kan ikke findes i regionale udgaver
- Man kan ikke vælge til eller fra i islam, islam er Guds ord om rigtigt og forkert
- Euro-islam er kristne og areligiøse menneskers opfindelse
- Det er ikke-muslimers håb, at muslimer gennem euro-islam vil opgive 'upraktiske' og 'ubehagelige' dele af deres religion
- Euro-islam er udtryk for, at nogle muslimer i Europa er blevet for stærkt påvirket af den vestlige kultur og dens mangel på åndelighed
- Euro-islam er et knæfald for ideen om, at religion og politik ikke bør blandes. Euro-islam modarbejder derfor de muslimer (og kristne), der ønsker at deltage i politiske debatter med religiøst funderede argumenter
Hvilken status har euro-islam i Danmark?
Det gælder i Danmark som i resten af Europa, at euro-islamiske tendenser er på vej frem, men at få organisationer identificerer sig med euro-islam eller direkte har udbredelsen af euro-islam på programmet. Derudover er netværket af foreninger for muslimer svagt sammenlignet med andre europæiske lande, og der er ikke som i en række lande oprettet et islamisk råd, der kan rådgive på nationalt niveau eller på anden måde varetage den muslimske befolkningsgruppes interesser.
Forum for Kritiske Muslimer (se kildeliste) går direkte ind for euro-islam (og for en total adskillelse af politik og religion), men også foreninger som FASM (Foreningen af Studerende Muslimer), (se kildeliste), og netportalen www.islam.dk (se kildeliste) kan siges at understøtte euro-islamiske tendenser, uanset at mange af de aktive næppe bryder sig om begrebet. Netstedet www.zawaj.dk, hvor muslimer, der ønsker at finde en ægtefælle, kan møde hinanden - med brug af moderne teknologi, men under overholdelse af islamiske regler for sømmelig omgang mellem kønnene, kan siges at være et andet forsøg på at forene islamiske principper og det moderne Europa på en konstruktiv måde. Det er imidlertid karakteristisk, at der findes mange af den slags initiativer, men ingen samlet repræsentation og kun i begrænset omfang en fælles dansk-muslimsk identitet.
Man kunne sige, at euro-islam i praksis står stærkt - for så vidt som en meget stor del af Danmarks cirka 170.000 muslimer har fundet sig til rette med deres tro i det danske samfund. De færreste kan dog siges at være eksponenter for euro-islam forstået som en ny fortolkning af, hvordan man kan leve i et dansk samfund under streng overholdelse af islamiske principper. Islamisk Kristent Studiecenter vurderer (se kildeliste), at kun omkring 15% af muslimerne i Danmark er praktiserende, det vil sige at de faster og regelmæssigt beder og læser i Koranen. Snarere end forkromet nyfortolkning af islam er der tale om, at de har set stort på de religiøse regler og tilpasset sig det danske samfund og de danske normer ved at nedtone både deres kulturelle traditioner og deres udadvendte religiøsitet.
Hvad er euro-islams fremtid?
Der vil givetvis ske en større organisering af muslimer i Danmark på tværs af nationale skel, ligesom vi har set det i andre europæiske lande. Billedet vil dog sikkert ikke blive klart og entydigt. Både fundamentalistiske/ekstremistiske bevægelser og ultra-sekulære strømninger vil formodentlig få flere tilhængere, samtidig med at euro-islamiske principper vinder frem. Euro-islam bliver næppe den hat, muslimer organiserer sig under i Danmark, heller ikke selv om de euro-islamiske principper, som de er defineret her, vinder bred opbakning. Dertil forbindes begrebet euro-islam i for høj grad med sekularisme, og begrebet skurrer for meget i muslimers ører, der er vant til at modtage budskabet om islams universelle karakter og grundprincippernes eviggyldighed. Men der vil med stor sandsynlighed blive skabt stærke organisationer af euro-islamisk indstillede muslimer, der vil kunne nuancere offentlighedens indtryk af islam og af muslimer i Danmark.
Nogle muslimer - særligt i lande som Frankrig, Holland og England - knytter meget store forhåbninger til euro-islam. De tror, at Europa bliver det nye islamisk-teologiske centrum, og at en fornyet og tidssvarende fortolkning af religionen med udgangspunkt her vil sprede sig ud over Jorden og reformere styreformer og teologi i for eksempel Mellemøsten. Om en sådan udvikling er en realistisk mulighed, er det for tidligt at afgøre, men det er værd at påpege, at der i lande som Iran og Egypten foregår diskussioner på højt niveau af de teologiske spørgsmål, som rejses i euro-islam.
