Industrialiseringen

Hvad er industrialiseringen?

Historisk er industrialiseringen blevet synonym med en lang række samfundsændringer, der begyndte i Storbritannien fra omkring midten af 1700-tallet, hvorefter de langsomt spredte sig til resten af den vestlige verden.

Som begreb dækker industrialisering bredere over en proces, hvor industriens rolle i samfundet vokser på baggrund af afgørende teknologiske fremskridt, der leder væk fra traditionelle håndværksmæssige produktionsformer og frem mod masseproduktion. Industrialiseringsprocessen indebærer desuden typisk økonomisk vækst og store strukturelle og sociale forandringer i samfundet.

Almindeligvis taler man om industrialiseringen som betingelsen for moderniteten og som en udvikling, der transformerer et samfund fra landbrugssamfund til industrisamfund. Industrialiseringen i det 18. århundred er derfor også tæt knyttet til demokratiseringen af de vestlige samfund.

Hvad er den industrielle revolution?

Historisk bruger man betegnelsen den industrielle revolution om den udvikling, der tog fart i Storbritannien fra ca. 1750-1850, mens den anden industrielle revolution refererer til den tilsvarende udvikling, der først fra midten af 1800-tallet spredte sig til andre vestlige lande, i første omgang USA og Tyskland, siden en række andre lande, bl.a. Danmark.   

Begrebet industriel revolution dækker over de markante teknologiske landvindinger, der medførte en næsten total ændring af produktionsmetoderne. Det gælder for eksempel opfindelsen af dampmaskinen, som muliggjorde en hidtil uset effektivisering af både transport, produktion og forarbejdning af varer.
Maskiniseringen af vareproduktionen gjorde, at det blev muligt at producere med højere hastighed og med større volumen, ligesom man nu kunne fremstille mere ensartede produkter. Tilsvarende betød opfindelsen af damplokomotivet og dampskibene, at man kunne fragte varer i et langt højere tempo end med tidligere tiders sejlskibe og hestevogne. Dette øgede afsætningsmulighederne for produkter drastisk og skabte derfor også økonomisk vækst i de lande, hvor den industrielle revolution voksede frem først – dette især i England.

Den industrielle revolution indebar desuden en række enorme samfundsmæssige forandringer, der opstod i kølvandet på den teknologiske udvikling: Der blev skabt en helt ny økonomisk struktur, hvor fremkomsten af en ny arbejderklasse og en stigende urbanisering inden længe kom til at ændre de politiske vilkår i hele den vestlige verden (læs mere i kapitlet ”Industrialiseringens betydning”).

Hvordan og hvor begyndte industrialiseringen?

Industrialiseringen begyndte i Storbritannien i midten af 1700-tallet. Baggrunden var en markant befolkningstilvækst, som blandt andet fandt sted, fordi udbyttet i landbruget var stigende. Befolkningstilvæksten blev blandt andet beskrevet af præsten og videnskabsmanden Thomas Robert Malthus, der blev både berømt og berygtet for sin forudsigelse i ”An essay on the principle of population” fra 1798 om, at befolkningen ville vokse hurtigere end muligheden for at producere fødevarer, hvilket ville føre til hungersnød (se kilder).

En vigtig baggrund for industrialiseringen var desuden, at forudsætningerne for vækst var til stede, sådan som det netop var tilfældet i datidens Storbritannien. En vigtig forudsætning for vækst er investeringer, og hvis nogen skal investere, skal de have penge i overskud. Den akkumulering af kapital, der fandt sted på grund af handel i 1700-tallet, gav netop dette overskud. Samtidig blev det muligt at låne penge til at investere. Og dertil skabte den omtalte befolkningstilvækst forbrugere, som gjorde det økonomisk attraktivt at afsætte varer i en meget større volumen end hidtil. Samlet gjorde disse faktorer, at Storbritannien som den første nation kunne begynde transformationen mod industrisamfund. Der skulle gå næsten 100 år, før den industrielle udvikling for alvor spredte sig til resten af Vesten med start i USA og Tyskland. Storbritannien sad derfor i mange år med den absolutte førerposition på verdensmarkedet.

Hvad var den teoretiske baggrund for industrialiseringen?

Perioden før industrialiseringen kaldes merkantilismen. Begrebet stammer fra den britiske økonom og filosof Adam Smiths ”Wealth of Nations” (”Nationernes velstand”) fra 1776. Adam Smith kritiserede heri det merkantile system for at have et for snævert blik på handel frem for arbejde og produktion. Hvis man ifølge Adam Smith kun måler et lands velstand på dets handel, måler man nemlig, forenklet set, kun hvor meget guld og sølv nationen har (se kilder). Adam Smiths teorier fik en afgørende betydning for den industrielle udvikling, fordi han som noget nyt rettede fokus mod økonomisk vækst skabt af arbejde og produktion og dermed var med til at skabe et fornyet syn først i hjem- og siden udlandet på økonomi som sådan.

Hvornår fandt industrialiseringen sted i Danmark?

I Danmark taler man rundt regnet om perioden fra cirka 1850-1920 som industrialiseringen. Udviklingen begyndte i det små fra midten af 1800-tallet, men tog først for alvor fart fra slutningen af århundredet.

Når industrialiseringen først kom til Danmark så længe efter den første industrielle revolution i Storbritannien, har det mange årsager. Blandt andet manglede Danmark de råstoffer og energikilder, som var nødvendige for udviklingen. Dertil kom, at der ikke var forbrugere nok i Danmark til at aftage industriprodukter og derfor heller ikke den store motivation til at producere disse. Landbefolkningen i Danmark var i høj grad selvforsynende, og efterspørgslen på produkter, de man ikke selv kunne producere eller ikke kunne producere nok af var fortsat meget lille og kun svagt stigende, idet befolkningen i de små bysamfund endnu kun havde meget begrænset købekraft.

Hvad er industrialismen?

Først i 1890'erne blev der etableret et større antal store mekaniserede fabrikker med mange, typisk ufaglærte, ansatte, der producerede store mængder varer. Fremvæksten af disse fabrikker fik afgørende betydning for samfundsudviklingen. I den forbindelse taler man om industrialisme og ikke industrialisering. Industrialismen er den periode, hvor de nye store mekaniserede fabrikker havde deres guldalder, mens industrialiseringen dækker over hele den lange periode, hvor landbrugssamfundet gradvist blev skiftet ud med industrisamfundet.

Hvordan udviklede industrialiseringen sig i Danmark?

I Danmark støttede statsmagten udviklingen af den tidlige industri – især tekstilproduktionen – gennem det såkaldte kommercekollegie. Staten så muligheder i den nye vækstindustri og ville derfor gerne støtte udvikling af den. Processen var langsom, men med bedre økonomiske tider, befolkningstilvækst og stigende effektivisering af landbruget samt bedre udnyttelse af naturens ressourcer begyndte en udvikling tilsvarende den, der havde fundet sted i Storbritannien­ – om end i mindre målestok.

Selve de nye teknologier som damp og elektricitet kom i høj grad fra udlandet (med en vigtig undtagelse i H.C. Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen), men de afgørende demografiske forhold for den industrielle udvikling var til stede i Danmark. Perioden var således præget af en øget urbanisering (læs mere i kapitlet ”Industrialiseringens betydning”) og en markant befolkningstilvækst på grund af stigende velstand og sundhed på landet – en vækst som kun forstærkedes yderligere med industrialiseringen. Ifølge Den Store Danskes artikel ”Industrialisering og urbanisering” steg befolkningstallet i Danmark fra 1870 til 1916 med godt 64 procent fra 1.785 mio. til 2.921 mio. kr.

Hvilke faktorer var karakteristiske for Danmark under industrialiseringen?

En vigtig faktor for industrialiseringen i Danmark var landboreformerne i slutningen af 1700-tallet. Med dem kom blandt andet ophævelsen af stavnsbåndet i 1788. Stavnsbåndet havde gjort det ulovligt for mænd og drenge at forlade det gods, hvor de var hjemmehørende. Men da stavnsbåndet blev ophævet, og der samtidig blev gennemført en række reformer af landbruget, skete der store ændringer i de sociale og produktionsmæssige strukturer, der havde eksisteret siden middelalderen, og der blev grundlaget skabt for moderne produktionsforhold.

Særligt for udviklingen af industrialiseringen i Danmark er også andelsbevægelsens indflydelse på produktionsformerne. Ensretningen og mekaniseringen af eksempelvis mejerier, var i den forbindelse afgørende og gav den enkelte landmand nogle helt nye muligheder i forhold til effektivisering og afsætningsmuligheder.

Hvilke konkrete ændringer fandt sted i Danmark under industrialiseringen?

Vilkårene for både kommunikation, produktion og logistik forandrede sig. I 1881 åbnede den første telefoncentral i Danmark i København – i begyndelsen kun med 16 abonnenter, men allerede få år senere var der telefoncentraler i 16 større provinsbyer og omkring 2300 abonnenter. Dette fremgår blandt andet af Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie, bind 11, ”Det folkelige gennembrud” (se kilder).

I 1890’ernes København fik man landets første elektriske gadebelysning på Kgs. Nytorv. Og i den nye industri kunne man ved hjælp af maskiner nu – ved hjælp af damp og elektricitet – fremstille porcelæn, glas og tekstiler i en helt anden volumen og hastighed end tidligere. Det samme gælder inden for fødevarer, hvor man på de mange andelsmejerier i moderne centrifuger kunne producere eksempelvis smør til eksport, der så igen kunne nå frem til nye markeder i udlandet på grund af den øgede transporthastighed. Et andet eksempel er den industrialiserede produktion af øl, hvor store bryggerier som Carlsberg skød op.

Mange af de nye fabrikker producerede redskaber til landbruget, der dermed også gennemgik en effektiviseringsproces. Det var eksempelvis jernskovle, økser, skuffejern og river, men også plovskær og maskinknive.

I København opstod desuden Danmarks største arbejdsplads, jernstøberiet Burmeister & Wain (B&W), hvor man byggede blandt andet skibe og dampmaskiner. B&W var i øvrigt rammen om nogle af de tidligste kampe for arbejderes rettigheder herunder Danmarkshistoriens første arbejdsnedlæggelse.
I 1855 blev verdens første symaskine præsenteret på verdensudstillingen i Paris. Omkring 20 år senere blev der også produceret symaskiner i København, hvor det nu blev muligt at fremstille beklædning med en helt anden hastighed end tidligere. De ansatte var ofte kvinder, der både kunne arbejde på de nye fabrikker eller arbejde hjemmefra, hvis de havde deres egen symaskine.