Kost og kure

Hvad er sammenhængen mellem vores livsstil og helbred i den vestlige verden?

Den stillesiddende livsførelse, som er udbredt i vestlige samfund, kombineret med dårlig kost er ifølge WHO (World Health Organization, Verdenssundhedsorganisationen) skyld i den verdensomspændende fedmeepidemi, som har øget forekomsten af overvægt og fedme i såvel industrilande som ulande. I mange vestlige lande er der ligefrem sket en fordobling af antallet af fede gennem de seneste 20-30 år.
Ændringer i vores livsstil indebærer, at den mest oplagte måde at leve sit liv på samtidig gør det lettere at spise mere og forbruge mindre energi.

Sundhedsstyrelsen vurderer i rapporten ”Danskernes Sundhed” fra 2013 (se kilder), at 2.200 dødsfald i Danmark hvert år kan relateres til indtagelse af for meget mættet fedt. Det svarer til 4 procent af alle dødsfald. Et utilstrækkeligt indtag af frugt og grønt kan relateres til et tilsvarende antal dødsfald. Sundhedsstyrelsen anslår desuden, at 9 procent færre ville dø af hjerte-kar-sygdomme, hvis befolkningen nedsatte indtaget af fedt i kosten til anbefalingen om højst 30 procent af energiindtaget.

Hvad består den generelle livsstilsændring i Danmark og den vestlige verden i?

Udviklingen på arbejdsmarkedet har mange steder betydet, at en voksende gruppe arbejdstagere i Danmark og andre vestlige lande ikke længere udfører fysisk krævende arbejde, men derimod har stillesiddende jobs. End ikke i fritiden behøver man at bevæge sig, fordi biler, motorcykler, knallerter, busser og tog overflødiggør brugen af muskelkraften fra den gode, gamle rugbrødsmotor. Vores behov for aktivitet og spænding dækkes ofte med tv, video, computerspil og net-surfing – igen stillesiddende aktiviteter. Tidligere var det også nødvendigt at bevæge sig for at komme ud og pleje sit sociale netværk; men nu kan det i vidt omfang klares via telefoner, mobiltelefoner, e-mails og sociale medier på Internettet.

Hvad er fedme?

Fedme er en tilstand, hvor mængden af fedt i kroppen er forøget i et sådant omfang, at det har konsekvenser for helbredet og livskvaliteten. Det er betegnelsen for en unormal og usund ophobning af fedt i kroppens fedtceller. Rent fysiologisk opstår fedme som en konsekvens af ubalance mellem energiindtaget og energiforbruget. Mennesket indtager og forbrænder energi på forskellige måder. Fedme opstår, hvis man igennem en længere periode har indtaget mere energi gennem kosten, end man har forbrugt.
Fedme er på trods af nutidens adgang til bedre og mere varierede fødevarer ved at udvikle sig til en verdensepidemi. Ifølge WHO er overvægt og svær overvægt en stærkt stigende trussel mod folkesundheden som helhed. Forekomsten af overvægt er i større vækst end aids og sult.
Der er forskellige holdninger til, om fedme er en sygdom i sig selv, om den er et symptom på eller en følgevirkning af andre forhold eller sygdomme. Men fedme er i sig selv en uafhængig risikofaktor for udviklingen af en række forskellige sygdomme samt øget dødelighed.

Hvad er slankekure?

En slankekur er en behandling med henblik på reduktion af overvægt og fedme. Almindeligvis består slankekure af en diæt med mindsket fedt- og energiindhold kombineret med øget fysisk aktivitet. Diæten kan eventuelt suppleres med et appetitnedsættende præparat eller et lægemiddel, som nedsætter fedtoptagelsen fra tarmen eller øger kroppens forbrænding.
Opfindsomheden inden for slankeverdenen har næsten været ubegrænset gennem tiderne, og det har givet anledning til en række fantasifulde slankekure, såsom æggekuren, ananaskuren, hvidvinskuren, stewardesse-kuren, den frække slankekur og så videre. Lægelige og ikke-lægelige midler findes i dag side om side på apoteker, i helsekostforretninger og i supermarkeder.

Hvilke andre typer kure findes der?

De senere år har der været meget fokus på større kost- og livsstilsomlægninger og generel sund livsstil i stedet for lynslankekure, der udelukkende fokuserer på at mindske kalorieindtaget. Kostomlægninger, der følger bestemte anvisninger for kosten og livsstilen, som f.eks. ’Spis efter din blodtype’, ’Raw Food’, ’Kernesund familie’, ’Stenalderkost’ og ’Low Carb High Fat’ er eksempler på dette.
Erfaringer med den type af kostomlægninger bliver i stor stil beskrevet gennem personlige beretninger af forfattere og bloggere, der beretter om egne positive oplevelser med forskellige typer af livsstilsomlægninger. Ofte bliver de enkle anvisninger til et sundt og godt liv mødt med kritik fra etablerede ernæringsforskere, der kritiserer de alternative ernæringsråd for at have en udokumenteret – og somme tider tvivlsom eller direkte skadelig – effekt.

Hvor udbredt er brugen af slankekure?

En ud af tre danskere er på slankekur i løbet af en toårig periode, dette selvom en tredjedel af disse er normalvægtige. Det viser en undersøgelse fra Coop Analyse foretaget i 2013. Det er især kvinder, der ser på sig selv med kritiske øjne og ønsker at tabe sig; ser man på kvinder alene, er det fire ud af ti, der er på slankekur inden for en toårig periode. Det er dog ikke nødvendigvis de personer, der lider af overvægt eller fedme, der går på slankekur; det kan også dreje sig om personer – typisk kvinder – der reelt er slanke eller normalvægtige, men føler sig overvægtige. M For nogle – ikke mindst en del af de helt unge kvinder og store piger – ender i en livstruende spiral af slankekure og spiseforstyrrelser som anoreksi og bulimi. 

Hvem udbyder vejledning i kost, ernæring og kure?

Sundhedsstyrelsen vejleder med anbefalinger til korrekt kost og ernæring, og kommunerne har forebyggelsesinitiativer mod fedme og tilbyder hjælp til overvægtige borger bl.a. andet gennem forløbet ”Små skridt til varigt vægttab”, der består af undervisning, motion og individuelle samtaler. Derudover findes en lang række private aktører og organisationer på området, som f.eks. Vægtkonsulenterne der tilbyder hjælp til kostomlægning, og Julemærkehjemmene, der hjælper børn med trivselsproblemer gennem sund kost og motion. Der findes et stort marked for bøger om kost og kure, der udbreder nye trends inden for slankeverdenen. 

Hvad er kostpyramiden?

Kostpyramiden har siden 1970’erne været et pædagogisk redskab i den officielle, statslige ernæringsoplysning i Danmark, og mange vil genkende den fra plakater i klasseværelser og venteværelser. Kostpyramiden viser mængdeforholdene i en afbalanceret kost, sådan at basisfødevarer placeres i bunden og fødevarer, det anbefales at spise mindre af, placeres i pyramidens top.
Kostpyramiden er udviklet efter svensk forbillede af FDB's forbrugeroplysning og udkom første gang i 1976. Den oprindelige pyramide blev revideret i 2011, hvor brød med lavt indhold af kostfibre, dvs. ’hvidt’ brød, er flyttet fra bunden af pyramiden til midten sammen med mælkeprodukter, ris og pasta. Samtidig er grøntsagerne flyttet ned i bunden. Denne kostpyramide afspejler de officielle danske anbefalinger og har vundet stor udbredelse.
Kostpyramiden afspejler samtidig den danske madkultur, hvor der indgår produkter som rugbrød og havregryn som væsentlige fødevarer. Eksperter har i de senere år diskuteret kostpyramidens anbefalinger, især efter en anerkendt amerikansk forsker, Walter Willett, har foreslået ’den omvendte kostpyramide’, hvor kartofler, hvidt brød og pasta er i toppen og altså kun skal indtages i små mængder. I bunden af den omvendte kostpyramide findes motion og vægtkontrol, og lige oppe over findes planteolier og fuldkornsprodukter. 

Hvordan lyder de officielle kostråd i dag?

Danmarks officielle kostråd blev første gang formuleret i 1976 af Statens Husholdningsråd, og dengang var der fem råd at følge:
· Spis magert
· Spar på sukkeret
· Spis groft
· Spis varieret
· Spis ikke for meget.
Disse fem første kostråd gjaldt helt indtil 1994, men siden da er de blevet lavet om flere gange, nemlig i 2005, 2009 og senest i 2013.

De seneste officielle kostråd fra de danske myndigheder står Fødevarestyrelsen bag, og listen er vokset til 10 officielle kostråd, som lyder:
· Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv

· Spis frugt og mange grøntsager

· Vælg fuldkorn

· Spis mere fisk

· Vælg magre mejeriprodukter

· Vælg magert kød og kødpålæg

· Spis mindre mættet fedt

· Spis mad med mindre salt

· Spis mindre sukker

· Drik vand

De officielle kostråd er blevet kritiseret af flere eksperter for at fokusere for meget på sundhed og korrekt ernæring og for lidt på nydelse og samvær omkring maden, blandt andet i en artikel i Politiken under overskriften: Kritikere: »De nye kostråd ligner en kedelig slankekur« (se kilder).