Hvor mange modtager hjælp til kunstig befrugtning?
Antallet af fertilitetsbehandlinger i det danske sundhedsvæsen er steget markant de seneste år. I analysen ”Antallet af fertilitetsbehandlinger har været stigende fra 2012 til 2019” kan man læse, at der i 2012 blev startet 34.320 fertilitetsbehandlinger, mens der i 2019 blev der startet 40.090 fertilitetsbehandlinger i Danmark. Kurven er steget stødt i perioden, afbrudt af et lille dyk under Covid-19, hvor antallet af behandlinger i 2020 faldt til 36.910, for så igen herefter at stige til 37.560 i 2021 (se kilde 2).
Hvilke metoder findes der?
- Hvis årsagen til ufrivillig barnløshed er, at mandens sædkvalitet ikke er tilstrækkelig, kan man via forskellige laboratorieteknikker forsøge at rense sæden op for herefter enten at sprøjte dem op i kvinden på tidspunktet, hvor ægløsningen finder sted.
- Hvis manden slet ingen sædceller har i sædvæsken, kan man suge umodne sædceller ud af bitestiklerne eller testiklerne ved hjælp af en tynd lille nål og benytte dem i forsøg på at befrugte kvindens æg. Hvis manden er helt infertil, kan man også modtage donorsæd fra en anonym eller kendt donor. Fra 2007 er det også blevet muligt for enlige og lesbiske kvinder at blive kunstigt befrugtet med eksempelvis donorsæd.
- Det er også muligt at hjælpe befrugtningen på vej ved hjælp af den såkaldte IVF-metode (In Vitro Fertilisation). Her starter man med at stimulere kvindens produktion af æg ved hjælp af hormoner. Lige før kvindens ægløsning, udtages de modne æg fra kvinden, hvorefter de befrugtes i en glasskål, ved at ægget tilføres 50.000-100.000 sædceller. To til fire døgn senere indføres et til to befrugtede æg i kvindens livmoder.
- Ved brug af ICSI-metoden indfører man en enkelt sædcelle direkte i ægget med et tyndt glasrør. Denne metode bruges særligt ved mandlig infertilitet, hvor man kun kan finde få levende sædceller.
- FER-metoden står for Frozen Embryo Replacement og er en metode, hvor man nedfryser de overskydende æg efter IVF eller ICSI-behandling og gemmer dem i op til fem år.
- Sidstnævnt er der metoden ED, som står for Egg Donation, hvor ægproducerende kvinder kan donere deres æg til kvinder, der ikke selv kan producere befrugtningsdygtige æg. I artiklen In vitro-fertilitetsbehandling gennem 40 år, kan læse mere om de forskellige metoder (se kilde 3).
Hvad er de typiske årsager til, at kunstig befrugtning kommer i spil?
Der kan være mange årsager til ufrivillig barnløshed. Op mod 20 procent af befolkningen oplever infertilitet i perioder eller vedvarende infertilitet. Den væsentligste årsag til, at ufrivillig barnløshed er et stigende problem i den vestlige verden er, at vi bliver ældre og ældre, før vi forsøger at få børn. Hormonforstyrrende stoffer kan også være med til at påvirke hormonbalancen og nedsætte frugtbarheden hos både kvinder og mænd. Der finders hormonforstyrrende stoffer i alt fra tekstiler til plastik, legetøj, kosmetik, møbler, maling og andre ting, vi omgiver os med. Blandt andet mistænker man nogle typer for såkaldte flammehæmmere og ftalater for at være hormonforstyrrende, som man kan læse i artiklen ”Kemikalier er medvirkende til, at der bliver født færre børn i Danmark” på DR.dk (se kilde 4).
Hvad er de mest udbredte årsager til kvinders infertiltet?
Allerede fra 25-års alderen falder kvindens fertilitet, og mange kvinder vil derfor ikke kunne opnå en levedygtig fertilitet, efter at de er fyldt 40 år. Infertilitet hos kvinder kan også skyldes, at æggenes kvalitet er for dårlig, ægløsningsforstyrrelser eller manglende ægløsning, fx pga. sygdomme som PCOS og stofskiftelidelser. Ligeledes kan æggelederne være lukkede eller forsnævrede, for eksempel på grund af tidligere underlivsbetændelser. Underlivssygdomme som endometriose, polypper eller fibromer i livmoderhulen kan også forårsage ufrivillig barnløshed, ligesom livsstilsfaktorer som rygning og overvægt kan have negativ indflydelse på fertiliteten.
Hvad er de mest udbredte årsager til mænds infertilitet?
Den mest almindelige årsag til infertilitet hos mænd er nedsat sædkvalitet eller ingen sædceller i sæden. De danske mænds sædkvalitet er blandt de dårligste i Europa. Mindre end hver fjerde har en optimal sædkvalitet, og 15 procent har en sædkvalitet, der er så dårlig, at de vil have svært ved at gøre en kvinde gravid uden fertilitetsbehandling. Nedsat sædkvalitet kan være medfødt, men kan også skyldes forsnævringer, ligesom livsstilsfaktorer som rygning kan have negativ indflydelse på sædkvaliteten. Miljøpåvirkninger som varme og opløsningsmidler kan også nedsætte sædkvaliteten, kan man læse på Fertilitetsklinikken på Hvidovre Hospitals hjemmeside (se kilde 5).
BOKS: Tal og grafer
På eSundhed (Sundhedsstyrelsens databank med sundhedsdata) kan man se udviklingen i antallet af påbegyndte fertilitetsbehandlinger fra 2012 og frem: https://www.esundhed.dk/Emner/Graviditet-foedsler-og-boern/Assisteret-reproduktion-IVF
I Informations artikel ”Vi er ved at begå demografisk selvmord, og ingen taler om det” kan man se udviklingen i fødselsraten i Danmark og en række andre lande fra 1961 og frem: https://www.information.dk/moti/2019/11/ved-begaa-demografisk-selvmord-ingen-taler
