Lykkepiller

Hvad er lykkepiller?

Lykkepiller er en populær samlebetegnelse for SSRI-præparater, en medicintype, der benyttes i forbindelse med behandling af depression og angst. SSRI er en del af overgruppen antidepressiva, som også rummer stærkere midler som f.eks. lithium, der anvendes i behandlingen af bipolar (tidl. maniodepressiv) sygdom. Modsat lithium og andre stærkere præparater er der færre bivirkninger forbundet med lykkepiller, hvilket har medført praksis for at udskrive dem mod moderat depression ifølge ”Referenceprogram for unipolar depression hos voksne” (se kilder).

Hvordan virker lykkepiller?

Lykkepiller eller SSRI-præparater øger koncentrationen af stoffet serotonin. Serotonin er et af hjernens signalstoffer, dvs. et stof, der formidler kommunikationen mellem nerveceller i hjernen. Nærmere bestemt virker serotonin i nervemellemrummene, de såkaldte synapser.

For at sikre, at der bliver frigjort den rette mængde serotonin i synapserne, er hjernen udstyret med en slags pumper, der tilbagepumper, eller genoptager, overflødige mængder serotonin. Når en person lider af depression, mener forskere, at det skyldes tilbagepumpning af for meget serotonin, hvilket påvirker psyken. SSRI står for ”Selective Serotonin Reuptake Inhibitor” eller selektiv-serotonin genoptagelses-hæmmer, hvilket betyder, at stoffet forhindrer hjernen i at genoptage, eller tilbagepumpe serotonin.

At stoffet er “selektivt” betyder, at det virker målrettet og ikke påvirker andre processer i hjernen, hvilket medfører færre bivirkninger end traditionel, antidepressiv medicin, ifølge ”Depression – en folkesygdom” (se kilder). Der findes to andre kemiske systemer udover serotonin-systemet, der regulerer funktionerne i menneskets hjerne (noradr enalin og dopamin). Man mener, at serotonin har indflydelse på blandt andet angst, irritabilitet og på en persons stemningsleje (se kilder).

Hvem opfandt lykkepillen?

Lykkepillens opfindelse begyndte, da det amerikanske medicinalfirma Eli Lilly udviklede stoffet LY110141 i 1971. Virksomheden havde oprindelig påtænkt at anvende stoffet mod forhøjet blodtryk, siden mod fedme. Men det var først, da man begyndte at eksperimentere med behandling af psykiske lidelser, at LY110141 viste mærkbare resultater. Ikke ved behandling af tunge, psykiske lidelser, f.eks. psykose, som man først forsøgte, men derimod ved patienter med mildere former for depression. Stoffet blev lanceret under navnet Prozac i 1987, men er i medicinske kredse kendt som fluoxetin.

Hvornår blev lykkepillen introduceret?

Lykkepillen blev introduceret under navnet Prozac i 1987. Inden da havde Eli Lilly sørget for massive markedsføringskampagner, hvilket blev fulgt op af en række positive artikler i New York Magazine og Newsweek, hvor Prozac blev udråbt som både ”wonder drug” (”vidundermiddel”) og som mirakelkur mod overvægt (se kilder). SSRI'ernes popularitet kunne hurtigt ses i statistikkerne: I 1990 blev der hver måned udskrevet 650.000 recepter på Prozac i USA, og mens den generelle brug af antidepressiv medicin blev fordoblet op gennem 90'erne, blev brugen af SSRI-præparater femdoblet, ifølge USA's sundhedsopgørelse fra 2004 (i 2010-opgørelsen skelnes ikke mellem SSRI og andre antidepressiva) (se kilder).

I Danmark havde medicinalfirmaet Lundbeck allerede i 1972 (året efter Eli Lilly havde udviklet det stof, der senere skulle blive til Prozac) fremstillet citalopram. Citalopram øgede, ligesom Eli Lillys fluoxetin, koncentrationen af signalstoffet serotonin. Lundbeck introducerede stoffet på det danske marked i 1989 under navnet Cipramil. Siden kom også fluoxetin til Danmark, under navnet Fontex. I 2001 og 2003 udløb Eli Lilly og Lundbecks patenter, hvilket åbnede markedet for en række kopipræparater med en lavere prissætning.

Hvorfra stammer betegnelsen ’lykkepiller’?

Ordet lykkepiller kan spores tilbage til 1950'erne, hvor det blev brugt om nerve- og sovemedicin, ifølge ”Nye ord i dansk” (se kilder). Det var dog først i 1994, at ordet blev brugt i sin nuværende form, f.eks. af Bjørn Bredal, der i artiklen ”Deprimerende” i Politiken (se kilder) beskrev de udbredte depressionsdiagnoser og pilleindtag i Frankrig, navnlig amerikanske Prozac. Bjørn Bredal beskrev dem som ”humørpiller”, men korrigerer efterfølgende: ”Humørpiller – ikke noget godt ord. Lykkepiller skulle de hellere hedde.”

Betegnelsen ”lykkepiller” er siden blevet kritiseret af både læger, psykiatere og patienter. De kalder det misvisende, eftersom medicinen ikke gør folk lykkelige – de genopretter blot, ideelt set, en kemisk ubalance i hjernen. Med andre ord gør ”lykkepiller” det muligt for patienten at vende tilbage til en normaltilstand, snarere end at skabe en (falsk) lykketilstand.

Ifølge en artikel i Ugeskrift for Læger (se kilder) blev ordet anvendt i 2.795 artikler fra 1994-2003, mens betegnelsen SSRI kun blev brugt i 88 tilfælde. Sammenlignet med USA, optræder tilsvarende ord på engelsk kun 1.332 gange i samme periode, og det er fordelt over mange flere medier. I USA bliver SSRI'erne i stedet ofte benævnt efter det første produkt på markedet, nemlig Prozac.

Kritikken af ordet blev i 2004 taget op af Politiken (se kilder), der opfordrede læserne til at finde på en ny betegnelse. Det endte med ordet ”depressionspiller” (se kilder), og af artiklen fremgår det ligeledes, at ordet i flere år har været forbudt at anvende i Jyllands-Postens spalter. Siden da er ordet blevet brugt 153 gange i Politiken mod 484 gange i en tilsvarende periode før ordskiftet. Noget nyttede navneskiftet altså, men det fjernede ikke lykkepiller fra de danske medier, og samlet set har det optrådt i 6.430 artikler, siden Politiken opfordrede til et navneskift. Dette skyldes givetvis, at ordet er så indgroet i dansk sprogbrug, at det er umuligt helt at afskaffe. Af samme grund vil ordet blive brugt side om side med betegnelsen ”SSRI” i denne Faktalink-artikel.