Nazisme

Hvordan kan den nazistiske ideologi forstås?

Nazismen som ideologi er uløseligt forbundet med den nationalsocialistiske bevægelse i Tyskland fra 1920 frem til 2. Verdenskrigs afslutning i 1945. Det vil sige, at nazismen som ideologi ikke kan ses som et selvstændigt teoretisk emne, men nødvendigvis må ses ud fra nazisternes faktiske gerninger og dermed de forfærdelige forbrydelser, der blev begået i nazismens navn. Nazismens ideologi er et mærkværdigt sammensurium af myter, pseudovidenskab, personkult og lån fra andre ideologier. Ifølge historikeren Karl Christian Lammers' bog ”Nazismens epoke” (se kilder) var nazismen, særligt i sin tidlige fase før magtovertagelsen, stærkt inspireret af den fascistiske bevægelse i Italien. 

Hvilke ligheder er der mellem nazisme og fascisme?

Både nazister og fascister stod for en helt ny ”antipolitik” baseret på modstand og kamp. De var imod hele den demokratiske tankegang og foretrak en stærk stat opbygget omkring en stærk fører. Særligt lagde nazister og fascister den politiske venstrefløj for had og så de, som en hovedfjende. Både nazismen og fascismen havde nationen og den nationale historie som omdrejningspunkter og havde som erklæret mål at skabe ’et sundt folk’. Endelig lagde begge bevægelser meget vægt på at fremstå organiserede og gerne i ens uniformer og i snorlige rækker. Lighederne mellem nazisme og fascisme gennemgås i ”Nazismens epoke” (se kilder).

Hvilke forskelle er der mellem nazisme og fascisme?

Nazismen og fascismen fjerner sig mere og mere fra hinanden efter nazisternes magtovertagelse i 1933 og i særlig grad efter 1938. Nazisterne var meget mere vidtgående i deres mål og fik i løbet af deres korte regeringstid fuldstændig nedbrudt alle politiske, retslige og etiske samfundsnormer. Nazismen adskilte sig særligt fra fascismen i sin vidtgående form for nationalisme og i sin racisme og antisemitisme (jødehad). De sidstnævnte elementer lå som undertoner i det tyske ord völkisch (folkelig), der kom til at stå som udtryk for en racistisk opfattelse af tyskerne som en samlet organisme og som herrefolket, der var andre folkeslag overlegne. Racepolitikken blev gjort til kernen i statens ideologi, og bestræbelserne på at realisere det racemæssigt rene Volksgemeinschaft (folkefælleskab) gennem mord er noget helt særligt for nazismen. 

Hvem var Adolf Hitler?

Adolf Hitler var tysk politiker og leder af det tyske nazistparti fra 1921 til sin død i 1945. Han var Tysklands enevældige hersker fra 1934-45 med officiel titel af Der Führer  (Føreren) og var hovedansvarlig for den masseudryddelse af jøder, romaer, kommunister, homoseksuelle og andre grupper, der fandt sted op til og under 2. Verdenskrig i nazismens navn. Adolf Hitler blev født i 1889 i den østrigske landsby Braunau am Inn og begik selvmord i 1945 i Berlin. I 1907 flyttede han til Wien, hvor han levede et liv som mislykket kunstmaler, indtil han i 1913 kom til München i Tyskland. Ifølge ”Nazismens epoke” (se kilder) havde han formentlig allerede på daværende tidspunkt dannet noget af sit antisemitiske og nationalistiske verdensbillede. Den altafgørende begivenhed i den unge Adolf Hitlers liv var hans oplevelser som korporal i den tyske hær under Første Verdenskrig. Hitler blev aldrig træt af at tale om det tysk-ariske, klasseløse folkefællesskab som han hævdede at have oplevet på Vestfronten. Så meget desto større var hans skuffelse og vrede, da Tyskland i 1918 overgav sig og gik med til en ydmygende fredsaftale. Allerede kort efter krigen fandt Hitler ud af, at han kunne tryllebinde et publikum med sin ophidsede og fanatiske talestil. Hitler formåede at indgyde sine tilhængere en tro på, at et nyt og bedre samfund var lige om hjørnet, hvis man blot gav ham tilstrækkelig magt.

Hvad står der i Mein Kampf?

Hitler fremlagde sin verdensanskuelse i en bog med titlen ”Mein Kampf” (Min kamp), der udkom i 1925. Karakteristisk for Hitlers verdenssyn, som det bliver præsenteret i bogen, er ifølge hjemmesiden Holocaust-uddannelse.dk (se kilder) følgende ideer:

• En racistisk fortolkning af historien, hvor den ariske race fremstår som 'kulturskabende', mens den jødiske race fremstilles som 'kulturødelæggende'.
• Et socialt-darwinistisk syn på livet: Den stærke overlever, mens den svage forgår.
• En forkærlighed for en militaristisk livsstil: Kun i krigen viser et menneske sit sande jeg.
• En tro på, at Tyskland kan og bør blive en verdensmagt. 

Grundlæggende for alt dette var Hitlers klippefaste tro på den ariske races biologiske og kulturelle overlegenhed i forhold til andre racer, og derfor var det ifølge Hitler og hans ligesindede afgørende, at racerne ikke blev blandet. 

Hvad var Weimarrepublikken?

Weimarrepublikken er det uofficielle navn på den demokratiske tyske republik, der opstod af asken efter nederlaget i Første Verdenskrig. Republikken bestod indtil nazisternes magtovertagelse i Tyskland i 1933. Frem til 1923 gennemlevede Weimarrepublikken nogle hårde år med økonomisk krise, politisk uro og vold, som var forårsaget af blandt andet det nystiftede nazistparti, men også af andre politiske grupperinger. På trods af de hårde odds blev der herefter skabt økonomisk og social fremgang koblet med en vis politisk stabilitet. Fremgangen blev dog stoppet brat af den verdensomspændende økonomiske krise, der opstod i 1929, og som var en afgørende faktor for, at nazisterne kunne overtage regeringsmagten få år senere. 

Hvad var Versailles-traktaten og dolkestødslegenden?

I 1919 måtte det nyoprettede demokratiske regime i Tyskland underskrive Versailles-fredstraktaten efter nederlaget i Første Verdenskrig. Fredsaftalen indebar så hårde vilkår for Tyskland, at den nye republik allerede ved sin fødsel blev mål for hetz fra tyske nationalister. Tyskland måtte blandt andet afstå store landområder, skære voldsomt ned på militæret, påtage sig skylden for krigsudbruddet og endelig påtage sig omfattende krigsskadeerstatninger, der skulle komme til at svække den tyske økonomi i årene fremefter. Versailles-traktaten skabte grobund for den såkaldte dolkestødslegende, som nazisterne brugte i sin propaganda, særligt over for de skuffede og magtesløse hjemvendte krigsveteraner. Ifølge dolkestødslegenden var det socialdemokratiske politikere, revolutionære kommunister og ikke mindst jøderne, der var skyld i nederlaget og havde "dolket" frontsoldaterne i ryggen. 

Hvor og hvordan opstod NSDAP?

Nazistpartiet (NSDAP, Nationalsozialistische Deutsche Arbeiterpartei) blev grundlagt i 1920 i den sydtyske storby München i delstaten Bayern. Hitler meldte sig ind og overtog hurtigt ledelsen af den lille bevægelse. Det vigtigste formål med partiets aktiviteter var at overtage magten, afskaffe demokratiet og indsætte Hitler som Tysklands leder. Partiet voksede i starten af 1920erne og havde ifølge ”Nazismens epoke” (se kilder) 55.000 medlemmer i 1923. Allerede i 1923 mistede nazisterne dog tålmodigheden med de demokratiske valg og forsøgte et voldeligt kup. Kuppet mislykkedes uden rigtig at være kommet i gang, og nazistpartiets ledere fik relativt milde fængselsdomme.                     

Hvordan kom nazisterne til magten?

Efter de ledende nazister kom ud af fængslet, oplevede NSDAP en stabil fremgang op gennem 1920erne, uden at de dog kom til at spille en større rolle i tysk politik. Det skulle ændre sig med den verdensomspændende økonomiske krise i 1929, der ramte Tyskland hårdt. Krisen medførte social og politisk uro, som nazisterne brugte i deres propaganda mod det etablerede system. Partiet gik stærkt frem ved de følgende valg og blev nu Tysklands største parti, dog uden at have absolut flertal. Efter valget i 1933 blev nazisterne tungen på vægtskålen i en parlamentarisk magtkamp og kom til at sidde med i regeringen. Hitler blev gjort til rigskansler, og nazisterne kom fra starten til at dominere regeringen. 

Hvordan regerede nazisterne frem til 2. Verdenskrig?

I 1933 blev det tyske parlament i Berlin, Rigsdagen, stukket i brand, formentlig af en ung hollandsk kommunist, som senere blev dømt til døden. Nazisterne benyttede lejligheden til at indføre undtagelsestilstand, der satte den demokratiske Weimar-forfatning ud af kraft. Nazisterne gennemførte derefter en total nazificering, der betød, at alle dele af det tyske samfund blev en del af den nazistiske maskine. Blandt andet hæren og politiet kom fuldstændig under nazistisk kontrol. Byer og gader blev opkaldt efter Hitler, og selv 1. maj, der hidtil var blevet fejret som arbejdernes internationale dag, blev gjort til en officiel nazistisk festdag. Fagforeninger og andre partier blev forbudt, hvis de da ikke havde opløst sig selv. 

Hvad var Nürnberglovene?

Racisme og antisemitisme var bærende elementer i den nazistiske regeringsførelse. Allerede i 1933 havde regeringen indledt en boykot af jødiske forretninger og gjort det muligt at afskedige folk fra offentlige stillinger ud fra racemæssige grunde. Nürnberglovene fra 1935 skulle medvirke til at sikre den ariske races ”renhed”, blandt andet ved at forbyde ægteskab og seksuelle forhold mellem jøder og ikke-jøder. Jøderne fik frataget retten til at stemme og stille op til valg, og der blev også indført en række andre diskriminerende tiltag, der skulle fratage jøderne deres frihed, ejendom og livsgrundlag. På denne måde ville man udstøde jøderne fra det tyske folkefællesskab. Læs mere på hjemmesiden Folkedrab.dk (se kilder). 

Hvad var Krystalnatten?

Om aftenen den 9. november 1938 og natten igennem blev tusinder af jødiske butikker og ejendomme udsat for hærværk og plyndring. Næste morgen var gaderne overstrøet med glasskår, hvilket førte til, at man kaldte det Krystalnatten. Krystalnatten kostede omkring 100 jøder livet, og derudover blev 25-30.000 afhentet i deres hjem af det hemmelige politi Gestapo og smidt i koncentrationslejre. Krystalnatten blev nådesstødet for Tysklands jøder. Deres organisationer blev tvangsopløst, og de måtte afstå deres forretninger og virksomheder. Krystalnatten markerede et vendepunkt for den nazistiske jødepolitik. Mens man hidtil havde arbejdet for at udstøde jøderne af det tyske folkefællesskab, blev målet nu at tvinge dem ud af landet. 

Hvad var førerstaten og førermyten?

Hitler havde allerede i nazistpartiets tidlige år fremstillet sig selv som nazisternes ubestridte fører. Da nazisterne kom til magten, blev Hitler tilmed alle tyskeres fører. Han var ifølge den nazistiske propaganda udtryk for folkets vilje og blev fremstillet som ufejlbarlig og ophøjet. Efter rigspræsident Hindenburgs død i 1934 fik Hitler tilmed den nyopfundne officielle titel Der Führer (Føreren), hvilket bidrog til skabelsen af den såkaldte førerstat: Et uindskrænket diktatur med Hitler som enevældig leder. Hitlers propagandaminister Joseph Goebbels fik iscenesat den såkaldte førermyte med Hitler som rigets absolutte midtpunkt. Billedet blev fremhævet gennem Hitlers taler og organiserede masseoptog til hans ære.