Hvilke forlag står bag de moderne superhelte?
Med udviklingen af superhelteikonerne Superman og Batman i slutningen af 1930'erne blev genren grundlagt. Det amerikanske tegneserieforlag D. C. (Detective Comics), der oprindeligt gik under navnet National Periodical Publications, stod bag lanceringen af disse figurer, der gjorde forlaget til markedets største i den efterfølgende periode. I løbet af godt 60 år har D. C. introduceret et hav af forskellige superhelte.
I 1960'erne blev D. C.'s førende position på tegneseriemarkedet sat under pres fra tegneserieforlaget Marvel Comics. I denne periode skabte Marvel et helt univers beboet af et utal af superskurke og -helte (eksempelvis Spider-Man og Hulk, der er beskrevet nedenfor).
I de senere år har disse to tegneserieimperier stort set brugt de samme kreative folk til de bedste serier. Med jævne mellemrum skifter folk fra det ene forlag til det andet - som professionelle fodboldspillere - for efter nogle år at skifte tilbage igen.
Hvordan er superheltenes historie?
Superhelte lever en omtumlet tilværelse. De kan blive slået ihjel, lagt i koma og derefter blive genoplivet eller måske skifte identitet. Siden den første moderne superhelteserie har superheltenes tilværelse været næsten lige så turbulent inden som uden for bladenes tegnede univers.
Hvad skete der i 1938?
- Christopher Reeves som Superman. 1978.
Foto: Polfoto
Forlaget National Periodical Publications præsenterede i hæftet "Action Comics" en hel ny form for tegneseriehelt, helten med de overmenneskelige egenskaber, superhelten. Dette skete med serien "Superman" fra 1938, der havde manuskript af Jerry Siegel og tegninger af Joe Shuster.
Hvad skete der i 1939?
- Batman.
Foto: Polfoto
Som en mellemting mellem en superhelteserie og en detektivserie udsendte National Periodical Publications i 1939 tegneserien "Batman", der var skabt af Bob Kane. Serien blev trykt i bladet "Detective Comics", der senere skulle komme til at lægge navn til hele forlaget, som vi i dag kender som D. C. Mens Superman var evigt god og renhjertet, var Batman mere moralsk utilregnelig.
Hvad skete der i 1940-1950?
- Lynda Carter som Wonder Woman, 1975.
Foto: Polfoto
Perioden lige før og under Anden Verdenskrig var præget af en eksplosion i antallet at superhelte. Derfor blev disse år kaldet superheltetegneseriens "Golden Age". Blandt disse var D. C's Wonder Woman og Marvel Comics' Captain America, der begge debuterede i 1941. Disse serier indgik i tidens bølge af såkaldte "beredskabsserier", der blandt andet skulle holde modet oppe hos de amerikanske soldater. Bortset fra de nævnte var det meget få af disse serier, der overlevede i tiden efter krigen.
Hvad skete der i 1950-1960?
I 1954 rettede psykologen Frederic Wertham i bogen "The Seduction of the Innocent" (se kilder) et skarpt angreb mod tegneserierne. Han beskyldte dem for at være umoralske og være årsag til al den dårligdom, der florerede i USA. Denne voldsomme kritik sendte chokbølger verden rundt og førte samme år til oprettelsen af censurinstansen The Comics Code Authority. Effekten af denne kritik kunne ses i mange år efter.
Mange af superheltene havde desuden oplevet dalende interesse og oplagstal i årene efter Anden Verdenskrig. Denne udvikling vendte dog i 1956, da D. C. med succes genoplivede en af de gamle helte fra "The Golden Age". Superhelten hed The Flash, og det var startskuddet til en ny bølge af kreativitet og superhelteeufori, kaldet "The Silver Age".
Hvad skete der i 1960-1970?
- Fra filmen Spiderman 2.
Tobey Maguire som Spiderman. 2004.
Foto: Polfoto
Superhelteserien Fantastic Four blev grundlaget for den kunstneriske og økonomiske succes, som det lille tegneserieforlag Marvel Comics oplevede i 1960'erne. Serien blev skabt i 1961 af manuskriptforfatteren Stan Lee og tegneren Jack Kirby. Derefter fulgte Spider-Man og og Hulk i 1962. Begge serier var skrevet af Lee, mens Steve Ditko stod for tegningerne. Året efter fulgte en anden af de mest kendte serier fra Marvel Comics, nemlig
- Fra filmen Hulk. 2003.
Photo: ILM/Universal Pictures/Zuma Press/Polfoto
X-Men. I seriens første sæsoner blev historierne skrevet af Lee og tegnet af Kirby, der senere overgav pennen til Werner Roth. Ud over disse nye serier gav Lee og Kirby i 1964 også nyt liv til den klassiske Marvel-superhelt Captain America.
- Fra filmen X-men 2.
Foto: Polfoto
Hvad skete der i 1970-1980?
Omkring 1970 forlod Jack Kirby Marvel Comics til fordel for D. C. Hos D. C. blev han promoveret som en stjerne og fik blandt andet sit billede på forsiden af et blad, nemlig D. C.'s udgivelse "Superman's Pal, Jimmy Olsen". I årene 1973 og 1974 producerede Marvel en ny slags helte, de såkaldte 'antihelte'. I denne kategori, der hurtigt blev populær, findes eksempelvis The Punisher og Wolverine. Disse helte var ikke som de klassiske superhelte som for eksempel Superman. Deres motiver og metoder var ikke altid gode og rene, de ville eksempelvis forsøge at dræbe den skurk, som de kæmpede imod.
Hvad skete der i 1980-1990?
Perioden var særligt kendetegnet ved, at flere markante superhelteserier tog en drejning mod en mere barsk, kuldslået og realistisk grundtone. Det så man for eksempel i den amerikanske tegner Frank Millers historie om Batman. Serien hed "The Dark Knight Returns" og handler om den aldrende Bruce Wayne (Batmans civile identitet). Han er egentlig gået på superheltepension, men trækker alligevel Batmandragten på en sidste gang.
Hvad skete der i 1990-2000?
Starten af 1990'erne var præget af, at Marvel med flere nye udgivelser formåede at sætte voldsomt gang i tegneseriesalget. Titlerne var "Spiderman" (#1), "X-Force" (#1) og "X-Men" (#1). Fælles for disse tre blade var, at hver udgivelse blev udsendt i forskellige udgaver. De mange samlere blandt læserskaren måtte derfor ud og købe flere kopier af hvert blad for af få alle varianterne med og dermed en komplet samling. D. C. mærkede også et stærkt stigende salg, da forlagets første og største helt - Superman - blev slået ihjel i 1992 for at blive genoplivet syv numre senere. Det samlede salg lå i disse år, ifølge artiklen "De moderne superhelte" i Politiken fra 2001 (se kilder), på 150 millioner solgte tegneserier per år, men interessen og købelysten faldt derefter drastisk. Det sendte i 1996 Marvel Comics på fallittens rand. Løsningen på Marvels økonomiske problemer viste sig at være filmindustrien i Hollywood.
Hvad skete der i 2000-2010?
I artiklen ”Ground Zero”, der er bragt i tidsskriftet Rackam (se kilder), beskrives det, hvordan terrorangrebet den 11. september sendte chokbølger gennem hele det amerikanske samfund. I tegneserieverdenen var Marvel hurtig til at reagere på det nye verdensbillede og udsendte hæfterne ”Heroes” og derefter ”A Moment of Silence”. Her blev fokus rettet mod angrebets ofre og begivenhedernes virkelige helte: New Yorks politi- og brandmænd. D. C. fulgte efter med dobbeltudgivelsen ”September 11 – Stories to Remember”, hvor det lykkedes at samle mange af branchens bedste kræfter bag et fælles projekt.
Mens salget af superheltetegneserierne oplevede et fald i disse år, opdagede forlagene en sand guldgrube i filmatiseringen af deres eget bagkatalog. For eksempel Christopher Nolans filmtrilogi om Frank Millers fortællinger om Batman som ”The Dark Knight” og en række film om Superman, Spider-Man og X-Men. Samtidig har flere nyfortolkninger af de klassiske helte set dagens lys. For eksempel Grant Morrison og Frank Quietlys Superman serie fra 2005.
Hvad skete der i 2010-2015?
I de senere år er superheltegenren blevet genoplivet, ikke mindst takket være de mange populære filmatiseringer. Ifølge artiklen ”Spider-Man: no longer the US’s favourite comic book hero?” (se kilder) har billetsalget i biograferne haft en stor indflydelse på, hvilke superhelteudgivelser der opnår succes hos forlagene. Således forsøger forlagene sig i stigende grad med stort anlagte filmatiseringer af både kendte og mindre kendte superhelteserier såsom filmene om Avengers og X-Men.
