Vystopi

Hvad er vystopi?

Vystopi er en sammentrækning af ordene veganer (en person, som ikke spiser animalske fødevarer) og dystopi (en form for worst-case-scenario). På film og i bøger er dystopi ofte beskrevet i form af dystre højteknologiske fremtidssamfund, hvor nogle af nutidens problemstillinger har vokset sig ud af proportioner. Betegnelsen vystopi dækker over den eksistentielle krise, som veganere kan opleve som følge af deres veganske livsstil i en verden, hvor det stadig er normen at spise kød. Vystopikere kæmper med et meget negativt verdenssyn, føler sig fremmedgjorte og sorgfulde over det, de opfatter som udnyttelse af dyr, og oplever magtesløshed over ikke at kunne overbevise andre om rigtigheden i at leve vegansk.

Hvem står bag definitionen af vystopi som diagnose?

Det er den australske psykolog Clare Mann, der selv er veganer, som har formuleret diagnosen vystopi. I bogen ”Vystopia” (se kilde) beskriver hun, hvordan det er at leve med vystopi – en viden hun har indhentet ved i mange år at have haft veganere med vystopi i samtaleterapi og fra sine egne erfaringer med vystopi. ”Jeg tror, at nogle veganere ender i en eksistentiel krise, når de bliver opmærksomme på den ondskab, der er i denne verden”, siger Clara Mann i artiklen ”Psykolog opstiller ny diagnose til veganere” i Berlingske Tidende (se kilde). Bogens første kapitel er tiltænkt ikke-veganere og forsøger at tegne et billede af den trance, Clare Mann argumenterer for, at ikke-veganere lever i, fordi de undertrykker det faktum, at deres forbrugsvaner bidrager til at forværre verdenssituationen i forhold til områder som klima, dyrevelfærd og sundhed.
”Med bogen vil jeg hjælpe veganere ved at give dem et værktøj, de kan bruge til at forklare andre, at vystopi ikke kun handler om dyr, men at problemet er langt større”, siger Clare Mann i artiklen.

Hvad er forskellen på at være vegetar og veganer?

Foreningen Dansk Vegetariske Forenings hjemmeside (se kilder)

definere de to begreber således:

Vegetarisme: At leve vegetarisk defineres som den praksis at leve af planteføde (frugt og grønt, korn, bælgfrugter, nødder og frø mv.) med eller uden supplement af mælkeprodukter og/eller æg. Vegetarer spiser ingen former for kød, fjerkræ, fisk, skaldyr eller biprodukter fra slagtning af dyr.

Veganisme: At leve vegansk er ”en måde at leve på, som søger at undgå (så vidt som muligt og praktisabelt) alle former for udnyttelse af og grusomhed imod dyr til føde, tøj og andre formål”. Denne definition stammer fra det britiske Vegan Society, som i sin tid skabte betegnelsen ‘veganer’. Dvs. veganere lever plantebaseret og søger så vidt muligt, ud over kød, fjerkræ, fisk, skaldyr og biprodukter fra slagtning, at undgå animalske produkter som mælk, æg, ost, læder, pels, uld, honning, produkter testet på dyr, m.v.

Hvor mange vegetarer og veganere er der i Danmark?

1,8% af danskerne, svarende til cirka 100.000 personer, lever vegetarisk og af dem er cirka 70% kvinder, viser en undersøgelse fra Coop Analyse & Dansk Vegetarisk Forening fra 2017 (se kilder). Der er også stadigt flere danskere, der vælger at gå skridtet videre og leve vegansk. Dansk Vegetarforening har mærket større interesse de sidste år. Siden 2013 er andelen af veganere steget fra 23% til 31% blandt foreningens 1.500 medlemmer. Og over halvdelen af de vegetariske medlemmer foretrækker en kost uden mælkeprodukter, mens 30% undgår æg. Det kan man læse i artiklen ”Vegansk mad vinder frem i Danmark” i Politiken (se kilder).

Der findes ikke statistisk sikre tal for, præcis hvor mange danskere, der lever vegansk. Men Dansk Vegetarisk Forening vurderer på baggrund af deres interne undersøgelser og forholdstallet mellem vegetarer og veganere i lande som f.eks. Tyskland, at et sted mellem 20% og 30% udelukkende spiser veganske fødevarer og produkter – det svarer til cirka 25.000 danskere. Man kan læse om undersøgelsens resultater på foreningens hjemmeside vegetarisk.dk (se kilder).

Hvor udbredt er diagnosen vystopi?

Diagnosen vystopi er endnu ikke anerkendt af sundhedsmyndigheder hverken i Australien eller andre steder. Derfor er diagnosticering af veganere med såkaldt vystopi heller ikke udbredt. Men Clara Manns bud på en diagnose har fået flere veganere til at tilkendegive, at de kan genkende symptomerne. Det gælder f.eks. Thomas Erex, næstformand i den danske veganske forening Mad med Medfølelse, som genkender, at han som veganer godt kan få et meget dystert blik på verdens tilstand: ”Man får et andet perspektiv på verden. Man kan nemt blive trist over at se, at verden er noget andet end man havde forestillet sig, og man ser ondskab, hvor man måske ikke plejede at se det”, forklarer han i artiklen ”Psykolog: Veganere oplever eksistentiel angst” på NetAvisen (se kilder). 

Hvilke symptomer har folk med vystopi?

Ifølge Clara Mann viser symptomerne hos de, som lider af vystopi, sig ofte som vrede, intens sorg over udnyttelsen af dyr i fødevareproduktionen, frustration over ikke at kunne overbevise andre om at leve vegansk. Der kan også opstå en fremmedgørelse over for ikke-veganere, at man føler sig ensom i grupper, man tidligere følte sig en del af, samt håbløshed og magtesløshed i forhold til at skabe globale forandringer. Det kan man læse i artiklen ”Do you suffer from vystopia?” på veganpsychologist.com (se kilder).

Desuden kan vystopikere have den oplevelse, at deres valg mødes med foragt og kritik fra kødspisere: ”Jeg har også oplevet situationer, hvor jeg bliver mødt med en holdning om, hvad jeg bilder mig ind at sidde der og være selvretfærdig, når jeg takker nej til flæskestegen”, skriver f.eks. veganer Nina Bjarup Vetter i debatartiklen ”Jeg er nok ikke den eneste med veganerdepression, der er blevet tilbudt lykkepiller” i Information (se kilder). I artiklen beskriver hun, hvordan der i det daglige er mange oplevelser, der kan aktivere vystopien i hende. Det gælder f.eks., hver gang hun kører forbi et svinestaldanlæg eller en grisetransport, hvad hun ofte gør, da hun bor på landet.
”Bevidstheden, som den vystopiramte har om dyrs uretfærdige lidelser, fører til både stor forvirring og stor afmagt. Forvirring, fordi det man oplever på indersiden i form af sorg, afmagt, vrede og medlidenhed med dyrene, fra det omkringliggende samfund besvares med noget, som ligner spontan ondskab og vanemæssig ligegyldighed over for dyrenes lidelser”, skriver Nina Bjarup Vetter.

Beginner’s guide to veganism.

Hvad kan vystopikere gøre for at få det bedre?

I bogen ”Vystopia” præsenterer Clara Mann nogle værktøjer, hun mener, kan hjælpe veganere med vystopi. Hun peger blandt andet på, at det er vigtigt, at de omgiver sig med mennesker, der forstår dem, og at de holder fast i at være medfølende over for ikke-veganere. Sund mad, motion og afslapning er også vigtigt, skriver hun. Det kan man læse på hendes hjemmeside veganpsychologist.com (se kilder).